|
|||||||
Bottom of This Page |
Opskrifter (på dansk) indeks side. / Recipes (in Danish) index page.
Disse opskrifter er udvalgt af mig, enten
fordi jeg har prøvet dem, og synes at de er gode,
eller fordi det er nogle, jeg forventer vil være
gode, og som jeg ønsker at prøve. Samtidig
har jeg lagt vægt på, at de er relativt nemme
at tilberede og kun med brug af et begrænset antal
almindeligt forekommende ingredienser. Alle opskrifter er
inddelt i kategorier samt forsynet med en liste
over ingredienser og en beskrivelse
af fremgangsmåde. Opskrifterne vil
blive ajourført løbende alt efter mine
erfaringer opnået under brugen af dem. /
These
recipes are selected by me either because I have tried them
and thinks that they are good or because it is some I
expect to be good and which I want to try. At the same
time I have made a point of that they are relatively easy
to cook and only with the use of a limited number of
ingredients of common occurrence. All recipes are
divided into categories plus provided with
a list of ingredients and a description
of procedure. The recipes will be regularly
brought up to date according to my experiences
achieved while they are being used.
Tilsætning af vin og spiritus (alkohol) til mad er
ofte en genvej til at skabe velsmagende retter. Det er den
almindelige opfattelse, at alkoholen fordamper helt ved
kogning, men forskning har vist, at der stort set altid vil
være en lille rest tilbage selv efter lang tids
kogning. Dette forhold bør man være
opmærksom på, hvis man serverer mad for
gæster, der har et problem med at indtage alkohol.
Husk, at mange børn ikke bryder sig om smagen af
alkohol i maden. /
Adding of wine and spirits (alcohol) to a dish is often a
short cut to create a savoury dish. It is the generally
accepted view that the alcohol evaporate totally by boiling
but research have showed that on the whole there will always
be a small remnant left over even after a long time of
boiling. This fact should you be aware of if you are serving
a meal to guests who have a problem with consuming alcohol.
Don't forget that many children don't care for the taste of
alcohol in a dish.
Ofte kan vinen og spiritusen (alkoholen) i opskrifterne
erstattes af vand eller bouillon (afstemt efter retten). /
Often the wine and spirits (the alcohol) in the recipes can
be replaced by water or bouillon (harmonized after the dish).
|
|
Tegnforklaring / Legend | ||
---|---|---|
Legend (among other things): A table on a map, chart, or the like, listing and explaining the symbols used. Compare key. Key (among other things): A systematic explanation of abbreviations, symbols, etc., used in a dictionary, map, etc. Compare legend. |
||
Symbol... / Symbol... | Forklaring... / Explanation... | |
Serveres kold / Served cold | ||
Serveres varm / Served hot | ||
Serveres kold eller varm / Served cold or hot | ||
Med alkohol / With alcohol | ||
Alkoholfri / Non-alcoholic | ||
Bog Opslagsbog / Book Reference book | ||
'Billede' og 'Billedgalleri' (åbnes i et Pop Up vindue) / 'Picture' and 'Picture Gallery' (opening in a Pop Up window) |
||
Søg på dette websted / Search This Web Site |
||
Joker: Vælg en tilfældig opskrift (på dansk) / |
||
{ } | { } | Alternativ overskrift tekster / Alternate heading texts |
Beslægtet opskrift eller variation tekster / Related recipe or variation texts | ||
Genindlæs side, opdater side / Reload page, refresh page | ||
Tilføj denne side til dine Foretrukne / Add this site to your Favorites | ||
Advarsel / Warning | ||
Tip / Tip | ||
Miljø / Environment |
|
Søg: Søg på denne side / Search: Find on this page
|
- ret: et måltid varm mad eller en del af et større måltid; kold ret; varm ret; fra fællesgermansk rekonstrueret form rextia- 'madret', egentlig 'ordnet opstilling', afledt af rekonstrueret form rextian 'rette, gøre lige, ordne' (jævnfør verbum (udsagnsord) rette); betydningsudviklingen til 'madret', egentlig 'hvad der er tilberedt eller anrettet' er påvirket af betydningsudviklingen af nedertysk richte, som har den samme oprindelse
- mad: en mængde af fødevarer som tilberedes og spises; også om et bestemt måltid mad = kost; fællesgermansk rekonstrueret form mati- egentlig 'fedt kød'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form mad- 'våd, saftig, fedtdryppende'; beslægtet med græsk mastós 'kvindebryst' (jævnfør mastodont)
- småret: en lille ret
- forret: en lettere ret der serveres før en hovedret
- hovedret: en ret mad som serveres mellem forret og efterret
- middagsret:et måltid varm mad eller en del af et større måltid; kold ret; varm ret
- middagsmad: et måltid som består af varm mad, og som spises som aftensmad eller nogle steder, bl.a. på landet, som måltid midt på dagen = aftensmad
- aftensmad: et måltid som spises sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen = middagsmad; af/ten/s+mad; fra ældre aftenmad, jævnfør uden bindebogstav -s- f.eks. aftenkaffe, morgenmad, natmad, men med -s- middagsmad
- frokostret: en lettere ret der serveres til frokost (bl.a. benyttes nogle forretter også hertil)
- frokost: et måltid der spises midt på dagen, og som består af kolde retter (bl.a. smørrebrød) eller lune retter; fro+kost; efter nedertysk vrokost 'tidligt måltid'; fra vrô 'tidlig' + kost 'spisning, spise' (jævnfør kost); egentlig om dagens første måltid
- brunch: kombineret morgenmad og frokost; br+un/ch; fra engelsk brunch; sammentrukket af breakfast 'morgenmad' egentlig 'det at bryde fasten' af break (jævnfør brække) og fast (jævnfør substantiv (navneord) faste) + lunch 'frokost'
- morgenmad: et måltid som spises om morgenen
- natmad: mad som spises sent på aftenen eller om natten
- salat: en ret af skårne, revne eller hakkede grøntsager, frugt eller andet blandet med marinade, dressing eller mayonnaise; sal+a/t; fra latin salãtus 'saltet' perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) af salãre 'salte'; afledt af sal 'salt' (jævnfør salt); egentlig betegnelse for en 'saltet' eller marineret ret
- budding: en dessert af æg, sukker, mælk, husblas m.m. der stivner i en form eller (i sammensætning) en madret af fars der stivner i en form; budd+ing; fra engelsk pudding; fra fransk boudin
- tærte: en kage af mør- eller butterdej tilsat sukker som er fyldt med f.eks. frugt, syltetøj, kagecreme eller flødeost eller en frokost- eller middagsret af mør- eller butterdej uden sukker som er fyldt med grøntsager, pisket æg og reven ost; fra fransk tarte
|
- ret: et måltid varm mad eller en del af et større måltid; kold ret; varm ret; fra fællesgermansk rekonstrueret form rextia- 'madret', egentlig 'ordnet opstilling', afledt af rekonstrueret form rextian 'rette, gøre lige, ordne' (jævnfør verbum (udsagnsord) rette); betydningsudviklingen til 'madret', egentlig 'hvad der er tilberedt eller anrettet' er påvirket af betydningsudviklingen af nedertysk richte, som har den samme oprindelse
- mad: en mængde af fødevarer som tilberedes og spises; også om et bestemt måltid mad = kost; fællesgermansk rekonstrueret form mati- egentlig 'fedt kød'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form mad- 'våd, saftig, fedtdryppende'; beslægtet med græsk mastós 'kvindebryst' (jævnfør mastodont)
- efterret: = dessert
- dessert: en ret der ofte består af noget sødt, og som serveres efter hovedretten = efterret; des+ser/t; fra fransk dessert egentlig 'afdækning'; fra dés- (jævnfør dis-) + sert perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) af servir 'dække bord, servere' (jævnfør servere); oprindelig 'hvad der nydes efter at der er taget af bordet'
- grød: en ret af gryn der er kogt i vand eller mælk til en halvfast masse eller en ret af frugt der er kogt med vand og sukker og evt. jævnet med kartoffelmel eller lignende = frugtgrød kompot; grø+d; fra et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk graut; egentlig 'knust masse'
- budding: en dessert af æg, sukker, mælk, husblas m.m. der stivner i en form eller (i sammensætning) en madret af fars der stivner i en form; budd+ing; fra engelsk pudding; fra fransk boudin
- fromage: en kold, luftig dessert der er lavet af æg, sukker og flødeskum som er stivnet med husblas og tilsat forskellig smag og evt. fyld; from+a/g/e; fra fransk fromage 'ost, sylte, budding'; fra latin formãticum 'hvad der er lavet i en form'
- trifli: en dessert af makroner, frugtkompot, vaniljecreme og flødeskum; fra engelsk trifle 'bagatel'; formen med -i måske under påvirkning af italiensk ord på -i
- tærte: en kage af mør- eller butterdej tilsat sukker som er fyldt med f.eks. frugt, syltetøj, kagecreme eller flødeost eller en frokost- eller middagsret af mør- eller butterdej uden sukker som er fyldt med grøntsager, pisket æg og reven ost; fra fransk tarte
|
- tilbehør: mad, f.eks. grøntsager, som serveres sammen med noget andet = garnering; til+be/hør; fra nedertysk tobehore eller tysk Zubehör (jævnfør behørig); egentlig 'det som hører til'
- garnering: mad, f.eks. grøntsager, som serveres sammen med noget andet = tilbehør
- snack: chips, popcorn og lignende der spises for nydelsens skyld = mellemmåltid; fra engelsk snack 'bid mad'; afledt af verbum (udsagnsord) snack 'småspise' egentlig 'snappe'; fra nederlandsk snakken 'snappe (efter), gispe efter, sukke, hulke, længes efter'
- mellemmåltid: = snack
- ingrediens: = en bestanddel som blandes med andre bestanddele, f.eks. en del af en madret; in+gred/i/e/n/s; fra latin ingrediens præsens participium (nutids tillægsform, lang tillægsform) af ingredî 'gå ind, indgå'
|
- sauce: en velsmagende og ofte tyk væske som hældes over eller spises som tilbehør til f.eks. middagsretter og desserter = sovs; sau+ce; fra fransk sauce; fra latin salsa femininum perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) af salîre 'salte'; afledt af sal 'salt'; egentlig 'saltet dvs. krydret (skysovs)'
- sovs: en velsmagende og ofte tyk væske som hældes over eller spises som tilbehør til f.eks. middagsretter og desserter = sauce, dyppelse; so+vs; fra fransk sauce 'sovs' (jævnfør sauce)
- dyppelse: sovs til at hælde over mad = sovs
- stuvning: en opbagt hvid sovs hvori der blandes grøntsager, kødstykker m.m.
- dip: en dressing hvori man dypper snacks, f.eks. franske kartofler; fra engelsk dip; afledt af verbum (udsagnsord) dip (jævnfør dyppe)
- lage: en opløsning af f.eks. vand eller eddike og salt eller sukker til at konservere fødevarer i eller give smag til fødevarer = marinade; fra nedertysk lake
- marinade: en blanding af olie, eddike, krydderier og lignende; bruges som dressing til salat eller til at marinere kød og fisk = lage; mar/in+a/d/e; fra fransk marinade; afledt af mariner (jævnfør marinere)
- dressing: flydende tilbehør til salat eller kød; lavet f.eks. af olie og eddike; d/re/ss+ing; fra engelsk dressing; afledt af dress 'dække, klæde på' (jævnfør dress)
- puré: en fint moset, næsten flydende, masse af frugt eller grøntsager = mos; pur+é; fra fransk purée egentlig perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) feminium af oldfransk purer (jævnfør purere)
- mos: en blød masse af f.eks. grøntsager eller frugt der koges helt ud eller moses = puré; fra nedertysk mos
- pesto: en italiensk sauce som især bruges på pasta, og som er lavet af olivenolie, knuste pinjekerner, hvidløg, hakket frisk basilikum og evt. revet parmesan eller fåremælksost; pes/t+o; fra italiensk pesto egentlig '(noget) knust eller stødt'; fra latin pistus perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) af pinsere 'knuse, støde'
|
- kage: sødt bagværk der er lavet af dej tilsat sukker; det kan være småkager, flødeskumskager, tørkager, tærter m.m.; fra fællesgermansk rekonstrueret form kakõn 'kage'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form gag-, rekonstrueret form gõg- egentlig 'noget rundt eller klumpet'
- brød: en madvare som er lavet af mel, vand, gær m.m., og som er bagt; skæres f.eks. i skiver og spises med smør og pålæg; brø+d; fra fællesgermansk rekonstrueret form brauða- 'noget gæret eller syrnet'
- bagværk: madvare der er lavet af bagt dej = bag; bag+værk; vist fra nedertysk backwerk 'bagerlav, bagværk'
- bag: = bagværk; afledt af bage
- bage: fremstille brød, kager og lignende i en ovn; bag-e; fra fællesgermansk rekonstrueret form bak-; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhog-, rekonstrueret form bhõg- 'opvarme' beslægtet med rekonstrueret form bhê- 'varme, riste' (jævnfør dansk bad)
- konditorkage: om forskellige slags mindre (finere) kager, oftest fremstillede af to eller flere slags dej eller af dej i forbindelse med frugt, creme, glasur og lignende; kon/d/i+t/or+kage; fra latin condîtor; afledt af condîre 'sylte, krydre' + fra fællesgermansk rekonstrueret form kakõn 'kage'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form gag-, rekonstrueret form gõg- egentlig 'noget rundt eller klumpet'
- petitfour: en lille konditorkage, f.eks lavet af små udstukne stykker kage der er lagt sammen med fyld og overtrukket og pyntet; pet/it+four; fra fransk petit four egentlig 'lille ovn'
|
- marmelade: frugt som er kogt med vand og derefter tilsat sukker; er mere geléagtigt end syltetøj syltetøj; mar/mel+a/d/e: fra fransk marmelade; fra portugisisk marmelada 'kvædesyltetøj'; afledt af marmelo 'kvæde'
- syltetøj: frugt som er kogt med vand og sukker; er mere flydende end marmelade marmelade
- kompot: frugt der er kogt med lidt sukker og spises f.eks. som tilbehør til is grød, puré; kom/po+t; fra fransk compote; afledt af latin composita perfektum participium (datids tillægsform, kort tillægsform) af compõnere (jævnfør komponere)
|
- konfekt: et blødt stykke slik; det kan være små stykker marcipan, blød nougat, tørret frugt o.lign., som evt. er overtrukket med chokolade og pyntet med f.eks. nødder eller krymmel; finere sukkervarer; fyldte chokolader = konfekture; kon/fek+t; fra middellatin confectum; afledt af conficere 'forfærdige'; af con- (jævnfør kon-) + en afledning af facere 'gøre'
- konfekture: = konfekt; kon/fek+t/ure; opstået ved blanding af fransk confiture 'syltning, syltetøj' og konfekt; eller lånt fra latin confectûra 'tilberedning'
- slik: søde sager som f.eks. bolcher, lakrids og chokolade = slikkeri, søde sager; afledt af slikke
- slikkeri: = slik
- praliné eller praline: chokoladekonfekt med finthakkede mandler og nødder; pralin+é; fra fransk praliné; afledt af pralin 'overtræk af brændt sukker'; opkaldt efter den franske officer marskal du Plessis-Praslin, hvis kok opfandt denne type konfekt
|
- drik: væske som er beregnet til at drikke; fra fællesgermansk
- juice: saft af pressede frugter eller grøntsager = saft, most; fra engelsk juice; fra middelengelsk juis; fra oldfransk jus; fra latin jûs 'saft'
- saft: en væske af pressede frugter = juice, most; nært beslægtet med saftevand; saf+t; fra tysk Saft; afledt af oldhøjtysk saf
- most: en saft af pressede frugter, især om saft fra æbler og druer; fra nedertysk most, must; fra latin mustum 'most', egentlig neutrum (intetkøn) af adjektiv (tillægsord) mustus 'frisk, ny'
- saftevand: en læskedrik af frugtsaft som er tilsat sukker og fortyndet med vand = lemonade; saf/t/e+vand; af ældre saft og vand
- lemonade: (ældre) en drik af frugtsaft, især citronsaft, og sukker og vand = saftevand; lem/on+a/d/e; fra engelsk lemonade; efter fransk limonade; afledt af limon 'citron'
- smoothie: cremet drik bestående af frisk frugt der blendes sammen med f.eks. juice, mælk og yoghurt; kendt fra 1998; fra amerikansk engelsk smoothie, afledt af smooth 'blød, cremet'
|