Kategori: |
|
Ælt marcipan og flormelis sammen. Pisk æggehviden let og ælt den i lidt ad gangen. Konsistensen skal være blød, men ikke klistret. Rul kransekagemassen i 2 cm tykke pølser. Der skal blive 7-8 stykker, og det første skal være 8 cm langt. Øg længden med 4 cm for hvert nyt stykke. Form stykkerne til ringe og tryk dem let foroven, så de danner en "tagryg". Sæt ringene på en plade beklædt med bagepapir og bag dem i ovn ved 230°C i 8-10 min. til de er gyldne. Lad dem afkøle på pladen.
Sprøjt tværstriber af hvid glasur 2 på de afkølede kransekageringe.
Montering. Læg den største ring på et fad. Lim den næststørste ring fast med lidt smeltet chokolade. Fortsæt til den karakteristiske form fremkommer.
Kan serveres sammen med f.eks. kaffe.
Kransekagen har en blød og fugtig konsistens med et karakteristisk "bid".
Fra gamle opskrifter ved man, at marcipanen stammer helt tilbage fra middelalderen. Ved hjælp af marcipanmassen har vi i Danmark skabt en specialitet, som vi er berømt for, nemlig kransekagen, som igennem mange generationer har været midtpunkt ved festlige lejligheder.
Ordhistorie: kransekage; en kage af mandelmasse der f.eks. formes til kranse pyntet med hvid glasur, og som sættes sammen til f.eks. et tårn eller et overflødighedshorn evt. med en figur i toppen.
Ordhistorie: kransekagefigur; egentlig om den figur der sættes i toppen af en kransekage.
Ordhistorie: marcipan; en blød masse der er lavet af finthakkede mandler, sukker og æggehvide; bruges til konfekt, som fyld i kager og til kransekage; tysk Marzipan, Marzapan; italiensk marzapane 'marcipan', ældre betydning 'smykkeskrin, relikvieskrin'; arabisk mawthabãn 'glaseret beholder, et rummål'.
Ordhistorie: mandel; kernen fra frugten af mandeltræ som anvendes til f.eks. marcipan eller presses til mandelolie; latinsk navn Prunus amygdalus; middelhøjtysk mandel; oldfransk emandle; provencalsk amandola; latin amygdula; græsk amygdálê. Regnes i daglig tale med til gruppen af nødder.
|