DK-Flag Erik Østergaard - Opskrifter (på dansk) / Recipes (in Danish) Go to Home Page
 Symbol of Chef's cap / Kokkehat - symbol Return
  
  

Chili con carne

A bunch of blue grapes

Kategori:

Retter (forretter og hovedretter etcetera).

JokerWhat / Hvad: Vælg en tilfældig opskrift (på dansk) fra gruppe
    Joker: Random / Joker: Tilfaeldig

Serveres varm / Served hotAlkoholfri / Non-alcoholic

Picture Gallery / Billedgalleri


Tilberedning:

(4 pers.)

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Bønnerne lægges i en stor skål med vand i mindst 10-12 timer (natten over). Hvis bønnerne når 10 cm op i skålen, skal vandet nå 20 cm op. Bønnerne vil fylde ca. dobbelt så meget efter udblødning.

Grydekogning:

Pil løget og riv eller hak løget groft.

Pil og finhak hvidløgsfeddene (1 fed = hvert af de små løg i et hvidløg. Den spiselige del svarer til 5 g).

Vandet kasseres, og bønnerne skylles godt og koges møre i en gryde med vand sammen med løg og hvidløg. Der skal hældes ca. 3 gange så meget vand på som bønnernes rumfang. Bring gryden i kog, hvorefter der skrues ned, og det får lov at simre (koge over svag varme) videre i ca. 60 minutter med låg på. Rør i dem af og til. Kogetiden afhænger af bønnernes alder (gamle bønner har længere kogetid). Bønnerne er færdige, når de er møre, eller så bløde at de kan pureres. Den enkleste metode, til at undersøge om bønnerne er kogte, er at smage på dem. Hvis de skal serveres hele, skal skindet være en smule sejt, men de skal være bløde indeni. Hvis de skal pureres, skal hele bønnen være blød.

Kogevandet hældes fra.

Brun kødet i olien i en gryde.

Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen bønnerne. Lad retten simre (koge over svag varme) under låg ca. 1 time.

Bland bønnerne i retten. Ønskes retten mere krydret, kan der tilsættes en anelse chili og cayennepeber. Hvis massen synes lidt for fast, kan man røre lidt mere vand i.

Varm retten igennem. Smag til med salt og peber.

Servering:

Varm Chili con carne serveres straks portionsanrettet på en tallerken eventuelt sammen med 1 tomat skåret ud i kvarte stykker og eventuelt med ca. ¼ rå agurk skåret ud til "kølende" rå agurketern og eventuelt med ½ skive fuldkornsbrød (rugbrød eller franskbrød der er tilsat fuldkornsmel). Ekstra salt og peber serveres ved siden af.

Information:

Chili con carne er ikke en mexikansk ret, som den normalt betragtes som, men snarere en Tex-Mex (Texas-Mexicansk) cowboy-ret (cowboy; en person som på hesteryg vogter kvæghjorde i Nordamerika). Der findes folk, som mener, at oksekødet ikke skal hakkes, men skæres i 1 cm tern, fordi en kødhakker (kødhakkemaskine; en køkkenmaskine til hakning af kød; kødstykker presses ned i en tragt øverst på maskinen og føres ved hjælp af et håndsving gennem en sneglegang og videre ud gennem en si - en skive med huller; skiverne har forskellig hulstørrelse, hvorved kødet hakkes mere eller mindre fint; kødhakkeren bruges især til kød, fjerkræ og fisk, og der findes mange eldrevne modeller) ikke lige hørte til cowboyudstyret, og at bønnerne ikke skal blandes i saucen, men serveres til.

Chili fås frisk (grøn eller moden: gul, orange og rød), tørret og stødt. For alle typer friske, tørrede og knuste chilier gælder det, at styrke og smag varierer enormt, så tilsæt små mængder i starten og juster smagen. I frisk chili sidder det meste af styrken i mellemvæge og frø, så hvis man vil have en mild chilismag, så bruges kun selve frugtkødet. Tørret chili klargøres ved, at man klipper stilkenden af med en saks, og frøene rystes ud. Hvis tørrede chilier skal erstatte friske, lægger man dem i en skål, og dækker dem med varmt vand eller mælk. Så svulmer de op på ca. 30 minutter, hvorefter de dryppes af, medmindre andet fremgår af opskriften. Knust, tørret rød chili er som regel mildere end frisk chili. Hvis en ret er blevet for stærk på grund af chili, er der ikke rigtig noget at gøre ved det. Cayennepeber er en uhyre stærk variant af stødt rød chili, der som regel skiller sig ud fra anden stødt chili på grund af den meget fine struktur. Når man er færdig med at klargøre friske eller tørrede chilier, skal man vaske hænder og vaske de redskaber af, der er blevet brugt. De flygtige olier kan brænde og irritere sårbare steder, f.eks. øjnene.

Holdbarhed og opbevaring Chili con carne: kan holde sig et par dage i køleskab.

Ordhistorie: chili con carne; en sammenkogt mexicansk ret med hakket oksekød, bønner, tomater og chili.

Ordhistorie: hvide bønner; de modne, tørrede frø fra grønne bønner og langt den mest almindelige bønnetype. De bruges verden over - i gryderetter, supper eller purerede med hvidløg, citron og krydderier som peber og velduftende krydderurter. De er som regel milde i smagen og har en lidt melet konsistens. De har også et ret sejt skind og bevarer derfor faconen under tilberedning. Hvide bønner bruges f.eks. i Baked beans (Bagte bønner).

Ordhistorie: brune bønner; rustfarvet nordeuropæisk brun bønne, som minder om den hvide bønne i smagen. Brune bønner bruges også til Chili con carne.

Ordhistorie: røde kidneybønner; værdsættes på grund af deres farve og den robuste, nærmest søde smag de udvikler efter lang tids simren (kogning over svag varme) i gryderetter og marinering i salater. Kidneybønnen (kidney betyder nyre, og bønnerne har nyreform) kan variere i farven fra mørk rosa til dyb vinrød. Røde kidneybønner bruges traditionelt til Chili con carne.

Ordhistorie: bagte bønner; bønner som er blevet bagt, sædvanligvis med salt flæsk, brunt sukker (brun farin) eller mørk sirup og krydderier.

Tips:


E-mail Contact (Chef) / E-mail kontakt (Kok)   Return
   Go to Home Page