Alle ingredienserne (mel, sukker,
bagepulver, margarine og æg)
røres til en jævn dej.
Hæld dejen i en smurt bageform og bag den
nederst i en forvarmet ovn ved 180°C i 45 minutter.
Den nybagte kage afkøles på en bagerist.
Servering:
Sandkagen kan serveres sammen med f.eks. kaffe.
Information:
Under bagning må man aldrig åbne
ovnlågen før kagen er stivnet og ved
at få lidt farve.
Smøring af bageforme:
Kageforme smøres med fedtstof, mel eller begge
dele for at give kagen en glat, gylden overflade. For at
gøre det lettere at få kagen ud af formen,
beklædes den med bagepapir. Visse kager, især
dem der indeholder æggehvider,
bages i en form, der ikke er smurt - her er det meningen,
at dejen skal klæbe fast til formen. Teflonbelagte
forme og lignende er specielt velegnede til fugtige deje.
Det er ikke nødvendigt at smøre disse forme,
medmindre de også skal drysses eller formen skal
beklædes med bagepapir. Når man smører
formen, er det nemmere at få kagen ud, når
den er bagt. Det fedtstof, man smører med,
bør være af samme slags som det, der
indgår i kagen. Smelt eller blødgør
fedtstoffet, brug en bagepensel og pensl et jævnt,
tyndt lag på og sørg for at komme ud i alle
hjørner og kanter.
Drysning af bageforme:
Det kan være nødvendigt at drysse formen
med et tyndt lag hvedemel efter den er blevet smurt. Formen
kan også drysses med sukker,
rasp, og hakkede
nødder eller
nøddeflager.
Drys med mel, sukker
eller rasp: Drys
rigeligt med mel i den smurte form og sørg
for at komme helt ud i hjørnerne. Vend,
drej og ryst formen, så der kommer et
jævnt lag. Hæld overflødigt mel,
sukker eller rasp ud.
Drys med nødder
eller mandler: Drys
nødderne eller mandlerne ned i den smurte
form, ryst den og pres nødderne eller
mandlerne fast mod kanten.
Alle kager skal stå lidt, når de er kommet
ud af ovnen, inden de tages ud af formen. Kager af pisket
og rørt dej skal ud af formen efter to til tre
minutter, så dampen kan slippe væk. Meget
lette, luftige kager og cheesecakes skal
afkøles i formen, ellers falder de sammen, og
kompakte kager med frugt
køler også af i formen for at bevare
fugtigheden. Man kan lade bunden af en springform
sidde, hvis kagen er skrøbelig - det giver
lidt stabilitet.
Opbevares tørt ved stuetemperatur
(20°-25°C) i en tætsluttende emballage.