Kategori: |
|
Bland ristet fiberdrys med det lunkne vand (ca. 30°C) og lad det trække 15 minutter.
Rør smuldret gær, honning, salt og yoghurt i og lad det stå 10 minutter.
Rør melet i lidt ad gangen til en lidt klistret dej, der lige skal kunne æltes med melede hænder.
Dejen hæver tildækket i ca. 25 minutter ved stuetemperatur (ca. 20°C).
Dejen æltes igennem igen, og der formes 2 brød, som hver lægges i en letsmurt 1,6 liters form, der gør, at skiverne bliver mere ensartede, eller brødene lægges på en smurt bageplade.
Brødene efterhæver tildækket i ca. 20 minutter ved stuetemperatur (ca. 20°C).
Brødene ridses med en skarp kniv på langs for formbrød og på skrå for almindelige brød, og deres overflade pensles med koldt vand, hvorefter de bages nederst i en forvarmet ovn ved 210°C i ca. 35 minutter (varmluftovn 200°C). Formbrød tages ud af formen og bages i yderligere ca. 10 minutter.
De nybagte brød afkøles på en bagerist.
Kan serveres sammen med f.eks. kaffe.
Under bagning må man aldrig åbne ovnlågen før brødene er stivnet og ved at få lidt farve.
Ordhistorie: fiberdrys; et færdigfremstillet produkt bestående af hvedeklid, der består af hvedekernernes yderste skaldele, som er kendetegnet ved at have et meget højt indhold af kostfibre, ofte sødet med dadler og evt. også med rosiner. Råvarerne bliver hakket og herefter ristet til et lækkert sprødt drys; fiber+drys; oprindelse kendt fra 1983.
Ordhistorie: fiber; lange, smalle og trævlede planteceller der f.eks bruges som kosttilskud, til fremstilling af tekstiler m.m. = plantefiber; fra latin fibra 'trævl'.
Ordhistorie: klid; et fiberrigt restprodukt i form af skaller fra korn der males til mel; fra nedertysk klige oprindelig betydning vistnok 'klæbrigt stof'; havreklid; hvedeklid.
Ordhistorie: drys; en lille mængde af pulver som spredes; afledt af drysse.
Ordhistorie: drysse; sprede små dele, f.eks. pulver eller korn = strø; dryss-e fra fællesnordisk; egentlig 'lade falde'.
Ordhistorie: daddel; daddelen (eller dadlen), dadler, dadlerne; en gul eller rødbrun aflang stenfrugt af daddelpalmen; er sød i smagen og spises ofte tørret; da/dd+el fra nedertysk dadele; fra provencalsk datil; fra græsk dáktylos 'finger, daddel' (jævnfør daktyl); navnet skyldes frugtens aflange form.
Ordhistorie: daddelpalme; en palme med store fjeragtige blade som kan give op til 100 kg dadler pr. år; vigtig kulturplante, bl.a. i Nordafrika; latinsk navn Phoenix dactylifera; frugten, daddel, er et langt, gult til rødbrunt bær med saftigsødt kød med 55-60% sukker og aflang kerne; dadler plukkes før modning og soltørres; af gærede dadler fremstilles daddelbrændevin og af stammens saft daddelvin.
Ordhistorie: yoghurt eller jogurt; mælk som er syrnet med en særlig bakteriekultur og evt. tilsat frugt eller frugtsaft; yogh/ur+t; fra tyrkisk yogurt 'tykmælk' egentlig 'fortættet koncentrat'; afledt af yogurmak 'at ælte, presse sammen, koncentrere'.
Ordhistorie: gær; en grå svamp som formerer sig ved knopskydning; anvendes til at få bagværk til at hæve eller til fremstilling af alkohol i øl og vin; latinsk navn Saccharomycetacea; et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk gerð 'gerning, gær' (beslægtet med gøre), men påvirket af beslægtet nedertysk gere, tysk Gäre 'gær, gæring'.
Ordhistorie: gærdej; en dej der er hævet med gær.
Ordhistorie: gærbrød; et brød hævet med gær.
Brød bør opbevares adskilt fra produkter, hvorfra der kan overføres skimmel, f.eks. mel, grøntsager, ost, frugt og bær. Desuden er det vigtigt ikke at berøre det brød, der skal gemmes. Brød skal opbevares i tætsluttende emballage ved stuetemperatur (ca. 20°C) eller eventuelt i fryser. Yoghurtbrødene kan opbevares i fryser i tætlukket plastpose i max. 3 måneder. Brød, der opbevares i køleskab, bliver hurtigere tørt, og det samme gør sig gældende for brød, der har været frosset. Frosset brød bør tøs op før tilberedning.
|