korn fra en vanillestang eller 1-2 tsk. vanillesukker (5-10 g)
1 knivspids friskstødt kardemomme
3 æbler
stødt kanel
evt. cremefraiche eller flødeskum
Fremgangsmåde:
Ovn:
Pisk smør og sukker
jævnt. Pisk æg i
ét ad gangen. Herefter blandes mel, bagepulver,
vanille-korn (fra
1 stang vanille som flækkes på langs,
hvorefter vanillekornene skrabes ud og anvendes eller
1-2 tsk. vanillesukker (5-10 g)),
stødt kardemomme og
mælk forsigtigt i den piskede masse.
Hæld dejen ud i en smurt bradepande eller
ildfast form. Skyl æblerne, fjern kærnehuset
og udskær dem i både og læg dem oven i.
Drys med stødt kanel.
Bag kagen midt i en forvarmet ovn ved 185°C i
ca. 40 minutter til den er gyldenbrun.
Servering:
Server den lune vanillekage med æble og kanel
evt. pyntet med lidt cremefraiche
eller flødeskum.
Information:
Under bagning må man aldrig åbne
ovnlågen før kagen er stivnet og ved
at få lidt farve.
At folde ingredienser i en dej:
"At folde" er et udtryk, der bruges
ved forsigtig blanding af to ting - metoden bruges
næsten altid, når man skal tilsætte
æggehvider.
1. Når man skal vende (røre)
melet ned i dejen, hælder man det
først op i en sigte. Sigt ca. en tredjedel
over dejen og vend (rør) det i med en
træske. Når mel og dej er næsten
helt sammenblandet, sigtes halvdelen af det
resterende mel over og vendes (røres) i.
2. Sigt det sidste mel over dejen og vend
(rør) til dejen er ensartet. Skrab hele
tiden dejen ned fra skålens sider, da melet
plejer at sætte sig her. Hvis der også
skal piskede æggehvider
i dejen, tilsættes de ad tre gange, sammen
med melet.
3. Hvis der skal klaret smør (smeltet
smør, hvor bundfaldet er siet fra) i, vendes
(røres) det i så hurtigt som muligt,
lige efter den sidste portion mel.
Bemærk: Det går lidt lettere,
hvis man først blander et par skefulde dej i
smørret og herefter vender (rører)
dette ned i den store portion.
Smøring af bageforme:
Kageforme smøres med fedtstof, mel eller begge
dele for at give kagen en glat, gylden overflade. For at
gøre det lettere at få kagen ud af formen,
beklædes den med bagepapir. Visse kager, især
dem der indeholder æggehvider,
bages i en form, der ikke er smurt - her er det meningen,
at dejen skal klæbe fast til formen. Teflonbelagte
forme og lignende er specielt velegnede til fugtige deje.
Det er ikke nødvendigt at smøre disse forme,
medmindre de også skal drysses eller formen skal
beklædes med bagepapir. Når man smører
formen, er det nemmere at få kagen ud, når
den er bagt. Det fedtstof, man smører med,
bør være af samme slags som det, der
indgår i kagen. Smelt eller blødgør
fedtstoffet, brug en bagepensel og pensl et jævnt,
tyndt lag på og sørg for at komme ud i alle
hjørner og kanter.
Drysning af bageforme:
Det kan være nødvendigt at drysse formen
med et tyndt lag hvedemel efter den er blevet smurt. Formen
kan også drysses med sukker,
rasp, og hakkede
nødder eller
nøddeflager.
Drys med mel, sukker
eller rasp: Drys
rigeligt med mel i den smurte form og sørg
for at komme helt ud i hjørnerne. Vend,
drej og ryst formen, så der kommer et
jævnt lag. Hæld overflødigt mel,
sukker eller rasp ud.
Drys med nødder
eller mandler: Drys
nødderne eller mandlerne ned i den smurte
form, ryst den og pres nødderne eller
mandlerne fast mod kanten.
Alle kager skal stå lidt, når de er kommet
ud af ovnen, inden de tages ud af formen. Kager af pisket
og rørt dej skal ud af formen efter to til tre
minutter, så dampen kan slippe væk. Meget
lette, luftige kager og cheesecakes skal
afkøles i formen, ellers falder de sammen, og
kompakte kager med frugt
køler også af i formen for at bevare
fugtigheden. Man kan lade bunden af en springform
sidde, hvis kagen er skrøbelig - det giver
lidt stabilitet.
Ordhistorie: æble; en hård, rund kernefrugt af
æbletræet som har saftigt kød og rød,
grøn eller gul skræl; fra fællesgermansk
rekonstrueret form apalja- 'æble'; fra
indoeuropæisk rekonstrueret form ãbel-
'æble'; beslægtet med russisk jábloko
'æble' (og beslægtet med ældre abild
'vildæble').
Ordhistorie: cremefraiche; en syrnet fløde med
et fedtindhold på 18% (tyktflydende konsistens) eller
38% (cremet konsistens). Konsistensen bliver lidt tykkere,
jo "ældre" cremefraichen bliver; smager syrligt
og spises som tilbehør til kager eller anvendes bl.a.
i dressinger og sovse; cre/me+fraiche;
fra fransk crème fraîche; fra
crème 'fløde' + fraiche
femininum af frais 'frisk'.