Kategori: |
|
Riv hyldebærrene af de store stilke ved hjælp af en gaffel, skyl og kog dem godt møre i vandet med revet citronskal eller citronsaft og et vasket udskåret (stik kernehuset ud med en kernehusudstikker) æble.
De øvrige æbler skrælles, skæres i både og koges netop møre i lidt vand med noget af sukkeret, før de lægges i terrinen (en rund eller oval skål med låg hvori suppe serveres, og hvorfra der øses op). Kogelagen gemmes.
Si hyldebærrene fra og bring saften i kog, tilsæt saften (kogelagen) fra æblerne, smag til med sukker og jævn med kartoffelmel eller frugtgrødsjævner udrørt i lidt koldt vand. Hvis der jævnes med kartoffelmel, tages gryden fra varmen, før jævningen tilsættes under omrøring. Bemærk: Hvis der jævnes med kartoffelmel, så må suppen ikke koge herefter, så bliver den "lang". Hvis der jævnes med frugtgrødsjævner, skal suppen koge i 2-3 minutter herefter under omrøring, af hensyn til både smag og konsistens.
Hæld suppen over i terrinen over de kogte æblebåde.
Hyldebærsuppen serveres varm i en terrin (en rund eller oval skål med låg hvori suppe serveres, og hvorfra der øses op) evt. sammen med tvebakker, kammerjunkere, ristede (valsede) havregryn eller ristede franskbrødsterninger.
Ordhistorie: hyld; en busk med store hvide blomsterstande og små sortviolette bær; latinsk navn Sambucus; enten af en stamme beslægtet med adjektivet hul eller af en indoeuropæisk stamme rekonstrueret form kel-, rekonstrueret form kol-, rekonstrueret form kl- 'lys- eller gråplettet'; = hyldebusk.
Ordhistorie: hyldebusk; = hyld.
Ordhistorie: hyldeblomst; små, gulhvide blomster der blomstrer på hyld, og som dufter meget stærkt.
Ordhistorie: hyldebær; bær fra hyld, som er sortviolette med sortrød saft.
Ordhistorie: æble; en hård, rund kernefrugt af æbletræet som har saftigt kød og rød, grøn eller gul skræl; fra fællesgermansk rekonstrueret form apalja- 'æble'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form ãbel- 'æble'; beslægtet med russisk jábloko 'æble' (og beslægtet med ældre abild 'vildæble').
|