De anførte oplysninger er vejledende. Følg altid opskriften samt køkkenudstyrets og termometrets fabrikants vejledning. Se de tilhørende brugsanvisninger.
Kategori: |
|
Bruges til at måle centrumstemperaturen i kød og fjerkræ under stegning. Termometrets spids stikkes ind midt i stegen og sidder til den ønskede centrumstemperatur er nået - termometrets spids må ikke ramme ben eller fedt. Ulemperne er at stegetermometret kan forårsage tab af kødsaft og metalskaftet kan bidrage til at tilberedningstiden bliver forkert, idet det leder ekstra varme ind i maden. Hvis termometeret er forsynet med viser, vil det være en fordel, at det er helt vandtæt.
Ved hjælp af kødtermometret ved man nøjagtigt, hvornår en steg eller skinke er færdig.
Hvis det drejer sig om kød eller fjerkræ, hvor man skal være sikker på, at evt. salmonellabakterier er dræbt, skal temperaturen være mindst 75° C. Hold herudover en god køkkenhygiejne.
Ovn: Brug af stegetermometer
Klik for forstørrelse
Benyt kødtermometret på følgende måde: Stik termometret sådan ind, at spidsen går midt i den tykkeste del af kødet, bedst er det, om hele røret stikkes ned i, da ovnvarmen påvirker termometeret. Hvis stegen er tynd, bør termometret stikkes skråt ned i kødet. Giv nøje agt på, at spidsen ikke sidder i et fedt parti eller hviler mod et ben. På skinker (flæskesteg?!) laver man først et kryds i sværen med en kniv, hvorefter man stikker termometret ned i den.
Læg stegen eller skinken med den fede side opad på en stegerist i en bradepande. Sæt stegen i en ikke for varm ovn, se vedstående tabel. Ovnvarmen skal være jævn hele tiden. Stegen behøver at overøses eller spædes. Når den opgivne indvendige temperatur for de forskellige kødarter er opnået, er stegen eller skinken færdig, og bør snarest tages ud af ovnen, dækkes med alu-folie og hvile i ca. 20 minutter. Stegen er derefter lettere at skære for, og der går mindre kødsaft til spilde. Stegetiden er bl.a. afhængig af stegens tykkelse.
Frosset kød bør være gennemoptøet før termometret trykkes i kødet. Kødtermometret kan også anvendes ved kogning af store kødstykker. Se gradtallene for de forskellige kødarter på vedstående tabel.
Ovn: Stegning | |||
---|---|---|---|
Kødart | Kødtermometer kødets indvendige temperatur |
Ovntemperatur | Omtrentlig stegetid pr. kg kød |
Flæsk, fersk | ca. 2 timer | ||
Får og lammekød | 1,5-2 timer | ||
Kalvekød | ca. 1,5 time | ||
Oksekød | 1,5-2 timer | ||
Vildt (ren, elg, rådyr) | ca. 2 timer | ||
Roastbeef | 1,5-2 timer | ||
Ridset skinke | høj skinke med ben 70-80 minutter (indpakket i folie 60-70 minutter) | ||
Ridset skinke, indpakket i folie | lav skinke med ben eller benfri 50-60 minutter indpakket i folie |
Et mere nøjagtigt termometer. Det stikkes ind i stegen i et eller to minutter mens stegen er i ovnen. Det kan også bruges til deje og væsker. De kan typisk måle op til 95° C.
Skal kunne tåle ovntemperaturer op til 250° C. Et termometer med viser kan bruges, men er ikke så nøjagtigt som et kviksølvstermometer.
|
Brug kun et specielt mikrobølgetermometer som er egnet til brug i en mikrobølgeovn.
Et specielt mikrobølgetermometer er nyttigt ved tilberedning af kød eller for at varme noget til en bestemt temperatur i mikroovne, der ikke er udstyret med en temperaturføler, og det erstatter et normalt stegetermometer (kødtermometer), som på grund af sit kviksølvindhold, henholdsvis metaldele, ikke kan bruges i en mikroovn. Et konventionelt stegetermometer (kødtermometer) må kun anvendes efter, at maden er tilberedt. Vær opmærksom på, at hele mikrobølgetermometeret er stukket ind i den tykkeste del af kødet, og at det ikke rammer ben eller fedt. En rigtig indertemperatur er vigtig for at en steg skal blive saftig og god. Man ved præcist, hvor meget kødet er stegt (kogt). Også velegnet ved opvarmning af babymad.
Mikroovn: Stegning | |
---|---|
Kødtype | Indertemperatur ved stegning |
Oksekød: Roastbeef | |
Oksekød: Oksesteg, rosa | |
Oksekød: Oksesteg, gennemstegt | |
Kalvesteg | |
Lammesteg | |
Flæskekød: Koteletstykke | |
Flæskekød: Steg med ben | |
Flæskekød: Skinkesteg |
Mange stykker kød er bedst til at koge, de kan ikke steges møre, men skal, på grund af bindevæv i kødet, koges.
Kødet dækkes med vand. Koges op, tildækket med låg på fuld effekt. Efter ca. 5 minutter mindskes effekten. Skulle der ske overkogning inden, mindskes effekten tidligere.
Mikroovn: Kogning | ||
---|---|---|
Kødtype | Indertemperatur ved kogning | Omtrentlig kogetid for 1 kg kød |
Oksebov | 50-60 minutter | |
Kalvebov | ca. 60 minutter | |
Flæskekød: Bovkød | 40 minutter | |
Flæskekød: Fersk skinke | 40 minutter | |
Flæskekød: Letsaltet skinke | 55 minutter |
Findes både som kviksølvstermometer og med viser. Bruges til at måle temperaturen i et køleskab. Går normalt op til +40°C. Termometrer som går ned til -40°C kan også bruges i en fryser (dybfryser). Ofte dækker et køleskabstermometer området -40°C til +40°C, og det kan derfor bruges enten i et køleskab eller i en fryser (dybfryser).
Opbevaring af dybfrostvarer i køleskabe med frostrum er muligt for mindre mængder varer. Kun i frostrum, hvor temperaturen er under -18°C kan der indfryses varer, og kun i mindre mængder. Ved indfrysning stilles termostaten på laveste indstilling 2 døgn før der skal indfryses, og først 2 døgn efter at varen er lagt i frostrummet, indstilles termostaten igen på normal indstilling. Nogle køleskabe med frostrum kan ved den lave indstilling af termostaten give for lav temperatur i selve køleskabet. Man må da prøve sig frem til en indstilling af termostaten, der samtidig opfylder minimumskravet til temperatur i henholdsvis frostrum og køleskab. De fleste køleskabe med frostrum er stjernemærkede på frostrummet. Tegnene angiver hvilken temperatur, der vil kunne påregnes at være i frostrummet.
|
Det er vigtigt altid at have et termometer i frostrummet, så temperaturen kan måles. Det er ikke nok, at varen er stivfrossen. Ved indkøb af industrifrosne madvarer er opbevaringstiden angivet på pakningen. Der er også her taget hensyn til de forskellige temperaturer, hvorunder opbevaringen kan foregå. Anvisningen bør følges nøje. Yderligere bør man også altid have et termometer i køleskabet, så temperaturen også her kan måles samtidig med temperaturen i frostrummet.
|
Findes både som kviksølvstermometer og med viser. Bruges til at måle temperaturen i en fryser (dybfryser). Går normalt ned til -40°C. Termometrer som går op til +5°C kan også bruges i et køleskab. Ofte dækker et frysetermometer området -40°C til +40°C, og det kan derfor bruges enten i et køleskab eller i en fryser (dybfryser).
En frysers indfrysningskapacitet er et mål for hvor mange kilo der - over et givet tidsrum - ved en given rumtemperatur kan indfryses. Er indfrysningskapaciteten f.eks. 25 kg, må der kun kommes 25 kg i fryseren af gangen. Kommer man mere i, sker indfrysningen for langsomt, og kvalitet og holdbarhed af frysevaren bliver forringet.
Det er vigtigt altid at have et termometer i fryseren, så temperaturen kan måles. Det er ikke nok, at varen er stivfrossen. Ved indkøb af industrifrosne madvarer er opbevaringstiden angivet på pakningen. Der er også her taget hensyn til de forskellige temperaturer, hvorunder opbevaringen kan foregå. Anvisningen bør følges nøje.
|