DK-Flag Erik Østergaard - Opskrifter (på dansk) / Recipes (in Danish) Go to Home Page
 Symbol of Chef's cap / Kokkehat - symbol Return
  
  

Kippers (røget sild)

A bunch of blue grapes

Kategori:

Retter (forretter og hovedretter etcetera).

JokerWhat / Hvad: Vælg en tilfældig opskrift (på dansk) fra gruppe
    Joker: Random / Joker: Tilfaeldig

Serveres varm / Served hotAlkoholfri / Non-alcoholic

Picture Gallery / Billedgalleri


Tilberedning:

(1 pers.)

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

En dåse kippers (saltede, røgede lakse- eller sildefiletter) - uden væden (olien / vandet) - eller en renset, røget sild lægges i en stor gryde, og der hældes kogende vand over. Lad dem simre (koge over svag varme) i 5 minutter under låg.

Saucen laves af en skefuld kipperssaft, der tages fra gryden og varmes op i en kasserolle (en lille gryde med skaft). Herefter piskes en god mængde smør i, så saucen bliver tyk. Der tilsættes citronsaft, purløg og peber efter smag.

Servering:

Kippers (røget sild) serveres straks varm anrettet på en tallerken med saucen hældt over, og eventuelt pyntet med skiver af radiser. Ekstra radiser kan serveres ved siden af, gerne med lidt salt til at dyppe dem i. Og server evt. rugbrød til. Der kan serveres en kold øl til denne ret, hvis det ønskes.

Information:

Ordhistorie: kippers; Engelsk røget sild, hvor hovedet er fjernet og silden flækket, dvs. opskåret fra ryggen. Oprindelig en britisk specialitet, som indgår i den typiske britiske breakfast (morgenmad). Kippers som hermetik (hermetisk behandlet konserves) består af filet'er; fremstilles også i Danmark.

Ordhistorie: kippers i olie / vand (Danmark); saltede, røgede lakse- eller sildefiletter; indgår i et traditionelt engelsk morgenmåltid. Fremstilling: Silden fanges og saltes. Efter saltningen gennemløber sildefileterne en røgeproces på 40 minutter, hvorunder de først tørres, røges på begge sider over ubehandlet elle- og bøgetræ og til sidst afkøles. Efter røgeprocessen pakkes kippersene manuelt på dåser, hvorefter de autoklaveres (varmebehandles) ved 120°C i 20 minutter.

Ordhistorie: sild; en sølvglinsende fisk med blålig til grønlig ryg, én rygfinne og skæl der let falder af; lever i stimer; latinsk navn Clupea harengus.

Ordhistorie: radise; en rød og hvid rod af en lille plante med grønne blade; spises rå (eventuelt dyppet i salt) og smager stærkt; latinsk navn Raphanus sativus.

Ordhistorie: øl; en kulsyreholdig, alkoholisk drik med en brunlig eller sort farve og en frisk, bitter smag; fremstilles af malt, humle, gær, råfrugt og vand; fra fællesgermansk rekonstrueret form aluþ 'øl' egentlig 'drik med bitterstof'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form alut-, rekonstrueret form alu- 'bitter, alun' (beslægtet med aluminium, alun, barsel).

Tips:


E-mail Contact (Chef) / E-mail kontakt (Kok)   Return
   Go to Home Page