Varm frikassésauce blandet med varm kogt hønsekød, kalvekød eller lammekød skåret i små tern (hønsefrikassé; kyllingefrikassé, kalvefrikassé eller lammefrikassé).
Blåskimmelost, skinke og æble. Tilberedning: (4 pers.). Ingredienser: 3 stk. bladselleri renset og skåret i mindre tern, 150 g blåskimmelost, 4 dl fløde 13%, 400 g kogt skinke skåret i strimler, 3 stk. æbler skrællet og skåret i mindre tern. Fremgangsmåde: Ost og fløde koges sammen i en gryde. Æblestykker, skinkestrimler og selleritern tilsættes og gennemvarmes. Servering: Benyttes varm som ingrediens (fyld) i f.eks. tarteletter (tarteletter med tarteletfyld).
Eksempler på tarteletfyld (og opskrifter), hvor tarteletterne serveres varme eller kolde:
Spinat og cheddarost. Tilberedning: (4 pers.). Ingredienser: 1 dl revet cheddarost, 4 stk. forårsløg renset og skåret i ringe, 1 dl mælk, 3 spsk. revet parmesanost, 2 spsk. fint hakket persille, 400 g hakket frisk spinat, 6 stk. æg. Fremgangsmåde: Alle ingredienser, undtagen spinaten og parmesanosten blandes grundigt. Tilsæt spinaten til sidst. Fordel massen i tarteletterne og drys med parmesanost på toppen. Bag dem stillet på en bageplade belagt med bagepapir midt i en forvarmet ovn ved 190°C i 10-12 minutter til de er lysebrune. De bagte tarteletter afkøles, stillet på en bagerist. Servering: Tarteletterne serveres lune. Velegnet til kold servering.
Eksempler på tarteletfyld (og opskrifter), hvor tarteletterne serveres kolde:
Kold tatarsauce blandet med 400 g kold kogt torskerogn (kold frisk kogt torskerogn eller kold kogt torskerogn fra dåser) delt i mindre stykker.
Kold fyld af rejer uden lagen eller af optøede dybfrosne rejer og hver tartelet pyntet med en lille klat mayonnaise, en strimmel gul peberfrugt, en strimmel rød peberfrugt, en kvist dild og en citronbåd.
Kold fyld af rejesalat og hver tartelet pyntet med brøndkarse, en agurkeskive, en tomatskive og en citronbåd.
Kold fyld af tunsalat og hver tartelet pyntet med karse og en citronbåd.
Kold fyld af hønsesalat og hver tartelet pyntet med en tomatbåd, to halve skiver af frisk agurk og drys af hakket persille.
Kold fyld af kyllingesalat og hver tartelet pyntet med en skive sprød stegt bacon delt i mindre stykker, en tomatbåd og to halve skiver af frisk agurk.
Kold fyld af skinkesalat og hver tartelet pyntet med to agurkeskiver og drys af frisk klippet purløg.
Kold fyld af italiensk salat og hver tartelet pyntet med to agurkeskiver og drys af kold kogt Party skinke skåret i små tern.
Pynt eventuelt tarteletterne med hakkede
friske krydderurter
eller små mængder af hele kviste eller blade fra
friske krydderurter afstemt
efter tarteletfyldet.
Servering:
Tarteletterne med tarteletfyld kan serveres varme eller kolde
som middagsret, forret eller frokostret.
Information:
Tarteletter med fiske- eller hønsestuvning var
før i tiden en typisk forret til festmiddage.
Tarteletter er nutildags en af de få retter, der
gør sig lige godt på dagligdagens spisebord
som til højtiderne.
Ordhistorie: tartelet; en lille bagt skål af
butterdej eller mørdej til at fylde med stuvning;
også om en lille bagt skål af butterdej eller
mørdej fyldt med stuvning; tarte+let;
fra fransk tartelette diminutiv til tarte
'tærte' (jævnfør tærte).
Ordhistorie: butterdej; en dej af hovedsagelig
smør og mel og vand som bruges til f.eks.
kage- eller grøntsagstærter;
bu/tter+dej; fra tysk
Butterteig egentlig 'smørdej';
fra Butter 'smør'; fra latin
bûtyrum; fra græsk
bútyron 'smør' egentlig
'ost fra en ko'.
Ordhistorie: mørdej; en kagedej der er
lavet af mel, fedtstof, sukker og æggeblomme,
og som f.eks. bruges til tærter.
Ordhistorie: dej; en blød eller flydende
masse af mel, fedtstof, hævemiddel med mere
som æltes eller piskes sammen; fra et
fællesgermansk ord med betydningen
'noget æltet, formet'.
Ordhistorie: stuvning; en opbagt hvid sovs hvori der
blandes grøntsager,
kødstykker med mere.
Tips:
Tarteletfyld kan nutildags
købes færdig, lige til at varme;
fremstilles industrielt.
Både industrielt fremstillet og
hjemmelavet tarteletfyld (stuvning (sauce)) kan ofte
også anvendes varm som sauce til en middagsret
afstemt efter ingredienserne anvendt i tarteletfyldet
og den valgte ret. Tarteletfyld (stuvning (sauce)) kan
desuden også ofte serveres varm som forret eller
frokostret på ristet brød, eventuelt
overdrysset med revet ost eller andet, afstemt efter
ingredienserne anvendt i tarteletfyldet.
Tarteletfyld kan opvarmes under let
omrøring i gryde over svagt blus i ca. 5 minutter
ved en mængde på ca. 550 g eller eventuelt ved
samme mængde i dertil egnet tildækket tallerken eller
skål i ca. 4 minutter i mikroovn ved fuld effekt (750 watt),
hvor retten bør omrøres 1-2 gange under opvarmningen
for at sikre en god varmefordeling - prøv
med kortest mulig tid, man kan altid give længere
tid.
Alternativt kan opvarmet tarteletfyld kommes i de
afkølede (kolde) tarteletter, som så -
ved en mængde af varm tarteletfyld på ca.
275 g - yderligere opvarmes tildækket i
ca. 1 minut i mikroovn ved fuld effekt (750 watt). Tiden
afhænger af, hvor lun tarteletterne med tarteletfyld
ønskes. Prøv med kortest mulig tid, man kan
altid give længere tid.
Ved en fordeling på ca. 45% sauce og
55% blandet fyld passer ca. 410 g tarteletfyld til 4-6 stk.
tarteletter, dvs. beregn ca. 70-100 g tarteletfyld pr.
tartelet.