Erik Østergaard - Opskrifter (på dansk) / Recipes (in Danish)

Frugt, bær og grøntsager

... samt beslægtet hermed

Kategori:

Tilbehør etcetera.

Opslagsbog

Søg: Søg på denne side

Tips:

Brug browserens "Søg på denne side" funktion. Tastaturgenvej for 'Microsoft Internet Explorer': Brug genvejstasten "Ctrl"+"F" eller i ældre udgaver af internet-browseren "Ctrl"+"B".

Generelt

Da en del "Frugt, bær og grøntsager" også benyttes som krydderi eller krydderurt, anbefales det også at se siden "Krydderier og krydderurter".

Ernæringseksperter anbefaler, at man spiser mindst et halvt kilo frugt og grønt eller fem frugter eller grøntsager om dagen. Frugt og bær giver værdifulde tilskud af vitaminer og mineraler. Skal, kerner og cellevægge er rige på kostfibre (cellulose og pektin). Det er derfor bedre at spise frugterne naturel end som juice eller nektar (væske der er en opløsning af sukkerarter som insekter samler fra blomster). Grøntsager giver masser af værdifulde næringsstoffer og fibre og bør indgå i ethvert måltid. Grøntsager indeholder mange mineraler og vitaminer.

Af hensyn til evt. bakteriel forurening anbefales det, at frosne bær, der bruges i rå tilstand som f.eks. i en smoothie, får et kort opkog inden anvendelsen.

frugt: en vækst der vokser på en plante, og som indeholder et eller flere frø; er ofte saftig og smager sødt; frug+t; fra nedertysk vrucht; fra latin fructus 'frugt, nytte'; fra fruî 'nyde' egentlig 'det, der nydes'
rod: den del af en plante som vokser i jorden, og som optager vand og næringsstoffer; fra fællesgermansk rekonstrueret form wrõt- 'rod'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form wrãd-, rekonstrueret form warãd- 'gren, kvist, rod' (beslægtet med lakrids, radise, urt)
knold: en tyk, rund jordstængel eller en roddel på visse planter som rummer næring til planten eller fungerer som formeringsorgan; fra fællesgermansk rekonstrueret form knuðla- 'knold' afledt af rekonstrueret form knuðán- 'knude'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form gnut- 'noget sammentrykt'
rodfrugt: en planterod der spises som grøntsag eller anvendes til dyrefoder, f.eks. roer og kartofler bærfrugt
rodknold: en af flere klumper på visse planters rødder, f.eks. kartoffelplantens (kartofler), hvori der er oplagret næring til planten
bær: en saftig, blød frugt med mange frø: vokser på forskellige buske og træer = bærfrugt; fra fællesgermansk rekonstrueret form bazja- egentligt 'strålende rødt bær'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhõsjo- afledt af rekonstrueret form bhõ-, rekonstrueret form bhã- 'stråle, lyse, skinne' (beslægtet med bone, foto-)
bærfrugt: (botanik) en lille frugt med saftigt kød og ofte flere frø, f.eks. ribs og vindruer = bær stenfrugt, flerfoldsfrugt
sten: en kerne med en hård skal i midten af en frugt; fra fællesgermansk rekonstrueret form staina- 'sten' egentlig 'noget hårdt og sammentrængt' afledt af indoeuropæisk rekonstrueret form stãi-, rekonstrueret form stî- 'trænge sammen, fortætte'
stenfrugt: en frugt med et stenhårdt frø omgivet af et lag frugtkød, f.eks. et kirsebær eller en fersken bærfrugt
flerfoldsfrugt eller flerfoldfrugt: (botanik) frugt, som er dannet af flere småfrugter inden for samme blomst enkeltfrugt
enkeltfrugt: (botanik) flerfoldsfrugt
grønt: = grøntsager; grø/n+t; substantiv (navneord) afledt af neutrum (intetkøn) af grøn
grøntsag eller grønsag: en del af en plante som spises rå eller tilberedt; det kan være som tilbehør til kødretter eller som en selvstændig ret, f.eks. gulerødder, salat eller kål

Holdbarhed og opbevaring Frugter og bær: Opbevaringstemperaturen varierer for forskellige frugter og bær. Bær skal i almindelighed opbevares koldt i køleskab ved 0 til +4°C, modne frugter skal i almindelighed opbevares køligt i køleskab ved +6 til +8°C dog med undtagelse af f.eks. bananer, som ikke tåler kulde og bør opbevares ved ca. +15°C. Flere andre importerede frugter tåler heller ikke kulde i modningsstadiet, og de modner hurtigst ved stuetemperatur (20-25°C). Grøntsager: Grøntsager fortsætter med at "leve" efter høsten. Den rette opbevaring er derfor vigtig. De fleste grøntsager skal opbevares køligt, f.eks. i køleskab (+5°C). Nogle undtagelser er tomater, agurk og aubergine, som har det bedst ved +12 til +14°C, for hvis temperaturen er lavere, mister tomaterne aroma, agurken bliver blød og vandet, og auberginen bliver brunfarvet i kødet. Beskyttelse mod udtørring er også vigtig. Specielt sarte er bladgrøntsager som f.eks. spinat, salat, krydderurter og agurk. Bladgrøntsager opbevares bedst, hvis de lægges i plastpose eller plastboks i køleskab (+5°C). Modne tomater afgiver ethylengas, som skader en del andre grøntsager, specielt dild, persille, salat, agurk og gulerødder, og derfor bør tomater ikke opbevares sammen med disse. Samme problem gælder også for æbler, blommer og pærer, idet de også afgiver ethylengas.

Sæson

Sæson
	jan	feb	mar	apr	maj	jun	jul	aug	sep	okt	nov	dec
Agurk
Asparges
Bladselleri
Blomkål
Broccoli
Courgetter
Grønkål
Gulerødder
Hovedsalat
Jordbær
Jordskokker
Kartofler
Løg
Pastinak
Peberfrugt
Persille
Persillerod
Porer
Purløg
Pærer
Skalotteløg
Spinat
Tomater
Æbler

Specifikt

Abrikos:: En rund, orangegul stenfrugt af abrikostræ; har en særpræget, sød smag, og spises ofte syltet. Ordhistorie: fra nederlandsk abrikoos; fra fransk abricot; fra portugisisk albricoque; fra arabisk al-barqûq af al bestemt artikel og barqûq 'abrikos'; oprindelig af latin persica praecocia 'tidligt modne ferskner'.
Agurk:: En aflang grøntsag med mørkegrøn skal og hvidt, saftigt kød; flere sorter, f.eks. asieagurk, drueagurk, salatagurk og sylteagurk; latinsk navn Cucumis sativus. Ordhistorie: fra nederlandsk eller nedertysk agurk, augurk; fra polsk ogórek 'agurk'; fra græsk angúrion 'vandmelon'; fra persisk angõrah 'græskar'.
Agurkesalat:: Tyndtskårne skiver af agurk der er lagt i en sødet eddikelage, og som bruges som tilbehør til forskellige retter.
Appelsin:: Appelsin, kaldes også Orange, en rund citrusfrugt med orange skal og orangegult eller rødligt kød som smager syrligt; latinsk navn Citrus sinensis. Ordhistorie: appel+sin; fra nederlandsk appelsien, nedertysk appelsina, apel de Sina; efter fransk pomme de Sine 'æble fra Kina'. Syrlige sorter er bedst egnede til saft og marmelade. Benyttes både som krydderi og som grøntsag. Appelsinskallerne benyttes hele eller revne fra friske usprøjtede frugter som krydderi bl.a. i madretter og bagværk.
Artiskok:: En urt der ligner en stor tidsel; blomsterlejet og den nederste del af bladene spises som grøntsag; latinsk navn Cynara scolymus. Artiskokbund er den store spiselige nederste del af artiskokken, der fremkommer når bladene fjernes. Artiskokhjerte er den inderste del af artiskokken, der består af små spiselige blade. Ordhistorie: fra tysk Artischocke; fra italiensk articiocco; fra archiciocco, carciofo; fra spansk alcarchofa, rekonstrueret form carchofa; fra arabisk al- bestemt artikel + harsûfa, hursûfa 'artiskok'.
Artiskokbund:: Se under Artiskok.
Artiskokhjerte:: Se under Artiskok.
Asie:: Kaldes også Asieagurk. Også om en sprød, hvidgullig strimmel af eddikesyltet asieagurk. Ordhistorie: fra ældre asia; fra nederlandsk aatsia; fra engelsk achar; fra hindi acãr 'sursyltede grøntsager, pickles, syltetøj, oftest lavet af mangofrugter'.
Asieagurk:: En stor agurk som spises syltet og skåret i skiver, kaldes også Asie. Se under Agurk og Asie.
Asparges:: En urt hvis pindelignende grønne eller hvide skud spises som grøntsag; latinsk navn Asparagus officinalis. Ordhistorie: asparg+es; fra græsk aspáragos, aspháragos 'asparges, planteskud'.
Aubergine:: En lang pæreformet grøntsag med violet skal og lyst, melet kød. Eller om planten, hvorpå der vokser auberginer; latinsk navn Solanum melongena. Planten kaldes også Ægplante. Ordhistorie: au+bergine; fra fransk aubergine; fra katalansk alberginia; fra arabisk al- bestemt artikel + bãdinðßãn af persisk bãdemðßãn 'aubergine'.
Avocado eller avokado:: Avocado er en pæreformet grøntsag med grøn eller mørklilla skal, stor sten og blødt, lysegrønt frugtkød, der er rigt på fedt; latinsk navn Persea gratissima. Ordhistorie: avocad+o; fra amerikansk-engelsk avocado; fra en sammenblanding af spansk abogado 'advokat' (jævnfør advokat) og spansk aguacate 'avocado'; fra aztekisk ahuacatl egentlig 'testikel' (på grund af frugtens form).
Avokado:: Se under Avocado.
Banan:: En krum frugt med tyk gul skal og blødt, sødt kød; latinsk navn Musca. Ordhistorie: fra portugisisk banana; (a) enten eventuelt via et vestafrikansk sprog; fra arabisk banân 'finger, fingerspids' (araberne bruger ikke dette ord for 'banan') (b) eller fra det karibiske sprog chaima i det nordøstlige Venezuela.
Batat:: Kaldes også Sød kartoffel. En sød, melet, orangegul rodfrugt som er en vigtig næringsplante i troperne på grund af det store sukkerindhold; latinsk navn Ipomæa batatas. Ordhistorie: fra spansk batata; fra batata i sproget ta�no-arawakisk (Haiti).
Bede:: En urt med små, grønlige blomster, f.eks. strandbede, som er stamform til rødbede, bladbede og mange roer. Ordhistorie: fra latin beta 'strandbede'.
Bladbede:: Se under Bede.
Bladselleri:: Se under Blegselleri.
Blegselleri:: Kaldes også Bladselleri. En art selleri med spiselige, lysegrønne bladstilke som under væksten er bleget ved udelukkelse af lyset. Forskellig fra Knoldselleri, men er i familie med denne, hvilket mærkes på både duft og smag. Blegselleri anvendes i både gryderetter og supper. Desuden kan den spises rå, f.eks. i salater, til ost, men også let kogt som grøntsag.
Blomkål:: Kål med et stort, fast, spiseligt, gullighvidt hoved af uudsprungne blomster som er omgivet af grønne blade; latinsk navn Brassica oleracea botrytis. Kaldes også Blomkålshoved. Ordhistorie: blom+kål; efter nederlandsk bloemkool; fra blomme 'blomst' + kål; fra latin caulis; egentlig 'blomsterkål'.
Blomkålshoved:: Se under Blomkål.
Blomme:: Den aflange frugt af blommetræet som er blå, rød eller gul og har en sten i midten; spises frisk, syltet eller tørret som sveske; mange arter; latinsk navn Prunus. Ordhistorie: blo/mm+e; fra ældre plomme; fra nedertysk plûme, prûme; fra græsk prûmnê 'blommetræ'; omdannet under påvirkning af blomme 'blomst'; fra blomme i den oprindelige betydning 'blomst' af fællesgermansk rekonstrueret form blõ+man-; afledt af indoeuropæisk rekonstrueret form bhlõ- 'blomstre'.
Broccoli:: En grøn art kål som f.eks. spises kogt; latinsk navn Brassica oleracca variant Brassica cymosa. Ordhistorie: brocc+ol/i; fra italiensk pluralis (flertal) af broccolo vist diminutiv af brocco 'skud, spire'; fra latin brocchus 'som rager frem'.
Brudris:: Se under Ris.
Brune ris:: Se under Ris.
Brune risengryn:: Se under Ris.
Brydbønner:: Se under Grønne bønner.
Brøndkarse:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Brøndkarse.
Bælgfrugt:: En frugt af ærteblomst eller mimosefamilien bestående af en kapsel med frø der åbner sig ved modenhed i både ryg- og bugsøm.
Bælgplante:: En plante hvis frøkapsler er bælge, f.eks. linser.
Bønne:: Bælg eller bælgfrø som vokser på en lav busket eller høj slynget bælgplante; spises rå eller kogt; latinsk navn Phaseolus. Ofte også om nyreformet frø eller frugt af denne og visse andre planter. Ordhistorie: fra fællesgermansk rekonstrueret form baunã; fra rekonstrueret form babnã; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhabhã 'hestebønne', beslægtet med latin faba 'bønne'.
Cayennepeber:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Cayennepeber.
Ceci:: Se under Kikært.
Chalotteløg:: Se under Skalotteløg.
Chili:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Chili.
Chilipeber:: Se under Chili.
Citron:: Citron, en rund, lidt aflang citrusfrugt med gul skal og gult frugtkød som smager surt; latinsk navn Citrus medica. Ordhistorie: citr+on; fra fransk citron 'citron'; afledt af latin citrus 'citrontræ, cedrattræ' + et forstørrelsesuffiks -on. Benyttes både som krydderi og som grøntsag. Citronskallerne benyttes hele eller revne fra friske usprøjtede frugter som krydderi bl.a. i madretter og bagværk, og som krydderi i gløgg. 1 tsk. revet citronskal af en usprøjtet citron kan ofte erstattes af 1 tsk. citronsaft (5 ml).
Citrus:: Frugt fra planter af citrusfamilien, f.eks. appelsin, citron eller grapefrugt. Kaldes også Citrusfrugt, Orange. Eller om et træ (citrustræ) som bærer citrusfrugter, og som har læderagtige, mørkegrønne blade og små, hvide, duftende blomster. Ordhistorie: citr+us; fra latin citrus 'citrontræ, cedrattræ'.
Citrusfrugt:: Se under Citrus.
Citrustræ:: Se under Citrus.
Clementin:: Ikke autoriseret af Dansk Sprognævn, se under Klementin.
Courgette:: Ordhistorie: courg+ett/e; fra fransk courgette; fra diminutiv af courge 'græskar'; fra latin cucurbita; egentlig 'lille græskar'. Se under Squash.
Daddel:: En gul eller rødbrun aflang stenfrugt af daddelpalmen, som er en palme med store fjeragtige blade, som kan give op til 100 kg dadler pr. år; daddelpalmen er en vigtig kulturplante, bl.a. i Nordafrika; latinsk navn Phoenix dactylifera; en daddel er sød i smagen og spises ofte tørret (tørrede dadler). Ordhistorie: da/dd+el; fra nedertysk dadele; fra provencalsk datil; fra græsk dáktylos 'finger, daddel' (jævnfør daktyl); navnet skyldes frugtens aflange form.
Dild:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Dild.
Drue:: Ordhistorie: fra nedertysk drûve grundbetydning 'klump, klase'. Se under Vindrue.
Drueagurk:: En lille agurk som spises syltet eller saltet som tilbehør til forskellige kolde og varme retter, kaldes også sylteagurk. Se under Agurk.
Erfurterløg:: Se under Løg.
Fersken:: En rund stenfrugt med rødgult dunet skind og gult kød; latinsk navn Prunus persica. Forskellig fra Nektarin. Eller om et frugttræ hvorpå der vokser ferskner. Ordhistorie: fers/k+en; fra middelhøjtysk pfersichen pluralis (flertal) af pfersich; fra latin (mãlum) persicum, egentlig 'persisk (æble)'.
Figen:: En pæreformet frugt af figentræet som spises frisk, syltet eller tørret; den tørrede figen er brun. Også om et træ hvorpå der vokser figner, og som har store fligede blade; latinsk navn Ficus carica = figentræ. Ordhistorie: fig+en; fra nedertysk vigen pluralis (flertal) af vige; fra latin fîcus 'figen; den danske form er evt. påvirket af former som agern, olden'.
Fodermajs:: Se under Majs.
Forårsløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Forårsløg.
Franske kartofler:: Se siden Franske kartofler.
Garbanzobønne:: Se under Kikært.
Granatæble:: En rødgul frugt fyldt med kerner og med hård skal; dyrkes i bl.a. Sydeuropa; latinsk navn Punica granatum. Ordhistorie: gra/n/at+æble; granat-; fra forældet granat 'granatæble'; fra latin grãnãtus 'granatæble' egentlig adjektiv (tillægsord) 'kornet'; afledt af grãnum 'korn'; navnet på grund af granatæblets mange indvendige småfrugter der ligner kerner + fra fællesgermansk rekonstrueret form apalja- 'æble'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form ãbel- 'æble'; beslægtet med russisk jábloko 'æble' (og beslægtet med ældre abild 'vildæble').
Grapefrugt:: En stor, rund, gul citrusfrugt med saftigt, bleggult kød som smager bittert; latinsk navn Citrus paradisi. Ordhistorie: grap/e+frug/t; efter engelsk grapefruit; af grape 'drue (egentlig 'klase')' + fra nedertysk vrucht; fra latin fructus 'frugt, nytte'; fra fruî 'nyde' egentlig 'det, der nydes'.
Græskar:: En stor, aflang eller rund frugt med hård skal og mange kerner; flere arter; latinsk navn Cucurbita. Ordhistorie: græs+kar; fra græs på grund af den umodne frugts grønne farve + -kar; fra ældre nydansk karve af nedertysk korvese 'græskar'; af latin cucurbita 'græskar'.
Grødris:: Se under Ris.
Grønkål:: Kål med krusede, mørkegrønne blade; latinsk navn Brassica oleracea.
Grønært:: En grøn, halvmoden ært.
Grønne bønner:: Se under Haricots verts.
Gulerod:: En aflang orange grøntsag som spises rå eller tilberedt; latinsk navn Daucus. Ordhistorie: gul/e+rod; dannet som singularis (ental) af pluralis (flertal) gulerødder af gule rødder; hertil tidligere oprindelig singularis (ental) gulrod af gul rod.
Haricots verts:: Kaldes også Grønne bønner. Haricots verts er grønne bønner med smalle, tykke bælge som spises hele. Betegnelsen haricots verts anvendes om spæde brydbønner. Ordhistorie: haric/ot+s vert+s; fra fransk haricots verts; fra pluralis (flertal) af haricot 'bønne' + pluralis (flertal) af vert 'grøn' af latin viridis.
Hel peber:: Se under Peber.
Hestebønne:: Kaldes også Vælske bønner. Kun frøene i bælgen anvendes.
Hindbær:: et rødt, saftigt bær af hindbærbusken som smager sødt; består af små blærer der vokser omkring en kegleformet blomsterbund; latinsk navn Rubus idaeus. Ordhistorie: hind+bær; (a) enten af et ord hinde- beslægtet med ham, himmel med betydningen 'hætte rundt om frugtbunden' (b) eller af hind + fra fællesgermansk rekonstrueret form bazja- egentligt 'strålende rødt bær'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhõsjo- afledt af rekonstrueret form bhõ-, rekonstrueret form bhã- 'stråle, lyse, skinne' (beslægtet med bone, foto-).
Honningmelon:: En mellemstor melon af typen sukkermelon med tyk og hård, gul eller mørkegrøn skal. Frugtkødet er svagt gult eller grønt, saftigt med en honningagtig smag.
Hovedsalat:: En salatplante hvis blade sidder så tæt sammen at de danner en form der minder om et hoved.
Hvid peber:: Se under Peber.
Hvide ris:: Se under Ris.
Hvide risengryn:: Se under Ris.
Hvidkål:: Kål der er hvid eller lysegrøn og har tætsiddende blade som danner et hoved; kan f.eks. spises rå eller stuvet; latinsk navn Brassica oleracea capitata alba.
Hvidløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Hvidløg.
Hyldebær:: Bær fra hyld, som er sortviolette med sortrød saft.
Jordbær:: Et rødt bær af jordbærplanten med små, lyse kerner på overfladen; smager sødt og saftigt; latinsk navn Fragaria. Ordhistorie: jord+bær; efter tysk Erdbeere, navnet skyldes at bærrene sidder så tæt ved jorden + fra fællesgermansk rekonstrueret form bazja- egentligt 'strålende rødt bær'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhõsjo- afledt af rekonstrueret form bhõ-, rekonstrueret form bhã- 'stråle, lyse, skinne' (beslægtet med bone, foto-).
Jordskok:: En kartoffelagtig, spiselig knold af en solsikkeart der oprindelig kommer fra Brasilien; latinsk navn Helianthus tuberosis. Ordhistorie: jord+skok; fra fejloversættelse efter tysk Erdschocke, opfattet som indeholdende Erde 'jord'; omdannet af Artischocke (jævnfør artiskok). Anvendes kogte i stuvninger, gratiner og supper.
Kartoffel:: En hvidgul rodfrugt med en gulbrun skræl hvis plante har hvide blomster; spises kogt, stegt eller bagt; latinsk navn Solanum tuberosum. Ordhistorie: k/ar/toff+el; fra tysk Kartoffel; fra ældre tartoffel; fra ældre italiensk tartufolo; fra diminutiv af tartufo 'trøffel'; fra latin rekonstrueret form terrîtûberum egentlig 'jordknold'.
Katrineblomme:: Kaldes også Sveskeblomme. Nært beslægtet med sveske. En blå, langagtig blomme som bl.a. bruges til fremstilling af svesker og blommebrændevin. Ordhistorie: efter fransk prune de Sainte-Catherine.
Kepaløg:: Se under Løg.
Kernefrugt:: En kødfuld frugt med frøkerner i midten, f.eks. æble og pære.
Kikært:: Hvert af de små frø i en kikærtebælg. Også om en enårig, urteagtig plante hvorpå der vokser kikærtebælge; latinsk navn Cicer arietinum. Kikærten kaldes også Garbanzobønne eller Ceci, som er dens italienske navn. Kikærter bruges især i Middelhavslandene, men dyrkes på hele jorden. De er en anelse rynkede og uregelmæssige, noget større end en ært og kan være gule, røde eller sorte i farven. Ordhistorie: kik+ær+t; kik substantiv (navneord) af kig eller kik 'det at kigge på noget'; afledt af kigge eller kikke 'kigge på noget'; fra kigg-e; fra fællesgermansk rekonstrueret form kikkan, kîkkan 'kigge'; måske beslægtet med oldislandsk keikr 'med tilbagebøjet overkrop'; grundbetydning i så fald 'bøje sig bagover for at se' + fra oldnedertysk erit, eriwit; fra fællesgermansk rekonstrueret form arawait-; afledt af indoeuropæisk rekonstrueret form eregwho-, rekonstrueret form eroghwo- 'ært, bælgfrugt'.
Kikærtebælg:: En kort og oppustet bælg som indeholder 2 uregelmæssigt formede frø kikærter, som er lysebrune til næsten sorte.
Kinakål:: Kål med lysegrønne blade der er hvide ved rodfæstet; spises ofte rå i stedet for salat. Ordhistorie: kin/a+kål; fra Kina + fra latin caulis.
Kinesisk peber:: Se under Szechwanpeber.
Kinesisk purløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Kinesisk purløg.
Kirsebær:: Kaldes også Morel. Det runde bær af kirsebærtræet som er gult, rødt eller sort og har saftigt kød med en sten indeni; forskellige arter, bl.a. surkirsebær og sødkirsebær; latinsk navn Prunus cerasus og Prunus avium. Ordhistorie: kirs/e+bær; kirse-; fra nedertysk kers 'kirsebær'; fra vulgærlatin rekonstrueret form ceresium; fra græsk kerásion 'kirsebær' + fra fællesgermansk rekonstrueret form bazja- egentligt 'strålende rødt bær'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhõsjo- afledt af rekonstrueret form bhõ-, rekonstrueret form bhã- 'stråle, lyse, skinne' (beslægtet med bone, foto-).
Kiwi:: En æggestor frugt med brunt, loddent skind, grønt, saftigt frugtkød og syrlig, stikkelsbæragtig smag; dyrkes især i New Zealand; latinsk navn Actinidia chinensis. Kaldes også kiwifrugt. Ordhistorie: fra maori kiwi 'kiwifugl, kiwistruds'; fra et lydord som efterligner fuglens skrig; ordet betyder i australsk slang 'newzealænder'; kiwifrugten stammer fra Kina, men dyrkes nu mest i New Zealand og har derfor også fået dette navn.
Kiwifrugt:: Se under Kiwi.
Klementin:: En lille citrusfrugt med orange skal og frugtkød, men uden kerner; i virkeligheden er ét med frø bevis for, at bier har været på arbejde krydsbestøvning træerne med andre frugter, og af denne grund gøres der en stor indsats for at adskille klementinplantagerne for at holde frugten uden kerner; frugten er en krydsning mellem mandarin og pomerans; latinsk navn Citrus reticulata. Ordhistorie: klem/e/nt+in; fra fransk clémentine; efter den (fransk-) algeriske trappistmunk der fremdrev frugten 1902, fader Marie-Clément Rodier, født Vital Rodier (Malveille, nær ved Chambon-sur-Dolore, Frankrig, 1839 - 1904), oprindelig medlem af "Brødre af Bebudelsen ved Misserghin i Algeriet", blev senere en bror i ordenen "Den Hellige Ånd" efter at "Brødre af Bebudelsen" fik tilladelse til at slutte sig til denne orden i 1903. Mange mener dog, at frugten stammer fra tidligere, fra Asien, og til sidst fandt vej til Middelhavsområdet.
Knoldselleri:: Rund med en ujævn, lysebrun overflade. Frugtkødet er hvidt, fast og tørt. Den har en karakteristisk, lidt sød smag. Ordhistorie: knold+sell+er/i; fra fællesgermansk rekonstrueret form knuðla- 'knold' afledt af rekonstrueret form knuðán- 'knude'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form gnut- 'noget sammentrykt' + fra norditaliensk dialekt seleri pluralis (flertal) af selero 'selleri' omdannet af selino; fra græsk sélinon 'selleri'. Knoldselleri anvendes i supper, gratiner og gryderetter.
Kruspersille:: Se under Persille.
Kål:: En nytteplante af hvilken man spiser bladene, roden eller blomsten rå eller kogt; latinsk navn Brassica. Kaldes også Kålhoved, en grøntsag med store, spiselige blade som vokser i tætte lag uden på hinanden så de danner et fast hoved. Ordhistorie: fra latin caulis.
Kålhoved:: Se under Kål.
Kålrabi:: Kaldes også Kålroe. En roe som især anvendes til kreaturfoder. Ordhistorie: kål+rabi; fra italiensk cavoli rape 'kålroer'; fra cavoli pluralis (flertal) af cavolo 'kål' + rape pluralis (flertal) af rapa 'roe'.
Kålroe:: Se under Kålrabi.
Lakrids:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Lakrids.
Lakridsrod:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Lakridsrod.
Laurbær:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Laurbær.
Lime:: Kaldes også Limefrugt. Lime, en lille, grønlig citrusfrugt der er mindre sur og mere krydret end en citron; også om saften af limefrugt, som især bruges i drinks = limejuice. Ordhistorie: lime; fra engelsk lime; fra spansk lima; fra arabisk lîmah 'citrusfrugt'. Benyttes både som krydderi og som grøntsag. Limeskallerne benyttes hele eller revne fra friske usprøjtede frugter som krydderi bl.a. i madretter og bagværk, og som krydderi i gløgg. 1 tsk. revet limeskal af en usprøjtet lime kan ofte erstattes af 1 tsk. limesaft (5 ml).
Limefrugt:: Se under Lime.
Linse:: Et frø af en bælgplante som bruges tørret i madretter; frøene har forskellig farve, f.eks. grøn, orangerød, brun, grå, gul eller sort; latinsk navn Lens culinaris. Ordhistorie: fra middelhøjtysk linse; fra latin lêns (genitiv lentis) 'linse'.
Løg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Løg.
Madæble:: Se under Æble.
Majs:: En høj kornsort med kolber hvorpå der sidder spiselige gule kerner i tætte rækker; latinsk navn Zea mays. Også om hver af de gule kerner på en majskolbe, en kolbe hvorpå der sidder spiselige gule majs i tætte rækker. Ordhistorie: fra spansk maíz; fra mahís på indianersproget taíno-arawakisk (tidligere talt på Cuba og Haiti). Der findes to typer majs - sukkermajs som vi spiser som grønsager og fodermajs. Visse sorter søde majs har små "ører" og spidse kerner - de "popper", når de tørrede kerner opvarmes i olie eller i mikroovn (popcorn).
Mandarin:: En lille citrusfrugt med orange frugtkød og skal; latinsk navn Citrus nobilis. Forskellig fra Klementin. Ordhistorie: man/dar+in; forkortelse af forældet mandarinorange, oprindelig 'orangefrugt af samme gule farve som en kinesisk mandarins embedsdragt'.
Mango:: En stor, tropisk frugt af mangotræ med saftigt kød og let syrlig smag. Ordhistorie: fra portugisisk manga; fra tamilsk mãnkãy; fra mãn 'mango' + kãy 'frugt'.
Mangofrugt:: Se under Mango.
Melon:: Tilhører græskarfamilien og findes i to hovedtyper: sukkermeloner og vandmeloner. I sukkermeloner er kernerne samlet i midten i et kernehus, i vandmeloner sidder de i frugtkødet. En stor, ofte rund frugt der har en hård skal og saftigt hvidt, gult eller rødt kød med mange kerner; flere sorter, f.eks. vandmelon, honningmelon og netmelon; latinsk navn Cucumis melo. Ordhistorie: mel+on; fra latin mêlo (genitiv -õnis); forkortet af græsk mêlopépõn 'melon'; fra mêlon 'æble' + pépõn 'moden'.
Morel:: Ordhistorie: mor+el; fra italiensk morello 'mørkebrun, mørklødet, sort' diminutiv af moro 'mørk, sort, brun'; fra latin maurus 'maurisk'; evt. sammenblandet med tysk Marelle 'abrikos', Amarelle 'surkirsebær'; fra middellatin amarêllus; afledt af amãrus 'bitter'. Se under Kirsebær.
Nektarin:: En rødgul stenfrugt der ligner en fersken, men som har glat skind. Forskellig fra Fersken. Ordhistorie: nek/tar+in; afledt af nektar (væske der er en opløsning af sukkerarter som insekter samler fra blomster).
Netmelon:: En melon af typen sukkermelon som har netlignende tegninger på ydersiden af skallen.
Oliven:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Oliven.
Orange:: Ordhistorie: (ældre, poetisk) or+ange; fra fransk orange 'appelsin'; omdannet efter or 'guld' (jævnfør øre 'mønt'), af ældre rekonstrueret form arange; fra spansk naranja; fra arabisk og persisk nãranß; fra oldindisk nãranja- som er afledt af nãr 'granatæble'; ordet betyder altså egentlig 'granatæblelignende (frugt)'. Se under Appelsin.
Paprika:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Paprika.
Passionsfrugt:: Den spiselige æggeformede frugt fra passionsblomsten.
Pastinak:: En kraftig skærmplante med en meterhøj, furet stængel, fligede blade og gule blomster i skærme; pæleroden bruges som suppeurt; latinsk navn Pastinaca sativa. Ordhistorie: past/in+ak; fra latin pastinãca 'pastinak, gulerod'. Pastinak er en rodfrugt, som har en sødlig, krydret smag. Anvendes mest som suppeurt, men er også god i gryderetter, gratiner og som revet råkost.
Peber:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Peber.
Peberfrugt:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Peberfrugt.
Peberrod:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Peberrod.
Perleløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Perleløg.
Persille:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Persille.
Persillerod:: Ligner pastinak og kan blive op til 15 cm lang. Smagen minder om selleri. Persillerod spises kogt, kan anvendes i supper og gratiner. Bladene, som også kan spises, smager omtrent som persille.
Polerede ris:: Se under Ris.
Pomerans:: En citrusfrugt af træet Citrus aurantium amara; bruges bl.a. til fremstilling af marmelade. Ordhistorie: pom+er/ans; fra tysk Pomeranze; fra italiensk pomarancia; fra pomo 'æble' + arancia 'appelsin' (jævnfør orange). Benyttes både som krydderi og som grøntsag. Pomeransskallerne benyttes hele eller revne fra friske usprøjtede frugter som krydderi bl.a. i bagværk, og som krydderi i gløgg.
Porre:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Porre.
Purløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Purløg.
Pære:: En gulgrøn kernefrugt af pæretræ som er bred og afrundet forneden og smal foroven. Ordhistorie: fra latin pirum 'pære'; fra oldlatin rekonstrueret form pisom 'pære'; beslægtet med græsk ápion 'pære'.
Rabarber:: En plante med meget store, hjerteformede blade som er let krøllede i kanten, og tykke, røde eller grønne jordstængler der smager surt; stænglerne spises f.eks. kogt som grød; latinsk navn Rheum. Ordhistorie: ra+barber; fra middellatin rhabarbarum; fra græsk rhå bárbaron; fra rhå, Rhå 'rabarber; floden Rhå, som nu hedder Volga' + bárbaron 'barabarisk dvs. udenlandsk'; egentlig 'den udenlandske plante fra bredderne af floden Rhå, som nu hedder Volga'.
Radise:: En rød og hvid rod af en lille plante med grønne blade; spises rå og smager stærkt; latinsk navn Raphanus sativus. Ordhistorie: rad+ise; fra nederlandsk radijs; fra fransk radis; fra latin rãdix (genitiv rãdicis) 'rod (på plante)' (jævnfør adjektiv (tillægsord) radikal).
Raps:: En kålart med gule blomster og olieholdige frø. Ordhistorie: rap+s; fra tysk Raps; fra Rapst; fra Rapp-Saat; fra nedertysk rapsât 'roesæd, roefrø'; fra rapp, rap 'roe' af latin rãpa; af græsk ráphê; 'roe' + sât, sâd 'sæd, frø' (jævnfør sæd).
Ribs:: Et syrligt, halvt gennemsigtigt rødt eller hvidt bær som vokser i hængende klaser på ribsbusken; latinsk navn Ribes. Ordhistorie: fra italiensk ribes; fra arabisk rîbãs; fra persisk rîbãs 'ribs' oprindelig 'en art rabarber'; associationen fra rabarber til ribs hænger formentlig sammen med at ribsmarmelade tidligere, ligesom rabarbermarmelade, blev anvendt som mavemedicin.
Ris:: En græsart med hængende aks i toppen; latinsk navn Oryza sativa. Også om små, ofte hvide korn fra risplanten som spises kogt (kogte ris). Ordhistorie: fra middelnedertysk rîs; fra italiensk riso singularis (ental) af pluralis (flertal) risi; fra nygræsk r�zi; fra græsk orýzion diminutiv af óryza; fra oldpersisk vrizei- 'ris'; beslægtet med oldindisk vrîhí- (og muligvis beslægtet med dansk rug). Polerede ris er hvide ris, hvor ydre og indre skaldele er fjernet. Risengryn er gryn af riskorn f.eks. hvide risengryn. Rismel er fintmalet mel af brune ris eller hvide ris; indeholder ikke gluten og anvendes mest til grød.
Risengryn:: Se under Ris.
Rismel:: Se under Ris.
Roe:: En rodfrugt som er en dyrket art af bede eller kål med en opsvulmet, næringsrig rod; anvendes f.eks. til dyrefoder eller til fremstilling af sukker; latinsk navn Beta eller Brassica. Ordhistorie: fra nedertysk rove; fra fællesgermansk rekonstrueret form rõbiõ- 'roe'; af indoeuropæisk rekonstrueret form rãp- 'roe' (beslægtet med kålrabi, raps).
Rosenkål:: Et lille grønt kålhoved der gror på kålplantens stængel; latinsk navn Brassica oleracea gemmifera. Ordhistorie: ros/e/n+kål; efter tysk Rosenkohl + fra latin caulis.
Rosépeber:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Rosépeber.
Rosin:: Se siden Rosiner.
Rødbede:: En mørkerød rod af en bede plante med lange, ovale blade; spises ofte syltet; latinsk navn Beta vulgaris cruenta.
Rødkål:: Kål der har rødviolette, tætsiddende blade; kan spises rå, syltet eller kogt; latinsk navn Brassica oleracea capitata rubra.
Rødløg:: Se under Løg.
Råkostsalat:: En salat af fintsnittede rå grøntsager, f.eks. gulerødder og hvidkål.
Salat:: 1. En lav plante med store, spiselige grønne blade som vokser i løse lag uden på hinanden; latinsk navn Lactuca. Kaldes også Salathoved, en grøntsag med store, spiselige grønne blade som vokser i løse lag uden på hinanden så de danner en slags hoved. 2. En ret af skårne, revne eller hakkede grøntsager, frugt eller andet blandet med marinade, dressing eller mayonnaise. Ordhistorie: sal+a/t; fra latin salãtus 'saltet' perfektum participium af salãre 'salte'; afledt af sal 'salt' (jævnfør salt); egentlig betegnelse for en 'saltet' eller marineret ret.
Salatagurk:: En lang, grøn agurk der anvendes skåret i skiver, f.eks. i grønne salater og i agurkesalat. Se under Agurk.
Salathoved:: Se under Salat.
Salatløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Salatløg.
Selleri:: En skærmplante med hvidlige blomster hvis sprøde stilk eller rod spises som grøntsag; latinsk navn Apium. Ordhistorie: sell+er/i; fra norditaliensk dialekt seleri pluralis (flertal) af selero 'selleri' omdannet af selino; fra græsk sélinon 'selleri'. Flere forskellige arter, bl.a. bladselleri eller blegselleri.
Skalotteløg:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Skalotteløg.
Skærmplante:: En plante med skærmformede blomsterstande, f.eks. pastinak; latinsk navn Umbelliferae.
Slikasparges:: Hele, kogte asparges. Ordhistorie: slik+as/parg/es; fra en afledning af slikke + asparges.
Sojabønne:: En bælgplante hvorpå der vokser sojabønner; latinsk navn Glycine max. Også om en frugt af tilsvarende plante i form af små bælge med frø som er protein- og olieholdige.
Solbær:: Et lille, sort bær af solbærbusk som vokser i klaser; latinsk navn Ribes nigrum. Ordhistorie: sol+bær; sol- vist af fællesgermansk rekonstrueret form salwa- 'mørkegrå' (jævnfør solsort) + fra fællesgermansk rekonstrueret form bazja- egentligt 'strålende rødt bær'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form bhõsjo- afledt af rekonstrueret form bhõ-, rekonstrueret form bhã- 'stråle, lyse, skinne' (beslægtet med bone, foto-).
Sort peber:: Se under Peber.
Spansk peber:: Se under Chili og se under Peberfrugt.
Spanske løg:: Se under Løg.
Spidskål:: En art hvidkål der er aflangt og spidst og med løse og sprøde blade.
Spinat:: En plante hvis store, hjerteformede, let krøllede blade spises som grøntsag; latinsk navn Spinacia oleracea. Ordhistorie: spin+a/t; fra tysk Spinat; fra spansk espinaca; fra arabisk 'isbãnãx; fra persisk ispãnãx.
Spiseløg:: Se under Løg.
Spiseæble:: Se under Æble.
Spore:: Et ofte encellet legeme til ukønnet formering hos planter (sporeplanter) der ikke har blomster, f.eks. svampe. Også om en udposning på et kronblad som er fyldt med nektar (væske der er en opløsning af sukkerarter som insekter samler fra blomster). Ordhistorie: fra græsk sporá 'såning, sæd'; afledt af speírein 'at så'; af indoeuropæisk rekonstrueret form sper-, rekonstrueret form sprei- 'sprede, så' (beslægtet med sperma, sporadisk, sprede).
Sporeplante:: Se under Spore.
Springløg:: Se under Forårsløg.
Squash:: Kaldes også Courgette eller Zucchini. En aflang grøntsag med grøn eller gul skal og hvidt, lettere melet kød; spises farseret, smørdampet eller stegt; latinsk navn Cucurbita pepo. Ordhistorie: fra amerikansk-engelsk squash; fra askútasquash 'grøntsag der spises rå' på det algonkin-indianske sprog narragansett.
Stikkelsbær:: Et stort rødt eller gult, ofte dunet bær af stikkelsbærbusken; også om stikkelsbærbusk; latinsk navn Ribes uva-crispa. Ordhistorie: stikk/el/s+bær; fra nedertysk stickelber; fra stickel 'torn' + ber (jævnfør bær).
Strandbede:: Se under Bede.
Sukkermajs:: Se under Majs.
Sukkermelon:: Se under Melon.
Sukkerært:: En sød ært hvis bælg mangler den inderste seje hinde og derfor også kan spises.
Surkirsebær:: Se under Kirsebær.
Svamp:: En sporeplante som ikke har klorofyl, og som for mange arters vedkommende har en bred, rund top der sidder som en hat på en stilk; visse arter er spiselige, andre er dødeligt giftige; latinsk navn Fungi. Ordhistorie: fra fællesgermansk rekonstrueret form swampu- 'svamp, sump, bold'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form swombu, rekonstrueret form swombho- 'svampet, porøs' (beslægtet med sump).
Svedske:: Ikke autoriseret af Dansk Sprognævn, se under Sveske.
Sveske:: Kaldes også Katrineblomme. En sød, tørret sveskeblomme som ved tørringen er blevet sort, rynket og fedtet. Ordhistorie: fra nedertysk swetsch; fra tysk Zwetsche; fra rekonstrueret form twesken, rekonstrueret form dwesken, rekonstrueret form dmesken; fra latin damascêna (prûna) '(blomme) fra Damaskus' (jævnfør damask).
Sveskeblomme:: Kaldes også Katrineblomme. En blå, langagtig blomme som bl.a. bruges til fremstilling af svesker og blommebrændevin.
Sylteagurk:: Kaldes også Drueagurk. Se under Agurk.
Szechwanpeber:: Se siden "Krydderier og krydderurter" under Szechwanpeber.
Sød kartoffel:: Se under Batat.
Søde majs:: Se under Majs.
Sødkirsebær:: Se under Kirsebær.
Tomat:: En rød, saftig frugt af en plante med gule, tragtformede blomster; almindelig grøntsag som spises rå, kogt eller stegt; latinsk navn Lycopersicum esculentum. Ordhistorie: fra spansk tomate; fra aztekisk tomatl.
Trøffel:: 1. Ægte trøffel er en sjælden, sort spiselig svamp der vokser på egetræers rodnet; opsnuses af svin og hunde; latinsk navn Tuber melanosporum. 2. en konfektmasse der bl.a. er lavet af chokolade. Ordhistorie: fra fransk trufle, truffe.
Vandmelon:: En stor, rund melon af typen vandmelon med grøn skal, rødt, saftigt frugtkød og sorte kerner; har et vandindhold på over 90%. Eller om en plante hvorpå der vokser vandmeloner; latinsk navn Cucumis citrullus vulgaris.
Vilde ris:: Se under Ris.
Vindrue:: Kaldes også Drue. Et lille rundt, spiseligt bær der enten er lysegrønt eller mørkeblåt, og som vokser i klaser på en vinranke; saften af de pressede druer anvendes til fremstilling af vin. Vindruer spises også naturel f.eks. sammen med ost. En tørret, blå drue som er blød, brun og rynket kaldes en Rosin. Ordhistorie: vin+drue; fra latin vînum; fra oldlatin rekonstrueret form woinom 'vin'; fra et ukendt middelhavssprog; beslægtet med græsk oînos 'vin' (jævnfør fremmedordet ønologi 'vinlære'), arabisk wain 'vin', hebraisk jájin 'vin' + fra nedertysk drûve grundbetydning 'klump, klase'.
Vælske bønner:: Se under Hestebønne.
Zittauerløg:: Se under Løg.
Zucchini:: Ordhistorie: zucch+in/i; fra italiensk zucchini pluralis (flertal) af zucchino 'ungt græskar' diminutiv af zucca 'græskar'; omdannet af cucuzza; afledt af latin cucurbita 'græskar'. Se under Squash.
Æble:: En hård, rund kernefrugt af æbletræet som har saftigt kød og rød, grøn eller gul skræl. Kaldes også Spiseæble. Madæble er et syrligt og kraftigt smagende æble, der egner sig bedst til at bruge i madlavning, og som derved er forskellig fra spiseæble. Spises rå eller tilberedt. Ordhistorie: fra fællesgermansk rekonstrueret form apalja- 'æble'; fra indoeuropæisk rekonstrueret form ãbel- 'æble'; beslægtet med russisk jábloko 'æble' (og beslægtet med ældre abild 'vildæble').
Ægplante:: Se under Aubergine.
Ægte trøffel:: Se under Trøffel.
Ært:: Hvert af de små grønne frø i en ærtebælg. Også om en kløverlignende slyngplante hvorpå der vokser ærtebælge; latinsk navn Pisum. Ordhistorie: ær+t; fra oldnedertysk erit, eriwit; fra fællesgermansk rekonstrueret form arawait-; afledt af indoeuropæisk rekonstrueret form eregwho-, rekonstrueret form eroghwo- 'ært, bælgfrugt'.
Ærteblomst:: En plante med fem kronblade hvoraf det største vender opad, og de to nederste er vokset sammen i spidsen; familien af ærteblomster er den tredjestørste familie af blomsterplanter med 16.000 arter, bl.a. ærter og bønner; latinsk navn Fabacecae.
Ærtebælg:: En aflang, grøn bælg som indeholder ærter.

Da en del "Frugt, bær og grøntsager" også benyttes som krydderi eller krydderurt, anbefales det også at se siden "Krydderier og krydderurter".