Havregryn

Erik Østergaard - Opskrifter (på dansk) / Recipes (in Danish)

Havregryn

Havregryn klassisk

Havregryn med mælk

Kategori:

Desserter (efterretter etcetera).

Tilberedning:

(1 pers.)

Ingredienser:

1½ dl (60 g) (valsede) havregryn
2½ dl mælk
evt. 2 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

Servering:

Havregrynene serveres med kold mælk til at hælde over og evt. lidt sukker til at strø over. Velegnet som efterret. Også velegnet til morgenmad eller brunch.

Information:

Holdbarhed og opbevaring Havregryn: Tørt, ved stuetemperatur (20-25°C), ikke sammen med stærkt lugtende varer.

Havregryn fremstilles af havre, der sorteres, rengøres og afskalles, hvorefter kernen varmebehandles ved 100°C for at undgå bakterie- og mugdannelse. Efter opvarmning tørres kernen og deles i mindre stykker, som presses flade mellem to valser, hvorved det finvalsede havregryn opstår.

Havre er rigt på jern og vitaminer, og har et højt indhold af komplekse kulhydrater og vandopløselige kostfibre, der giver en god mæthedsfornemmelse, som også varer længe. Kostfibrene i havre fordøjes nemlig meget langsomt, og det betyder, at kroppen holder maden i maven længere. Kulhydrater er en vigtig energikilde - så vigtig at det anbefales, at ca. 60% af vores energitilførsel bør stamme fra kulhydrater. Havregryn har også et meget lavt indhold af sukker, idet det kun indeholder den sukker, som naturligt findes i den rå havre fra marken.

Korn: Botanisk set er korn frugterne hos forskellige medlemmer af græs-familien (Gramineae). Hvede, majs og ris er blandt de vigtigste kornsorter (cerealier) i verden. Frugtvæggen er de yderste lag af det afskallede korn. Der findes ca. 8000 kornarter, men det er kun nogle ganske få - mindre end et dusin, der bruges til madlavning. De fleste kerner er dækkede af en sej, tynd avne, der skal fjernes i forbindelse med høsten, før kornet er spiseligt. Disse kerner består af tre dele - yderst de beskyttende, fiberrige skaldele (klid), den rige olieholdige kim, som er forstadiet til den nye plante, og en protein- og stivelsesrig frøhvide der nærer planten. Ofte er det kun frøhviden der anvendes - f.eks. i almindeligt hvedemel. Korn, hvor skaldele og kim er fjernet, kaldes gryn. Når kornet høstes, er det ret udtørret og bliver ikke spiseligt igen, før det koges og opsuger væske på ny. Man koger som regel korn i vand, men man kan også bruge kød- eller hønsefond til middagsretter som pilaff og risotto. Korn der simrer i mælk bliver meget mere cremet. Denne metode bruges til f.eks. risengrød eller risengrød 2, havregrød og andre typer mælkegrød.

Forarbejdede korn: De fleste korn er svære at fordøje, medmindre de forarbejdes på en eller anden måde. I visse tilfælde er det nødvendigt at bearbejde dem, før man kan fjerne de seje avner, andre gange bearbejdes de for at forkorte kogetiden. Hele korn er mindst forarbejdede, hvis avnerne findes, fjernes de - ellers er kornet ubehandlet med alle smags- og næringsstoffer i behold. Hele korn kan i Danmark typisk købes i helsekost- og specialbutikker eller direkte hos mølleren - de anses for at være sundere end forarbejdede korn, og kogetiden er som regel længere. Knækkede korn er hele korn som skæres med stålklinger eller knuses mellem sten. Enkelte kornsorter, f.eks. bulgur, er hvede, der først koges og herefter knuses. Hvis kornene males finere fås diverse meltyper. Korn, befriet for kim og skaldele med kun frøhviden tilbage. kaldes polerede korn. Hvide polerede ris og polerede bygkorn er typiske eksempler. Valsede korn eller flager presses flade mellem valser - de har kortere kogetid og er lettere at fordøje. Af og til ristes eller dampes flagerne - det forkorter kogetiden yderligere. Flagerne indeholder ligeså mange næringsstoffer som de hele korn, hvis det er hele kornet der bruges. Opsvulmede korn - de sælges som regel som morgenmadsprodukter eller snacks - er fremstillet af hele korn, der koges, tørres og opvarmes under tryk til frøhviden udvider sig og bliver let og tør. I maltet korn omdannes stivelsen til sukker ved fermentering. Maltet korn, især byg og rug, bruges til øl- og spiritusfremstilling og til maltsirup, der laves af maltet byg eller en blanding af byg og majs.

Ordhistorie: havre; en kornsort med aks af spredte, hængende korn; latinsk navn Avena; fra havr+e; afledt af fællesgermansk afledning af den germanske grundform til oldislandsk hafr 'gedebuk'.

Ordhistorie: havregryn; havrekorn der er dampet, tørret, valset og ristet; kan spises uden tilberedning (f.eks. med mælk og sukker), koges til havregrød eller bruges i bagværk.