Fastelavnsboller

Opvarm mælk og smør til smørret er smeltet. Lad det køle af, til det er lunkent (ca. 30°C).

Sigt mel gennem en sigte ned i en skål, tilsæt salt, sukker, eventuel stødt kardemomme og opløsningen af mælk, smør og gær. Ælt dejen, til den bliver en sammenhængende dej, og den er så blød, at man næsten ikke kan røre ved den, uden at den klistrer på fingrene. Hvis dejen er for klæbrig, kan der tilsættes lidt mere mel.

Dejen stilles til hævning i 30-45 minutter ved stuetemperatur (ca. 20°C) tildækket med et viskestykke. Imens tilberedes kagecremen (creme (kogt)).

Den hævede dej rulles ud til en ca. 54x36 cm stor firkant på et bord, drysset med et ganske tyndt lag mel. Den udrullede dej skæres i 24 ca. 9x9 cm lige store firkanter. Læg 1 spsk. afkølet creme (kogt) midt på hver stykke. Fold dejstykkets 4 hjørner op omkring fyldet, så spidserne mødes på midten. Luk godt til, så fyldet ikke kan flyde ud af bollen.

Bollerne stilles til efterhævning i ca. 30 minutter ved stuetemperatur (ca. 20°C), og herefter pensles de med smeltet eller blødgjort fedtstof. Brug en bagepensel og pensl et jævnt, tyndt lag på.

Bollerne bages midt i en forvarmet ovn ved 225°C i ca. 12-15 minutter til de er gyldenbrune.

Servering:

Information:

Under bagning må man aldrig åbne ovnlågen før bollerne er stivnet og ved at få lidt farve.

Ordhistorie: gær; en grå svamp som formerer sig ved knopskydning; anvendes til at få bagværk til at hæve eller til fremstilling af alkohol i øl og vin; latinsk navn Saccharomycetacea; et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk gerð; 'gerning, gær' (beslægtet med gøre), men påvirket af beslægtet nedertysk gere, tysk Gäre 'gær, gæring'.

Fastelavn

Sangen "Fastelavn er mit navn" synges af børn, når de er ude at rasle med deres raslebøsse (en dåse med hul i toppen til at samle penge ind i) ved fastelavn for at samle penge ind til køb af fastelavnsbollerne.

Fastelavn er mit navn

Herfra stammer det:

»den gale uge«: (jævnfør fastelavn) sådan kaldtes fastelavn i gamle dage. Det ville være forkert at sige, at der blev festet fra morgen til aften, al den stund nætterne i høj grad blev blev taget med: Høj og lav deltog i et sandt orgie, hvor bjerge af fedt flæsk og oceaner af øl og brændevin blev sat til livs. Og sådan kaldes fastelavn fortsat i den gamle hollænderby - St. Magleby - på Amager udenfor København.
fastelavn: (middelalderdansk; fra plattysk vastel-avent; jævnfør tysk fastel-, fastenabend og fastnacht; af faste og avent (tysk abend) aften; egentlig: aftenen (dvs. dagen) før fasten; jævnfør karneval) de sidste dage før fasten, nu specielt søndag og mandag. En festdag syv uger før påske hvor børn klæder sig ud og slår katten af tønden. Oprindelig gammel hedensk vårfest (naturfest for forårets komme), som kirken, da kristendommen kom til Danmark, optog som indledning til de 40 dages faste før påsken (efter forlæg i Mattæus-evangeliet 4). Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken og genopstandelsens mirakel. Man vidste jo, hvad der ventede af trængsler efter aske onsdag (første onsdag efter fastelavnssøndag og første dag i fastetiden). Dvs. fastelavn falder 7 uger før påske og varierer derfor mellem 1. februar og 7. marts. De tre dage kaldes flæskesøndag, flæskemandag og hvidetirsdag. De bestod dels i stor fællesspisning og var dels karakteriseret ved en række særlige skikke af munter karakter som risning (frugtbarhedsmagi), pløjning - hvor under råben og skrigen og utvivlsom til stor moro for de unge bønderknøse landsbyernes endnu ugifte kvinder aldeles nøgne blev spændt for ploven for at trække en symbolsk fure gennem mængden (frugtbarhedskult), kapløb, potteknusning (besværgelse af de afdøde, for at de ikke skulle gå igen), ringridning, udklædning og skikken at slå katten af tønden (symbol på kampen mellem sommer og vinter). Da kirken afskaffede fasten efter reformationen i 1536, ville den også af med fastelavnsfesten. Den var alt for farlig med al sit kød og vellystighed! Men fastelavnen kunne man ikke sådan forbyde. Den var en populær folkefest, og fastelavnsorgierne ville man derfor ikke undvære, så de udvidede sig efterhånden til at vare hele ugen. Samtidig blev de mere og mere løsslupne, og skjult bag masker og udklædt til ukendelighed var der ingen grænser for, hvad man kunne tillade sig. Dette var årets store frikvarter - men det var også »den gale uge«. Og dermed stod det ikke i præsternes magt at afskaffe fastelavnsfesten. Til gengæld lykkedes det med årene kirken at begrænse fastelavnsfesten til færre dage. På landet overlevede de folkelige traditioner helt op i attenhundredtallet. Men i København kunne pæne, ældre bedsteborgere naturligvis ikke té sig så fjollet. Helt så vildt som på landet i gamle dage var det ikke i hovedstaden, hvis man skal stole på en annonce fra 22. februar 1854 for årets maskebal i Casino-teatret i Amaliegade. Her gik det mere stiligt til. Efterhånden holdt de voksne op med at fejre fastelavn. Men børnene har holdt fast.
fastelavnsbolle: en wienerbrødsbolle der spises til fastelavn, og som er fyldt med kagecreme, syltetøj eller flødeskum. Førhen var hvidt brød en luksus, som man kun spiste til højtider. Til fastelavn købte man hvedeboller af omvandrende kagekoner. Det var først langt senere, at man begyndte at bage dem selv, og endnu senere at fastelavnsbollerne blev bagt af wienerbrødsdej og fyldt med syltetøj eller flødecreme.
fastelavnskostume: (jævnfør udklædning, kostume) en dragt til brug ved fastelavn. Til fastelavn møder alle børnene ofte op i flotte fastelavnskostumer.
fastelavnskølle: (jævnfør kølle, slå katten af tønden) et slagvåben i form af en træstok der er tyk i den ene ende og smal i den anden = trækølle. Bruges ved fastelavn til at slå katten af tønden.
fastelavnsris: (jævnfør ris) et bundt smågrene der bruges til fastelavn, og som er pyntet med f.eks. slik, kattebilleder, guirlander og papirshatte. Omkring 1920'erne og 1930'erne blev der af forældrene ofte hængt et fastelavnsris ved børnenes senge i løbet af natten. Børnene fandt det således pludseligt om morgenen, hvor de så "bankede" deres forældre, der blev meget forbavsede - men oven på dynen, så forældrene ikke slog sig rigtigt. Risning er en gammel frugtbarhedsmagi; tidligere var det udbredt, at gifte kvinder blev riset på sengen fastelavnsmorgen.
fastelavnstønde: (jævnfør tønde, slå katten af tønden) en rund beholder af træ som er flad i enderne. Bruges ved fastelavn til at slå katten af tønden. I dag ofte malet hvid og dekoreret med en tegning af en sort kat.
flæskemandag: (jævnfør fastelavn, flæskesøndag, hvidetirsdag) gammel betegnelse for mandagen før fastetidens begyndelse; fejredes af almuen (den fattige, uoplyste bondebefolkning i ældre tid) med et madorgie.
flæskesøndag: (jævnfør fastelavn, flæskemandag, hvidetirsdag) gammel betegnelse for søndagen før fastetidens begyndelse; fejredes af almuen (den fattige, uoplyste bondebefolkning i ældre tid) med et madorgie.
hvidetirsdag: (jævnfør fastelavn, flæskesøndag, flæskemandag, Mardi Gras) gammel betegnelse for tirsdagen før fastetidens begyndelse; fordi man i katolsk tid på denne dag spiste hvid mad, dvs. mælkemad såsom bollemælk (en ret bestående af varm mælk med melboller).
karneval: (italiensk carne vale, farvel kød; jævnfør fastelavn) festdage, ofte med optog, lige inden fasten; fastelavn; maskebal. Ordet karneval tydes gerne som "kødet fjernes". Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af det, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Afholdes på forskellige tidspunkter i overensstemmelse med lokal sædvane. Det kan begynde efter jul, efter helligtrekongersdag, 17. januar (Skt. Antonius) eller 2. februar (kyndelmisse); men oftest afholdes det i ugen inden askeonsdag, den første dag i fastetiden. Typisk for karnevallet er maskeoptog, processioner af pyntede vogne, maskeballer og valg af en "konge"; denne konge udøver et misregimente, og hans billede brændes, når festlighederne slutter. Selv om karnevallet er blevet knyttet til den kirkelige kalender, har det aldrig vundet officiel anerkendelse fra Kirken. Karnevallet er ikke udelukkende opstået af folkelige traditioner eller skikke; det er nær knyttet til klassiske religiøse skikke, bl.a. de romerske saturnalier. Set fra et religiøst og antropologisk synspunkt repræsenterer det en tid, hvor der sker en fornyelse, og må opfattes som en nytårsfest, der medfører en kortvarig uorden i samfundet. Karnevalskongen sættes i stedet for den etablerede autoritet, og folk skifter identitet ved at forklæde og maskere sig; derpå genoprettes den gamle orden på højtidelig vis. Indtil 19. århundrede var karnevallet en af de mest bemærkelsesværdige folkelige skikke i Europa; særlig imponerende var karnevallerne i Firenze, Rom og fremfor alt Venezia. I dag er de italienske karnevaller nærmest turistattraktioner, f.eks. de flotte optog med pyntede vogne i Viareggio og San Remo. I Belgien er karnevallet i Binche kendt for sine 500 "gilles", der er klædt i prægtige, farvestrålende kostumer; de danser gennem gaderne til den inciterende rytme fra traditionsrige sange og tilkaster mængden appelsiner, som tillægges forsonende virkning; festlighederne, der står på i tre dage og nætter, tiltrækker hvert år omkring 100.000 turister. I Frankrig afholdes karneval siden middelalderen adskillige steder; i Provence, Bourgogne og Bretagne er der en særlig gammel tradition herfor. Traditionen lever videre i karnevallet i Nice, som i dag dog er af beskedent omfang; engang var det berømt for yderst kostbare kostumer og overdådige fester, i hvilke rige udenlandske turister spillede en stor rolle. Karneval afholdes stadig hvide tirsdag og 3. torsdag i midfasten. Til karneval svarer i Nord-Europa fastelavn; ordet karneval betegner her især maskeballer. I USA afholdes det verdensberømte karneval i New Orleans; det begynder 6. januar og kulminerer i de ti dage inden hvide tirsdag - Mardi Gras. Fra Syd-Amerika skal nævnes det berømte karneval i Rio de Janeiro, det peruanske karneval, under hvilket befolkningen genopliver indfødte ceremonier, samt karnevallerne i Bolivia og México.
karnevalskostume: (jævnfør kostume, karneval, udklædning) en dragt til et karneval.
kattedronning: (jævnfør slå katten af tønden) den der slår bunden af tønden, når man slår katten af tønden til fastelavn.
kattekonge: (jævnfør slå katten af tønden) den der slår det sidste af tønden ned, når man slår katten af tønden til fastelavn.
kostume: (jævnfør karnevalskostume, udklædning) en dragt til et teaterstykke eller et karneval.
kølle: (jævnfør fastelavnskølle) et slagvåben i form af en træstok der er tyk i den ene ende og smal i den anden = trækølle.
Mardi Gras: (fransk; jævnfør karneval) hvide tirsdag, fastelavnstirsdag (sidste dag af karnevalsfesterne), egentlig "fede tirsdag"; i katolske lande betegnelse for den sidste dag før fastetiden. Fejres fortsat med store festligheder og karnevalsoptog, som ofte strækker sig over flere dage og kulminerer om tirsdagen.
maske: (fra fransk masque af italiensk maschera; jævnfør maskerade) ansigts- eller hoveddække, hvis formål er at formumme bæreren og henlede tilskuernes opmærksomhed på den person, det væsen eller det begreb, som masken illustrerer eller illuderer. Forarbejdes af meget forskelligartet materiale, ofte i kunstnerisk og fantasifuld form. Masker og maskedanse hos naturfolk har oftest religiøst og mystisk sigte under eventuel påkaldelse af guder og ånder; masken er da som regel fremstillet frygtindgydende, som en dæmon, et fabelvæsen eller som et dyreansigt. En videre udvikling af dansemasken er skuespil- og teatermasken, der brugtes bl.a. i det antikke græske drama og i den italienske commedia dell'arte og endnu anvendes i Østasien, samt i pantomimer. Masker benyttes i den vestlige civilisation næsten kun under fastelavnsløjer og -optog samt til maskebal eller karneval, hvor halvmasken, der kun dækker øjenomgivelserne, er almindeligst.
maskerade: (gennem fransk fra italiensk mascherata afledt af maschera maske; jævnfør maske) karneval, kostumefest, hvori deltagerne optræder maskerede; oprindelig en del af fastelavnsløjerne. Det venezianske karneval var forbillede for adelens, senere borgerskabets, maskeballer i 16.-17. århundrede og for 18. århundredes offentlige maskerader.
»ride fastelavn«: (jævnfør fastelavn) en fastelavnsskik, som fortsat holdes i live i den gamle hollænderby - St. Magleby - på Amager udenfor København. Hele dagen er rytterne, iført høje sorte silkehatte og sorte fløjlsveste og hestene med deres gamle gardehusar-seletøj, der er fuldt besat med muslingeskaller, ude at ride rundt på besøg på gårdene, og overalt skal der udbringes en skål og synges skålsange. Op mod 60 af slagsen, og hver gang er drikken punch med mørk, 60 procents rom. Og punchen skal være helt frisk, så alkoholen ikke fordamper. På gårdene har man kogt vand og sukker sammen, og når man hører hovslagene hældes rommen i.
»ride til tønden«: (jævnfør slå katten af tønden) en fastelavnsskik, som fortsat holdes i live i den gamle hollænderby - St. Magleby - på Amager udenfor København, hvor man fra hest slår katten af tønden. Vinderen, som er den, der slår det sidste af tønden ned, bliver udråbt til tøndekonge.
ris: (jævnfør fastelavnsris) som strafferedskab oftest lavet af sammenbundne birkekviste. Blev mest brugt til mindre børn, bl.a. efter straffeloven indtil 1911 for piger på 10-12 år og drenge på 10-15 år; større drenge fik rotting, dvs. spanskrør. Afstraffelsen foregik på byens rådstue, hvor "forbryderen" blev spændt fast over en buk og riset i den bare bagdel i overværelse af to embedsmænd. Ris og ferle var til 19. århundrede skolemesterens magtsymboler og daglige arbejdsredskaber. Risning er tillige en gammel frugtbarhedsmagi; gifte kvinder bør rises på sengen fastelavnsmorgen.
»slå katten af tønden«: (jævnfør fastelavnstønde, fastelavnskølle, kattedronning, kattekonge, tøndekonge) at »slå katten af tønden« er en fastelavnsskik, som er kendt både i Danmark og Skåne i Sverige. Katten kan ses som en slags symbol på alt det onde, man ønsker at jage bort ved forårets start. Efterhånden blev det almindeligt at bruge en død kat eller en figur, lavet af strå, gamle klude og lignende, men så sent som ved 1800-tallets slutning findes en beretning om, at der blev brugt en levende kat på Reersø, halvø på Sjællands vestkyst mellem Jammerland Bugt og Musholm Bugt, syd for Kalundborg og nord for Korsør. Men vist mest for at genere kattens ejermand. Nutildags er tønden ofte fyldt med slik eller frugt som æbler og appelsiner eller en blanding heraf.
tønde: (jævnfør fastelavnstønde) en rund beholder af træ eller metal som er flad i enderne.
tøndedronning: (udtrykket stammer fra den gamle hollænderby - St. Magleby - på Amager udenfor København; jævnfør ride til tønden) den ældste ugifte datter i byen.
tøndekonge: (udtrykket stammer fra den gamle hollænderby - St. Magleby - på Amager udenfor København; jævnfør kattekonge, slå katten af tønden, ride til tønden) den der fra hest i St. Magleby slår det sidste af tønden ned, når man slår katten af tønden til fastelavn. Udover æren var tøndekongen tidligere skattefri et år og skulle til ballet bagefter danse de tre første danse med tøndedronningen.
tøndeslagning: (jævnfør slå katten af tønden) det at slå katten af tønden.
udklædning: (jævnfør kostume, karnevalskostume, fastelavnskostume) tøj eller kostume som får en person til at ligne en anden eller noget andet. Til fastelavn møder alle børnene ofte op i flotte udklædninger.

Fastelavnsboller

Kategori:

Tilberedning:

(8-12 pers. [24 stk.])

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

Ovn:

Servering:

Information:

Fastelavn

Fastelavn er mit navn

Herfra stammer det: