Erik Østergaard - The Christmas Page (Dansk version)

						Bottom of This Page

God Jul Ho Ho Ho !

Juleside

Julekort

Dette er mit forsøg på at lave et Julekort på Internettet fra mig til alle jer med hovedvægt på den danske jul og dens skikke og traditioner.

Sprællenisse (Sprællemand)

En Sprællenisse (Sprællemand) er en træ- eller papfigur, der spræller, når man trækker i en snor. Sprællenissen er normalt ophængt på et søm på væggen.

Hvis denne side vises i en ramme (frame), så bryd ud. Klik her!

Julenoter

Advent

Advent: Fire uger som går forud for Jul.

Det engelske ord "Advent (advent)" stammer fra "ad" + "ven/t" fra latin "adventus" - "a coming to (komme)" fra "ad" - "to (til)" + "ventus" form of "venire" - "to come (at komme)".

Det danske ord "advent" stammer fra "ad" + "ven/t" fra latin "adventus" - "komme, ankomst" fra "ad" - "til" + "ventus" form af "venire" - "komme".

Advent betyder på latin "Adventus Domini", dvs. "Kristi komme" eller "Herrens komme". Herren, der sigtes til, er naturligvis Jesus Kristus (Vor Frelser).

I den kristne kalender er advent den indledende tid til Jul, iberegnet de fire søndage som går forud for den 25. december, begyndende med søndagen som falder nærmest (før eller efter) 30. november (St. Andrews dag; Sankt Andrew er Skotlands skytshelgen) og fortsættende indtil fejringen af Jesus Kristus fødsel i julen (25. december); Første søndag i advent betragtes som begyndelsen af kirkeåret. Hvis juleaften, 24. december, falder på en søndag, er den dag også 4. søndag i advent.

Skikke og traditioner

En adventskrans bærer fire lys, hvoraf et af dem tændes hver søndag indtil søndagen før jul, dvs. første søndag i advent tændes et lys, anden søndag tændes både det første og et nyt lys og så fremdeles. På søndagen før jul er alle 4 lys tændt. Ofte samles familien om adventskransen, og de synger et par salmer og hygger sig, når lysene bliver tændt.

Den danske salmedigter Nikolai Frederik Severin Grundtvig (8. september 1783 - 2. september 1872) skrev (1849) de to salmer "Vær velkommen, Herrens år" med musik (1852) af den danske komponist Andreas Peter Berggren (2. marts 1801 - 8. november 1880), hvoraf den ene (advent) udgave er næsten en officiel kundgørelse af det nye kirkeår i Danmark og den anden (nytår) udgave er til brug ved kalenderårets nytår.

Jul

Det engelske ord "Christmas (jul)" stammer fra den gamle engelske betegnelse "Cristes maesse" som betyder "Christ's mass (Kristus' messe)". Dette var navnet på højtids-gudstjenesten holdt den 25. december for at mindes Jesus Kristus fødsel.

Ordet "X-mas" eller "Xmas" er dels en juleøl, og dels en engelsk-amerikansk forkortelse af "Christmas (jul)".

Det danske ord "jul" stammer fra fællesgermansk [rekonstrueret form] "jexwula" - "jul" muligvis opstået ved en krydsning af [rekonstrueret form] "xwexwula" - "hjul" og [rekonstrueret form] "jêra" - "år"; egentlig "årets hjul, årets kreds".

Jul: Kristen religiøs helligdag, iagttaget over hele den vestlige verden på den 25. december og traditionelt markeret med fest og given gaver. I den kristne kirke er det den dag, på hvilken Jesus fødsel fejres, skønt den faktiske fødselsdato er ukendt. Mange af dagens skikke har en ikke-kristen oprindelse og var tilpasset fra fejring af vintersolhverv. Valget af en dato nær vintersolhverv skyldes meget missionærernes ønske om at lette omvendelse for medlemmer af ældre religioner, som traditionelt holdt fester på den tid af året.

postkort eller kort: Et lille erhvervsmæssigt trykt kort på karton oftest i rektangulær form, sædvanligvis med et billede på den ene side, hvortil der skal klistres et frimærke på til postforsendelse og normalt sendt uden konvolut. "Julekort" og "Nytårskort" er eksempler på sæsonmæssige postkort.

Julekort: Et trykt og ofte udsmykket kort (postkort) til postforsendelse ved jul for at give udtryk for gode ønsker. I vore dage i Danmark omfatter en hilsen sendt med et julekort normalt både en julehilsen og en nytårshilsen.

Nytårskort: Et trykt og ofte udsmykket kort (postkort) til postforsendelse ved nytår for at give udtryk for gode ønsker. I vore dage i Danmark er en nytårshilsen sendt med et nytårskort normalt erstattet af hilsenen sendt med et julekort.

Skikke og traditioner

Hen over århundrederne har et bemærkelsesværdig antal skikke og traditionelle helligholdelser dukket op for at gøre juletiden til en af de mest farvestrålende og festlige tider på året. Den mest almindelig udbredte skik er sandsynligvis at give gaver, hyppigt forbundet med personen Julemanden.

Andre skikke har at gøre med...

• pyntning af stedsegrønne træer (juletræer),
• lys,
• kranse og
• kristtjørn eller kristtorn;
• ophængning af mistelten som en juledekoration, hvorunder man traditionelt kysser hinanden;
• afsendelse af julekort ofte med noget lignende som disse ord "Du ønskes en Glædelig Jul og et Godt Nytår" skrevet på dem;
• at børnene får en julekalender, Almanak visende antal dage i december til jul, en kalender med 24 dage, der går fra den 1. til den 24. december, og hvor hver dag kan være markeret med et billede bag en lukket luge, eller muligvis med en lille indpakket gave;
• god og rigelig mad og drikke - i Danmark på juleaftensdag, 24. december, med et ødselt familiemåltid serveret til aften bestående af risengrød og øl, fulgt af flæskesteg, stegt and eller fyldt gås, karamelliserede kartofler, rødkål, gelé og andre gode ting. Efter måltidet, men før gæsterne forlader bordet, tændes lysene på træet, og det samlede selskab tager hinanden i hånden og danser rundt om træet. Men dansen ville være utænkelig uden sange; og
• afsyngelsen af julesange sådan som "Silent Night, Holy Night" originaltitel på tysk "Stille Nacht! Heilige Nacht!" komponeret i Østrig af den østrigske underskolelærer og kirkeorganist Franz Xaver Gruber (25. november 1787 - 7. juni 1863) i det 19. århundred (1818) med tekst (1816) af den østrigske katolske præst og forfatter Joseph Mohr (11. december 1792 - 4. december 1848) og oversat mere eller mindre frit til alle mulige andre sprog (i Danmark: "Glade jul, dejlige jul / Stille nat, hellige nat" med tekst (1850) af den danske forfatter Bernhard Severin Ingemann (28. maj 1789 - 24. februar 1862)) og
• andre sange både religiøse og ikke-religiøse sådan som den populære ikke-religiøse engelske melodi "White Christmas" med musik og tekst af den russiskfødte amerikanske komponist og tekstforfatter Irving Berlin (11. maj 1888 - 22. september 1989), født Israel Isidore Baline, skrevet til filmen "Holiday Inn" der blev udsendt i 1942.

Mange af de danske juletraditioner er ofte blevet lånt fra Sverige og Tyskland, hurtigt indpasset som danskernes egne traditioner og givet deres eget danske præg. Juletræet, en indførelse af nyere dato fra Danmarks sydlige nabo, som var lang tid om at opnå en sikker plads i danske hjem blev ofte dekoreret med kæder af små danske flag, røde og hvide julenisser og dusinvis af lys. Faktisk er julen i Skandinavien en lysfest.

Siden ældgammel tider, da julen var en hedensk fest sammenkædet med midvinter (vintersolhverv), har skandinaverne i modsætning til angelsakserne og sydeuropæerne fejret på juleaftensdag, 24. december.

For fuldstændighedens skyld skal det slås fast, at når danskerne danser rundt om træet, må flere end nogle få ty til sangark med de mest populære sange, som enten kan købes i den lokale boghandel, eller som ofte fås gratis med æsker med julelys. I modsætning til børn i gamle dage har få indøvet versene i skolen, og husker dem, når de bliver voksne. Men danskerne synger.

Folk som lever i de kolde vinter-klimaer i Nordamerika og Europa, herunder Danmark, ser frem til en "hvid jul", fordi sne er en af attraktionerne, som forbindes med helligdagstiden. Sædvanligvis kræves der en nærmere angivet mængde faldet sne i de respektive lande, før det officielt kan kaldes for en "hvid jul". Men jul fejres også i Sydamerika, Australien og New Zealand, steder hvor det er sommer ved juletid, og også steder med helårs varme klimaer.

Det første københavnske juletræ blev tændt i 1811 i den danske national-liberale politiker Orla Lehmanns (19. maj 1810 - 13. september 1870) barndomshjem. Men på et sjællandsk gods havde man været tidligere ude, allerede tre år før var der nemlig juletræ på Holsteinborg beliggende sydøst for byen Skælskør.

I Danmark modtager børnene traditionelt ikke gaver den 25. december, men med festligholdelsen, som finder sted om aftenen den 24. december, juleaftensdag, dagen før juledag. Mange folk i Danmark går i kirke om eftermiddagen på juleaftensdag, 24. december.

Juledag, 25. december, og også den følgende dag 26. december er ofte tiden til at modtage gæster hjemme.

I vore dage i Danmark siges det, at julen er tiden, som tilbringes med familien, og nytåret er tiden til vennerne.

Solhverv

Det engelske ord "Solstice (solhverv)" stammer fra latin "sõlstitium" svarende til "sol" - "sun (sol)" + "stitium" - "to stand still (standse)".

Det danske ord "solhverv" stammer fra "sol" + "hverv" [i oprindelig betydning "omdrejning"] fra et fællesnordisk ord svarende til oldislandsk "sólhvarf" egentlig "solvending".

Solhverv: Den ene eller den anden af dagene på hvilken solen er længst mod nord eller syd for den himmelske ækvator hvert år, og hvor dagen er længst, henholdsvis kortest. På den nordlige himmelhalvkugle sker sommersolhverv, når solen er længst mod nord, og indtræffer 21. juni eller 22. juni; vintersolhverv indtræffer 21. december eller 22. december.

Skikke og traditioner

Ingen i Danmark i vore dage.

Juleemner

• Nedtælling til juleaftensdag
• Julekalender (eller Julekalender - Vælg sprog)
• Opskrifter
• Julemandens FAQ / OSS (Ofte Stillede Spørgsmål) Side
• NISSENS HISTORIE.
  Alt set ud fra et dansk juletraditions-historisk synspunkt.
  Med pæne gammeldags illustrationer. (Enkelte af de anvendte billeder er koloreret specielt til brug på disse sider.)
  Du kan enten gå frem fra side til side, eller vælge fra menuen her.
  Oprindelig skrevet af Statens Arkiver - Landsarkivet & Rigsarkivet. Modificeret af E. Østergaard. Eller brug nedenstående Link for at se siderne som de præsenteres af Statens Arkiver - Landsarkivet & Rigsarkivet på deres Julesider, hvis de ikke er taget ned, fordi det er uden for sæsonen.
• NISSENS HISTORIE
  • Nissens historie - indledning
  • En oldnordisk "nisse"
  • Det ældste billede af en nisse!
  • Hvor stor er en nisse?
  • Ligner nissen altid et menneske?
  • Hvorfor hedder nissen en nisse?
  • Nissens grød
  • Nissehævn!
  • Nissen bliver julenisse
  • Den første nissekone
  • Bøger om nissen
• Nissequizzen 17 spørgsmål om nissens historie
• JULEMANDENS HISTORIE.
  Alt set ud fra et dansk juletraditions-historisk synspunkt.
  Med pæne gammeldags illustrationer. (Enkelte af de anvendte billeder er koloreret specielt til brug på disse sider.)
  Du kan enten gå frem fra side til side, eller vælge fra menuen her.
  Oprindelig skrevet af Statens Arkiver - Landsarkivet & Rigsarkivet. Modificeret af E. Østergaard. Eller brug nedenstående Link for at se siderne som de præsenteres af Statens Arkiver - Landsarkivet & Rigsarkivet på deres Julesider, hvis de ikke er taget ned, fordi det er uden for sæsonen.
• JULEMANDENS HISTORIE
  • Julemandens historie - indledning
  • Den Store Nikolaos
  • Skt. Nikolaj redder 3 jomfruer
  • Skt. Nikolaj opvækker dræbte drenge
  • Skt. Nikolaj giver gaver
  • Father Christmas
  • Der Weihnachtsmann
  • Santa Claus
  • "Jeg glæder mig i denne tid..."
  • Den Store Bastian
  • Julemandens Bog
  • Bøger om Julemanden
• Julequizzen 24 spørgsmål om julens kulturhistorie
• Om Nøddebo Præstegaard (på dansk) - En Beretning om Romanen bag og Teaterdramatiseringen af den Historie som i Danmark uløseligt forbindes med Julen.
• Snelandskab

Julelyde

• Klik på knappen for at lytte til Julemandens Ho Ho Ho !
• Klik på knappen for at lytte til Julemandens latter !
• Klik på knappen for at lytte til Kanebjælder eller bjælder ! - som brugt ved jul af Julemanden på hans kane.

Julelinks

Links væk fra mine sider åbner i et nyt browser vindue. Luk dette nye vindue og du er tilbage.

Jeg er ikke ansvarlig for indholdet på nogen side, som du springer til fra et af disse links. Hvis du ikke accepterer dette, så brug ikke nogle af disse links.

Post

Tryk her for at sende mig en e-mail!

Bemærk:

Jeg tjekker kun min e-mail cirka en gang om ugen.

Postkort (Julekort)

Postkort

Se også mit...

Valentinsdagkort

Gå ikke glip af min Valentinsdag side inklusive blandt andet en nedtælling til Valentinsdag og noter om Valentinsdag med hovedvægt på den danske Valentinsdag og dens skikke og traditioner.

Feriepostkort

Gå ikke glip af min Ferie side inklusive blandt andet noter om ferie med hovedvægt på den danske ferie og dens skikke og traditioner.

Halloweenkort

Gå ikke glip af min Halloween side inklusive blandt andet en nedtælling til Halloween og noter om halloween med hovedvægt på den danske halloween og dens skikke og traditioner.

Nytårskort

Gå ikke glip af min Nytårsside inklusive blandt andet en nedtælling til Nytår og noter om nytår med hovedvægt på det danske nytår og dets skikke og traditioner.