DK-Flag Erik Østergaard - The Christmas Page -
Om Nøddebo Præstegaard (på dansk) / About Nøddebo Vicarage (in Danish) 		Go to Home Page
Tree Bells
Return: English version
Retur: Dansk version
 
  
  Bottom of This Page

Om Nøddebo Præstegaard

-- En Beretning om Romanen bag og Teaterdramatiseringen af den Historie som i Danmark uløseligt forbindes med Julen

(About Nøddebo Vicarage (in Danish))

(-- An Account about the Novel behind and the theatrical Adaptation for the Stage of that Story, which in Denmark indissoluble is connected with the Christmas)

Fortællingen blev skrevet af den danske Forfatter, Professor, Dr. theol. [Doctor theologiae] Carl Henrik Scharling, født 3. Maj 1836 og død 6. Juni 1920.

Han fulgte den samme teologiske Løbebane som sin Fader Carl Emil Scharling, dansk Teolog, Professor 1834, født 28. Juli 1803 og død 17. Juni 1877, men samtidig følte han sig ogsaa tiltrukket af kunstnerisk Udfoldelse.

Som teologisk Videnskabsmand udøvede han en stor og alsidig Skribentvirksomhed. Et af hans Hovedværker er Menneskehed og Christendom i deres historiske Udvikling, en Fremstilling af Historiens Philosophi 1-2 (1872-74; 2. Oplag 1894); et andet er Disputatsen Jacob Böhmes Theosophi (1879). 1910-13 udgav han sit tredje teologiske Hovedværk Evangelisk Luthersk Dogmatik 1-3.

Men det litterære Gennembrud kom med Romanen "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard", udgivet i 1862 under Pseudonymet "(Fortælling af) Nicolai, 18 Aar gammel". Handlingen i Romanen foregaar i Juleferien hos Tre Studenter i København og i Nøddebo Præstegaard og Omegn, hvor de er sammen med Præstefamilien, Familiens Venner og lokale Beboere. Historien tager sin Begyndelse lige efter Juledagene og fortsætter til lige efter Nytaar. Bogen udsprang af brændende Hjemvé i en Periode, hvor Scharling paa en treaarig Udenlandsrejse sejlede paa Nilen i Ægypten under Sydens varme Sol. Den blev med sin Humor og sin Elskværdighed Scharlings Kærlighedserklæring til Livet i det Danmark, som han savnede saa grusomt, at han i Tankerne begav sig hjem til Danmark til et koldt snedækket Sjælland med Bjældeklang, god Julemad, Juletræ og hyggelige Julelege. Nødebo (Nøddebo) er egentlig en Landsby og et Udflugtssted i Gribskov ved Sydvestsiden af Esrum Sø over for Fredensborg. I 1875 udgav han Romanen "Min Hustru og jeg" under Pseudonymet "(Fortælling af) Nicolai, ung Ægtemand", som er Fortsættelsen til "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard".

Dramatiseringen af Romanen "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard" blev foretaget af den danske Skuespiller Elith Poul Ponsaing Reumert, født 9. Januar 1855 og død 24. Juni 1934, som faldt for den idylliske Julehistorie med de romantiske Forviklinger ved Juletid i den hyggelige Præstegaard.

Efter Studentereksamen begyndte han at læse Medicin, men fandt hurtigt ud af, at han hellere ville være Skuespiller. Han henvendte sig til den danske Skuespiller og Instruktør Frederik Ludvig Høedt, født 13. Februar 1820 og død 22. Marts 1885, som fik ham ind paa Det kongelige Teaters Elevskole.

Tiden paa Det kongelige Teater blev imidlertid en ret utilfredsstillende Periode for Reumerts kunstneriske Udvikling.

Men da Forfatter og Teaterdirektør Robert Watt, født 28. Oktober 1837 og død 11. Juni 1894, som var Direktør for Folketeatret 1876-1884 og Direktør for Tivoli 1886-1894, men samtidig i 1890-1891 Direktør for Casino i én Sæson, engagerede ham til Folketeatret (københavnsk Teater, aabnet 1857) i 1882, fik han Lejlighed til at vise sine Evner som Karakterskuespiller. Han blev den første Fortolker af Hovedrollen -- Nicolai -- i Nøddebo Præstegaard 1888. Ved siden af Skuespillergerningen skrev han Digte, Fortællinger, Teater og personalhistoriske Værker, men størst Held fik han med sine Skuespil, hvoraf to blev opført paa Det kongelige Teater ("Før Daggry" i 1894 og "Højgaards Pensionat" i 1903) samt et paa Dagmarteatret ("Amoriner" i 1891).

Julen er Aarets inderligst elskede Højtid, og det er lykkedes baade Scharling og Reumert at indfange sande Juletoner i deres Tekst, som ikke brillerer ved Handlingens Spænding, men saa meget mere indtager ved en ægte og dansk Atmosfære, som præcist rammer den Tone, der gennem Aarhundreder er udgaaet fra de hyggelige Præstegaarde, der har deres betydningsfulde Plads i dansk Kulturhistorie.

I Dramatiseringen blev Scharlings lystige Situationer og karakteristiske Figurer udvidet med den Nissefar, som fortæller Historien om tre Studenters Besøg i Præstegaarden, og der sattes Musik til afgørende Episoder af Besøget. Ogsaa disse Melodier har deres Andel i Nøddebo Præstegaard's Popularitet, og man kan i Forestillingen høre følgende Sange:

Herudover spilles ogsaa som Ledsagemusik under Forestillingen (blandt andet tidligere under Kanefarten til og fra Præstegaarden) Musikken fra "Frantz-Galop" ("Juletræet") fra 1862, tilegnet den lille Harpevirtuos Frantz Pönitz som optraadte paa Casino, med Tekst af den danske Forfatter, Visedigter, Embedsmand ved Admiralitetskollegiet samt samtidig ulønnet Lærer ved Det kongelige Blindeinstitut 1846-1858 og artistisk Direktør for Tivoli 1857-1867 Adolph Frederik von der Recke, født 17. Maj 1820 og død 6. December 1867, og Musik af den danske Komponist og Dirigent Hans Christian Lumbye, født 2. Maj 1810 og død 20. Marts 1874.

Den Danske Musiker, Violinist, Kammermusikspiller, fortræffelig Arrangør og Violinpædagog Johannes Nikolaj Hansen, født 20. Februar 1855 og død 25. December 1932, som var Musikdirektør ved Folketeatret 1885-1903, stod for det musikalske Arrangement. Tidligere i 1876-85 var han Medlem af Neruda-Kvartetten og blev Lærer ved Det kongelige Blindeinstitut 1894-1915.

I 1970 blev Forestillingen spillet sidste Gang i den gamle Udgave. Det var som om Tiden krævede, at man holdt en Pause og ligesom tænkte i andre Baner med denne populære Juleforestilling. Den danske Skuespiller og Teaterdirektør for Folketeatret fra 1971-2001 Preben Harris, født 30. Marts 1935, udtalte, "Vi maatte først og fremmest have Teksten skrevet om og revideret. Scenerne blev strammet og Sproget lettet for de mange Tilføjelser, ligesom Figurgalleriet forenkledes. Endvidere lod vi ogsaa lave en helt ny Scenografi til Forestillingen, der ligesom Sproget er præget af Vaudeville-Tiden".

Teksten er til 1979 bearbejdet af Preben Harris, og fremtræder nu som en smuk og stemningsfuld Vaudeville (Lystspil (komisk Skuespil) med indlagte Sange).

Hvad er det dog for en sær Blanding af solidt Teaterhaandværk og Julemagi, der har givet denne danske Klassiker scenisk Liv?

Trods alle Anslag mod Julehygge og anden Naivitet har dette Stykke kunnet holde sig paa Brædderne i over 100 Aar. Det er ikke alene som Teatertekst, dette Stykke lever, men som en Del af det danske Juleritual. Her er Alt, hvad man forbinder med en hyggelig gammeldags Jul: Nisser, Klejner, Julesne, Gaas med Rødkaal, lun Præstegaardshygge, hvor man gav sig Tid til at "passiare" -- og Juletræet ikke at forglemme. Alt dette parret med Elith Reumerts dramatiske Haandelag, har været med til at gøre Nøddebo Præstegaard til en rigtig dansk Succes. Figurkarakteristikken er god, og selvom den ydre Handling er spinkel, lever denne Komedie paa sine helt egne Betingelser. Den er her i Landet blevet en kær Julebebuder ligesom Byen Københavns mange Juletræer. Kort sagt: Nøddebo Præstegaard er et stykke ærkedansk Kulturhistorie.

Romanen fremkom allerede i 1862 og Reumerts Dramatisering gør intet for at modernisere denne, selv om den først blev lavet i 1888. Derfor bør man se Nøddebo Præstegaard som et stykke Teater, der er i Familie med Vaudevillerne, som i Midten af 1800-Tallet gik deres Sejrsgang paa de danske Scener. Og netop Syngespillet (Skuespil med indlagte Sange) og Vaudevillen var paa den tid en dansk Specialitet, og det var ikke tilfældigt, at Elith Reumert i Nøddebo Præstegaard brugte en Del af Melodierne fra Sangspillene af den danske Forfatter og Præst Jens Christian Hostrup, født 20. Maj 1818 og død 21. November 1892.

I 1980 udkom paa Forlaget Thaning & Appel (ISBN: 87-413-6216-0) Bogen Nøddebo Præstegaard, Dramatiseret af Elith Reumert, Frit efter Scharlings Novelle "Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard", Bearbejdelse Preben Harris. I Bogen, der i øvrigt er den første Bogudgave af Dramatiseringen, har Preben Harris forsøgt at lette lidt paa Teksten og slettet nogle af de groveste Tilføjelser, der i Aarenes Løb har sneget sig ind, ligesom Figurgalleriet er formindsket og nærmet sig Vaudevillen og Scharlings elegante Sprogtone. Allerede i Begyndelsen af Tresserne blev den stupide Forpagter Kjeldborg-Familie strøget, og Preben Harris har set det som sin Opgave at "rense" Manuskriptet med nænsom Haand og stramme det en Smule, hvad der kan være relevant i et Aarhundrede, hvor man ikke længere "tager sig en lun Passiar", men hvor Publikum gennem Massemedierne er blevet opflasket med et langt mere hektisk Tempo.

Det nationalromantiske Skuespil Elverhøj fra 1828 af den danske Forfatter Johan Ludvig Heiberg, født 14. December 1791 og død 25. August 1860, med Musik af den tysk-danske Komponist Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau, født 11. September 1786 og død 12. Marts 1832, og Nøddebo Præstegaard er de to mest spillede Forestillinger i Danmark. Og her slaar sidstnævnte alle Rekorder. I 1980 har den alene paa Folketeatret været spillet over 1500 Gange, og hvis man tager Provinsen med, er den oppe paa over 5000 Opførelser. For mange danske Børn har Nøddebo Præstegaard været deres allerførste Teateroplevelse. Generation efter Generation har haft deres Børn og Børnebørn med, for at de kunne opleve dette Stykke dansk Juletradition.

Og de fleste Skuespillere, der har været ansat paa Folketeatret eller de tre Landsdelscener i Provinsen har spillet med i Nøddebo Præstegaard. Mange er startet som Nicolai og endt som Pastor Blicher eller Mads Hjulmand. Men ingen kan dog slaa Else-Marie, Kunstnernavn for Else-Marie Juul Hansen, født 19. Oktober 1904 og død 12. August 2003, der i 1909 debuterede som Nissebarn/Fattighusbarn i 'Nøddebo Præstegaard', da hun var fem Aar. Siden blev Else-Marie kendt som Operettesangerinde og Skuespiller, og ved Genoptagelsen paa Folketeatret i 1979 -- altsaa 70 Aar efter -- stod hun paa Scenen som Sidse Lugekone, hvorefter hun indtil midt i 1980'erne fortsat medvirkede i Folketeatrets Juleklassiker, hvor hun endte sin Karriere og takkede af i Rollen som den gamle Sidse Lugekone. Ogsaa paa det Plan har Nøddebo Præstegaard mange Traditioner.

I København er Stykket knyttet til Folketeatret. Og hvorfor det? Elith Reumert dramatiserede Scharlings Roman specielt til Teatret i Nørregade efter Idé af den danske Skuespiller og daværende Teaterdirektør for Folketeatret fra 1884-1900 Johannes Henrik Severin Abrahams, født 28. Juli 1843 og død 31. Marts 1900, som debuterede 1868 paa Det kongelige Teater, men knyttedes til Folketeatret i 1871. Desværre fik Starten af dette Arbejde et lidt pinligt Efterspil. Hverken Direktøren eller Bearbejderen havde spurgt Scharling, om man maatte benytte hans Bog. Imidlertid fik Direktør Abrahams et noget forsinket Samtykke af Forfatteren, mod at han offentlig "fralagde sig al Lod og Del i Opførelsen og dermed alt æstetisk Ansvar for Bearbejdelsen". Men Forestillingen blev en Kæmpesucces ved Urpremieren 2. Juledag 1888 og taget op igen den følgende Sæson med Premiere allerede 25. August! Ogsaa Scharling var tilfreds med Resultatet, og alle troede naturligvis, at han fik sin Del af de store Billetindtægter, men "hele hans Udbytte blev to Fribilletter til den første Opførelse".

I Nøddebo Præstegaard falder dansk Jul og dansk Teater sammen i et Punkt, der for de ældre er et kært Minde og for Børnene en festlig Oplevelse. Det har det snart gjort i hundrede Aar -- saa sig ikke, at der slet ikke er noget, som er ved det gamle.

Personerne (jævnfør Bearbejdelsen fra 1979 af Dramatiseringen):

Christopher Kastrup (24 Aar*)), ogsaa kaldet "Gamle", Stud. theol. [Studiosus theologiae]

Frederik Kastrup (23 Aar*)), ogsaa kaldet "Corpus Juris", Stud. jur. [Studiosus juris]

Nicolai Kastrup (18 Aar*)), Stud. med. [Studiosus medicinae]

Hans Blicher, Præst i Nøddebo

Marie Blicher, hans Hustru

Emmy (20 Aar*)),

Andrea Margrethe (18 Aar*)), deres Døtre

Jens Ovesen, Degn og Skolelærer

Rasmine Ovesen, hans Hustru

Lars, Karl i Præstegaarden

Hanne, Pige i Præstegaarden

Ane, Pige hos Ovesens

Mads Hjulmand

Sidse Lugekone

Et Bybud

Nissefar

Nissemor

Endvidere Børn fra Fattighuset og alle Nissebørnene.

*) Jævnfør Romanen.

Handlingen foregaar hos Studenterne i København og i Nøddebo Præstegaard. Forspillet og de to første Akter i Dagene før Jul. Tredje Akt Juleaften. Fjerde og femte Akt 2. og 3. Juledag. Præstefamilien og Studenterne taler rigsdansk, ligesom Nissefar ikke maa have Dialekt. Lars, Mads Hjulmand, Sidse Lugekone og Ane taler sjællandsk. Hanne taler lollandsk. Familien Ovesen taler jysk. En god bred jysk Accent giver Madam Ovesen en komisk Autoritet. I ældre Udgaver af Nøddebo Præstegaard havde Stykket endnu flere Roller, men i Bearbejdelsen fra 1979 af Dramatiseringen spilles den af 13 Skuespillere, 1 midaldrende Damestatist samt 10 Børn. De 10 Børn medvirker i Forspil, 2., 4. og 5. Akt som Nissebørn, mens man i 3. Akt benytter 6 af dem som Nissebørn og 4 som Børn fra Fattighuset. Damestatisten spiller baade Nissemor og Ovesens Pige, Ane, da Bearbejdelsen har flyttet Replikker fra denne Rolle over til Stuepigen Hanne. Blandt Skuespillerne er der kun 1 Dobbeltbesætning: Lars Kusk spiller ogsaa Nissefar. Bybudet spilles af den til Forestillingen knyttede Regissør og paa visse Aftner af ?. Musikken er instrumenteret for en Trio, bestaaende af Klaver/Orgel, Fløjte og Klarinet/Basklarinet. Denne specielle Klang i Orkestret er med til at give Forestillingen sin særlige Lethed og Ynde, men man kan ogsaa glimrende udvide Orkestret til en Kvartet, saa det kommer til at bestaa af: Klaver/Orgel, Fløjte, Klarinet og Fagot. Der benyttes kun Julemelodier, som var kendte i sidste Halvdel af 1800-Tallet. Dekorationen skal have Lethed, og Farverne i de enkelte Billeder maa være rene og venlige. I Klokketaarnet og Studerekammeret bruges Transparentvirkning, som fremkalder Minder om vor Barndoms Dukketeater. Inden Tæppet gaar op for de enkelte Akter, gennemlyses det, saa man ligesom fornemmer Aabningsbilledet, inden Handlingen gaar i Gang. I det Øjeblik Tæppet gaar op, skiftes straks til Aktens Spillelys. Det skal endvidere nævnes, at man mellem Akterne har halvt Lys i Salen under de musikalske Mellemspil. Paa Grund af en stor Interesse og intens Medleven fra det unge Publikum kan det forventes, at Støjniveauet fra Salen normalt er langt højere end under andre Forestillinger.

Kilder:

  Top of This Page
 
Return: English version
Retur: Dansk version
  Go to Home Page