Bakkesangerinden
(I den gamle Pavillon)

Klik på knappen for at lytte til Bakkesangerinden (I den gamle Pavillon) !

Det fjerde og sidste vers er kommet til siden.

Visen blev sunget af Erika Voigt i Lommerrevyen 1945, og den handler om de mange sangerindepavilloner, som eksisterede i begyndelsen af 1800-tallet i København. I dag er der kun en enkelt tilbage, nemlig Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken.

Der bliver ofte, som i denne vises fjerde vers, refereret til den vovede historie om "Nonnen og matrosen fra Hong Kong", men der er ikke mange, som faktisk kender den, så her er en version af historien om "Nonnen og sømanden":
En sømand havde været meget længe på havet, og den første kvinde, han mødte, da han kom i land, var en nonne. Han kunne ikke modstå fristelsen, men voldtog hende.
Bagefter fortrød han det og forsøgte at trøste hende.
- "Hvad vil du nu sige, når du kommer tilbage i klostret."
Nonnen: - "At jeg mødte en sømand og blev voldtaget to gange."
Sømanden: - "To gange..."
Nonnen: - "Ja, mere travlt har du vel ikke?"

Amdi Egon Riis, født Jønsson (27. januar 1911 - 22. april 1965). Pianist og komponist. Har skrevet musik til filmene "Lev livet let" (1944), "Op og ned langs kysten" (1950) og "Solstik" (1953). Filmmusik og revymelodier, bl.a. "Kammerat med Solen", "Jeg ved et spil om en vej", "En yndig lille fjer", "Ikke et ord om Harald" og "Kys mig godnat".

Poul Sørensen (Poeten) (13. oktober 1906 - 1. august 1973). Forfatter, digter og journalist. Har skrevet sangtekster til filmen "Cocktail" (1937). Udgav digtsamlingerne "Poul Sørensen, en bog på vers" (1940), "April i Danmark" (illegalt 1942), "Løgn og lyrik. Vers fra 20 år" (1946), "Europasange" (1947) og andre satiriske, samtidsengagerede arbejder; endvidere "Barske børnerim" (1953). Medforfatter til talrige revyer. Til hans kendteste viser hører "Dit hjerte er i fare, Andresen", "Hende konen, kællingen, madammen", "Solitudevej" og grand prix-vinderen "Skibet skal sejle i nat". Poul Sørensen blev den 20. januar 1940 gift med Susanne Purcell (17. juni 1914 - ).

Epe (Ewald Epe), født Ewald Lauritz Christian Petersen (navneforandring til Epe i 1953) (10. januar 1912 - 22. oktober 1985). Tog realeksamen i 1927 og blev uddannet ved handel og indtil 1952 ansat i jern- og stålforretning. Begyndte som journalist ved Horsens Avis. Journalist, forfatter, revytekstforfatter og revyskuespiller i årene 1933-37. Debut 1933; gennembrud 1935 med visen "Kan Knud, så kan Frederik osse". Fast leverandør til "Apolloteatret", "Helsingørrevyen", "Dagmarrevyen" og "Cirkusrevyen"; har skrevet viser til Carl Fischer ("Nikkelaj"), Erika Voigt ("Det gjorde man ikke i halvfemserne"), Osvald Helmuth ("Kys mig godnat", "Herlig én sommernat"), Max Hansen ("Kys hinanden") og Marguerite Viby ("Før vi fik bil" og "Skrydstruppigen"), nogle af dem i samarbejde med Poeten, Poul Sørensen. Blandt Epes slagersucces'er er "Du skal ikke gi' mig roser" og "Blomstrende jasminer". Har skrevet sangtekster til filmen "Solstik" (1953).

Erika Augusta Voigt, født Erichsen (28. november 1898 - 29. maj 1952). Fik sangundervisning hos Rudolf Hoffmann og debuterede i 1916 som kabaretsangerinde på Skansebakken i Nørre Sundby og virkede herefter ved "det lette skyts" i "Royal", Nørre Sundby, "Apollo" i Ålborg og især "Kasino" i Århus. Desuden optrådte hun i en tidlig alder som koncertsangerinde på Søpavillonen i Randers. Som 17-årig traf hun i Nørre Sundby sin senere mand, skuespilleren og teaterdirektøren Kai Voigt, som engagerede hende til sit teater Royalteater i årene fra 1918 til 1924. Gennem 20'erne var hun en af provinsens førende revy- og operetteskuespillere, bl.a. i Århus Revyen 1919, Nykøbing F., Helsingør og København, og i 1924 fik hun engagement i sommerrevyen på Fønix-Teatret på Frederiksberg. Kendt ud over hele landet blev hun først, da hun i 1929-31 var knyttet til Gerda Christophersen's selskab, hvor hun bl.a. spillede i "Tordenskjolds Tøs". I begyndelsen af 30'erne optrådte hun i Helsingør Revyen, hvor hun bl.a. viste sit talent for parodiering. Gennem Nancy Nathansen kom hun i 1934 til Apollo Revyen, hvor hun var lidt i skyggen af etablerede stjerner som Liva Weel og Marguerite Viby. En lattersucces skabte hun i 1936-37 hos Erik Lassen som den muntre kroværtinde i operetten "Sommer i Tyrol". Derefter medvirkede hun fra 1937 først i nogle Fønix Revyer og vendte tilbage til Apollo Teatret, hvor hun i 1943 opnåede stjernestatus med numre som "Tante Agathe" og "Det gjor' vi ikke i halvfemserne" (1944). Efter ødelæggelsen af Apollo Teatret optrådte hun i Tivoli Revyen 1945, bl.a. med visen "5. maj". Senere var hun hos Stig Lommer på ABC-Teatret og i Helsingør-revyen 1947, hvor hun bl.a. sang "Vi må ha' gang i gakkelakkerne". Siden kom hun til Dagmar Revyen, hvor hun i 1948 sang "Jacobsen" og "Thyra Danebod". Hun spillede i et par sæsoner også egentlige teaterroller bl.a. hos Gerda Christophersen på Det ny Teater og i Riddersalen. Hun fik stor succes i "Min søn Peter", "Madame sans Gêne", som hun spillede i midten af 1940'erne i provinsen og i "Volpone" på Riddersalen, som blev hendes sidste rolle. Nogle af hendes andre mest kendte viser er "Den var lille i fjor", og "Bakkesangerinden". Indsang en lang række revymelodier på plade. Fra midten af 30'erne og indtil sin død medvirkede Erika Voigt i en række lystspilfilm bl.a. "Panserbasse" (1936), "Mille, Marie og mig" (1937), "Alle går rundt og forelsker sig" (1941), "Bag de røde porte" (1951), "Det gamle guld" (1951). Hun medvirkede i den svenske film "Rosor varje kväll" fra 1939. Erika Voigt blev i 1919 gift med skuespiller og teaterdirektør Kai Voigt (7. september 1894 - 28. januar 1946), - ægteskabet opløst i 1926. Derefter blev hun 28. november 1933 gift med kapelmester Arne Emil Wellejus (17. januar 1909 - 21. april 1988). Ægteskabet blev opløst i 1939 og senest giftede hun sig den 31. december 1939 i St. Magleby med solodanser og koreograf Hans Brenaa (9. oktober 1910 - 14. april 1988). Erika Voigt var det livskraftige og sunde humørs repræsentant i den danske revy. Hun er mor til skuespilleren Jens Brenaa (11. januar 1940 - ).

Stig Lommer (19. juni 1907 - 28. juni 1976). Revykongen - var søn af bankkasserer Reinholdt Lommer og Olivia Lommer. Han viste tidligt, at han havde tegnetalent, som blev udnyttet på Det røde Aftenblad med historier om en dreng og hans metier. Han blev student i 1925 og debuterede som skuespiller i Studenterrevyen i 1926, hvor Frede Skaarup fik øje på ham og engagerede ham 1926-27 til Scala revyerne "Smil Københavner" og "Regn og Solskin". I årene 1931, 1933 og 1934 medvirkede han hos Erik Lassen og Nancy Nathansen i Helsingør Revyen, hvortil han de samme år lavede dekorationsskitser. Blandt hans numre var "Charme" (1931), "Mallorca" og "Cirkus" (1933), og i nummeret "Orffus" (1934) parodierede han Johannes Poulsen. I det mellemliggende år 1932 var han med i en kunstnerkabaret "Hyttefadet". I årene 1931-1934 arbejdede han samtidig som dagbladstegner og var tilknyttet flere dagblade. Lavede mange satiriske tegninger til aviser. Han fik bragende succes, da han som direktør og skuespiller havde premiere på Hornbækrevyen på Hornbæk Badehotel den 28. juni 1935. Alle tilskuere blev ved premieren budt på cocktails før forestillingen. Revyen flyttede 13. august samme år til Betty Nansen Teatret. Udover Hornbæk Badehotel lod han sine Hornbæk Revyer opføre på Marienlyst, i Tivoli, Apollo Teatret, Dagmarteatret og Rialto. Samme år købte Stig Lommer ABC Teatret. I 1935 og 1938 spillede han også revy på Apollo Teatret og 1938 også på Betty Nansen Teatret og Riddersalen. I 1939 opførte han et revyshow i Nykøbing Falster og samme år foreningsrevyen "Hatten fuld" på Riddersalen. I 1942 og 1943 spillede han atter revy i Hornbæk. Under besættelsen hvor tyskerne på grund af spærretiden ikke tillod teatre og revyer at spille om aftenen, og hvor det også var ubehageligt og farligt at færdes på gaderne om aftenen, flyttede han i eftersommeren 1943 Hornbæk Revyen til Saga Biografen med premiere kl. 7.00 om morgenen. Stig Lommer var i et par år i 1940'erne teaterdirektør og skuespiller for en teltrevy i Tivoli. I 1945 opførte han også "Grasshopperne" på Södran Teatret i Stockholm, og i årene 1946-1947-1948 var han atter i Hornbæk. Sammen med Knud Rex, Aage Stentoft, Paul Mourier og Otto Hallstrøm opførte han en række revyer fra slutningen af 1940'erne til hen i 1950'erne på Frederiksberg Teater - det senere Aveny Teater, som han blev ejer af fra efterårssæsonen 1957. Stig Lommer erhvervede i foråret 1949 varieté-restauranten Montmartre, som han ombyggede til ABC Teatret, der åbnede 18. marts 1949. Han spillede den første revy den 22. maj 1949 og blev ejer af teatret i 1953. Fra ABC-Revyen i 1956 husker man trekløveret Svend Asmussen, Ulrik Neumann og Stig Lommer som henholdsvis Fyrst Rainier og Grace Kelly af Monaco samt Josef Stalin. Stig Lommer fornyede dansk revy og formåede at finde nye talentfulde skuespillere. Under hans direktørtid opstod på teatret makkerparrene Dirch Passer og Kjeld Petersen - "Kellerdirk-Bros" og Jørgen Ryg og Preben Kaas. I midten af 1950'erne dukkede der et nyt begreb op: De såkaldte Lommerpiger. Mange af vore dejlige skuespillerinder har været Lommerpiger, bl.a Daimi, Helle Hertz og Lone Hertz. Som teaterdirektør rejste Stig Lommer meget for at finde ideer og nyheder bl.a. til Paris, London og Stockholm. Stig Lommer gav sine forestillinger titler som "Sextase", "Knaldperler", "På slap line", "Spræl, Sprællemand, spræl", "Ej blottet til lyst", "Ska vi sofa eller hva", "I al fjendskabelighed" og "Værsgo og skyl". Han var direktør for ABC-Teatret indtil 1968. I 1975 lejede han Falkonercentret og satte et stort revyshow "Stig på" op. Stig Lommer var også entertainer og havde personligt succes med visen "For sent". Han har også medvirket i nogle få film og yderligere iscenesat et par film bl.a. "Lev livet let" (1944), "Det hændte i København" (1949) og "Op og ned langs kysten" (1950). Som en sideproduktion var han forfatter til de i sin tid så populære Tykke Niels-bøger, der humørfyldt skildrede gymnasieungdommens oplevelser fra de bedrestillede hjem i Nordsjælland. Den 10. januar 1930 blev han gift i København med Norma Verona Bagger Lommer (24. august 1909 - 10. december 1997). I en periode boede han sammen med skuespillerinden Lone Hertz (23. april 1939 - ) og fik med hende sønnen skuespilleren Steen Stig Lommer (26. august 1960 - ). Stig Lommer døde midt i sit arbejde ved forpremieren på en cabaret i Skagens Fiskerestaurant.