Tivoli-vise
(Og dersom du morer dig dårlig)

Melodi: Anonym

Tivoli-vise af "Nytårsaften" /
The Tivoli Gardens Song by "Nytårsaften"

Tekst: Anonym

Noder: Tivoli-vise

Lyd Klik på knappen for at lytte til Tivoli-vise !

Og dersom du morer dig dårlig
på Sommerlyst og på Fre'sber',
så skal du gå ind på Tivoli
og se, om du morer dig der,
så skal du gå ind på Tivoli
og se, om du morer dig der.

Så sang man i Carstensens dage,
og det var den gode tid.
Den kommer vist aldrig tilbage,
for nu er der slagsmål og strid.

Det var jo en græsselig scene,
og den stod at læse på prent.
Og hvad må ej publikum mene
om sådan et traktement?

Traktere med toddy og bajre
det går dog ej altid an,
hvordan skal jeg fødselsdag fejre
foruden artistisk forstand?

Her går jeg og holder balancen,
ja jeg må jo passe mit snit,
at ikke jeg går bag af dansen
og bli'er fra bestillingen smidt.

Der bag mig er tømmergraven,
og foran er denne café,
som gerne vil ind her i haven
og kommer her nok, skal I se.

Til det København, som forsvinder,
må Tivoli regne sig snart;
men tænk dog om Tivolis minder
gik op i "Café Boulevard!"

Hvad gavner mig vel akrobater?
Hvad nytter concertsalen - ak!
Hvad hjælper mit nye teater,
når aktierne først sige "krak".

Og aktierne - jeg vil ej lyve
thi det er mit sidste vers.
De faldt til halvtredsindstyve,
men står dog igen i halvfjerds.

Ja på deres skånsel jeg regner,
når sådant jeg glemme tør,
at af direktørerne tegner
jo en til at blive som før.

Og han gi'er dem kunstnerisk føde,
men føden er dyr - og de må
herefter med rigsorten bløde;
en mark kan ej længer forslå.

Back