Erik Østergaard - Manuskript 'Pjerrots fataliteter', afskrift (på dansk) / Manuscript 'Pierrot's Misfortunes', copy (in Danish) |
Bottom of This Page |
Manuskript på dansk til den komiske
Pantomimeforestilling "Pjerrots fataliteter"
i 1 akt af Niels Henrik Volkersen
(2. marts 1820 -
31. august 1893). /
Manuscript in Danish for the comic Pantomime
Play "Pierrot's Misfortunes" in 1
act by Niels Henrik Volkersen
(March 2, 1820 -
August 31, 1893).
Bestilt af Valdemar Vold's far til
opførelse ca. 1890 i Ystad, svensk by, der menes
grundlagt ca. 1150, og er nævnt fra 1240, beliggende
på sydkysten af Skåne i Sverige. Ystad er en
søgt badeby med mange gamle huse og krogede, smalle
gader og en stor havn med skibsrute til den danske ø
Bornholm i Danmark. /
Ordered by Valdemar Vold's father
for performance circa 1890 in Ystad, Swedish town, which is
considered founded circa 1150 and is mentioned from 1240
situated at the south coast of Scania in Sweden. Ystad is a
popular bathing town with many old houses and twisted narrow
streets and a large harbour with shipping route to the Danish
island Bornholm in Denmark.
Afskrevet efter en hektografering på
silkepapir oprindelig hektograferet med en hektograf. 14 blade
sammenhængende to og to. I blåt kartonomslag med
noter om oprindelsen. /
Copied after a hectographing on
tissue paper originally hectographed with a hectograph. 14 sheets
coherent two and two. In blue boarding cover with notes about
the origin.
En hektograf [hekto'graf] er et apparat fra
omkring 1880 til mangfoldiggørelse af skrift og
tegninger m.m. Apparatet består af en lav, firkantet
blikbakke med hektografmassen, en blanding af gelatine,
glycerin og vand, som smeltes forsigtigt og afkøles
langsomt. Originalen skrives på almindeligt
papir med en særlig slags stærkt farveholdigt
blæk, hektografblæk (anilinfarve opløst
i alkohol og tilsat gummi). Når blækket er
tørt, lægges det beskrevne ark mod hektografmassen
med blæksiden nedad. Så stryges det let med
hånden eller en børste. Herefter lader man det
ligge lidt, før man endelig trækker det af.
Så er det meste af blækket, som er meget tykt og
klæbrigt, overført til og opsuget af
hektografmassen, der nu (ved afsmitning) kan afgive op til 50,
i reglen dog kun 20-30, læselige aftryk på det
ene rene papirark efter det andet. /
A hectograph
[hec-to-graph (-graf)] is a duplicating device from about
1880 by which written or drawing matter etc. is duplicated.
The device consists of a low square tin tray with the
hectograph gelatine, a glycerine-coated sheet of gelatine
and water, carefully melted and cooled off slowly. The original
is written on commonly paper with a special type of strongly
coloured ink, copying ink (aniline dye dissolved in alcohol
and with an admixture of gum). When the ink is dry the sheet
covered with writing is put against the hectograph gelatine
with the ink side downwards. Then it is stroked lightly with
the hand or a brush. After this it has to be left for a little
time before finally pulling it off. Then the most of the ink,
which is very thick and adhesive, is transferred to and absorb
by the hectograph gelatine, which now (by set-off) can give off
up to 50, but generally only 20-30, legible copies on clean
sheets of paper one after the other.
Anilin [ani'lin] er en farveløs,
olieagtig, meget giftig, stærkt lysbrydende væske
aminobenzol C6H5NH2,
som når den indeholder spor af forurening, f.eks.
svovlforbindelser, snart farves gul til rødbrun.
Væsken har en karakteristisk lugt. Udvindes med
jernspåner og saltsyre af nitrobenzol og er udgangsstof
ved syntese af hovedsagelig forskellige farvestoffer (som
i farver). Ordet anilin er afledt fra det specifikke
navn, anil fra indigo (plante), idet portugiserne
indførte indigo til Europa under dette navn, som
atter er afledt fra det Sanskritiske ord nila
("blå" eller "indigo"). Anilin
blev opdaget i 1826, og var oprindelig lavet ved tør
destillation af indigo, blåviolet plante farve,
fået fra planter af slægten Indigofera
tilhørende bælgplanterne, men er nu
erstattet med et syntetisk produkt. Anilins fremstilling af
nitrobenzol opdagedes 1852 af Zinin. Anilin smelter ved
-6,2° C (20,8° F) og koger ved 184,3° C
(363,8° F); vægtfylde 1,03. I duplikatorer af den
hektografiske type bruges en blæk indeholdende en stor
koncentration af farve i en glycerin eller alkohol
(sprit) opløsning. /
Aniline [an-i-line] is
an oily highly toxic strongly refractive liquid amine
C6H5NH2 or
phenylamine obtained esp. by the reduction of nitrobenzene
by iron and hydrochloric acid and used chiefly in organic
synthesis (as of dyes). When pure, it is a colourless oily
liquid; it has a characteristic odour, and turns brown on
contact with air. The word aniline is derived from
the specific name, anil, of the indigo plant, as the
Portuguese imported indigo to Europe under this name, which
in turn is derived from the Sanskrit word nila
("blue" or "indigo"). Aniline was
discovered in 1826, and was originally prepared by the dry
distillation of indigo, violet-blue vegetable dye obtained
from plants of the genus Indigofera, family
Leguminosae, but is now replaced by a synthetic
product. Aniline's obtaining of nitrobenzene was discovered
1852 by Zinin. Aniline melts at -6.2° C (20.8° F) and
boils at 184.3° C (363.8° F); specific gravity 1.03. In
duplicators of the hectograph type, ink containing a large
concentration of dye in a glycerine or alcohol (spirit) solution
is used.
Volkersen, dansk artist og
mimiker, var Danmarks, Københavns, forlystelseshave
Tivolis Pjerrot i 50 år - fra
åbningssæsonen i 1843 til 50 års
jubilæumsfesten i 1893. Sammen med Harald Hesse
(1817 -
1897)
(Harlekin) og Peter Busholm Senior
(1815 -
1886)
(Kassander) skabte han en dansk udgave af den italienske
pantomime-tradition. Om vinteren havde Volkersen bevilling
til at optræde i provinsbyerne. /
Volkersen,
Danish artiste and mimic, was Denmark's, Copenhagen's, amusement
park the Tivoli Gardens' Pierrot in 50 years - from
the opening season in 1843 to the 50
years jubilee celebration in 1893. Together with Harald Hesse
(1817 -
1897)
(Harlequin) and Peter Busholm Senior
(1815 -
1886)
(Cassander) he created a Danish version of the Italian
pantomime tradition. In the winter time Volkersen had a
licence to perform in provincial towns.
En pantomime er et skuespil, hvor personerne
kun udtrykker sig ved at mime (det at illudere ved minespil
(skift mellem ansigtsudtryk = mimik) og gebærder)
ledsaget af musik, men som det klart fremgår af
manuskriptets tekst, benyttes vendingen, at figurerne
"taler", f.eks. "Casander
siger til Pjerrot at ...". /
A pantomime is a play in which the characters only express
themselves by mime (giving a convincing representation by shifting
facial expressions (changing between facial expressions = facial
gestures) and gesticulations) accompanied by music but as it
clearly appears from the text of the manuscript the phrase
that the characters are "speaking" is used
for example "Cassander says to Pierrot that ...".
Fejl i originalmanuskriptet er ikke rettede! /
Errors in writing in the original manuscript are not corrected!
København, Danmark, 25. oktober 2002 /
Copenhagen, Denmark, October 25, 2002
Erik Østergaard
...gade 33
Valdemar Vold
Til Muhammed fra Abubekr
19-9/1-34.
Pjerrots Fataliteter.
Hektograferet efter Volkersens (1820-93) Manuskript, c. 1890 hentede jeg (Vald. Vold) det hos ham.
Pantomimen blev bestilt af Far til Opførelse i Ystad c. 1890.
EXLIBRIS
VALD · VOLD
Casander
Columbine
Harlekin
Pjerrot. Casanders Karl
En Frier
En Fiskerkone (en Herre)
(Frieren maa have 2 Kjoler, en med Skjøder til at rive af)
1 Bord. 3 Stole. En Tegnebog med flere Papirer i. 1 Stativ til Frakke og Hat. 1 Børste. 1 Dug. 1 Presenterbakke med 2 Spølkopper. 1 Bakke med 2 Par Thekopper, en Flødekande med Meel i. En Kjedel som er sort i Bunden. 1 hvidt Lommetørklæde. En lille Dækkekurv med 6 Torsk og en rød Hummer af Lærred.
Stue
Casander
kommer ind fra høiere Side i Skjorteærmer og
med en Avis i Haanden. Sætter sig paa Stolen til
høiere og læser, han reiser sig og gaar hen
til Kulisen til høiere og tramper i Gulvet.
paa Pjerrot Denne
kommer ind og gjør mange Komplimenter. Casander siger
at han skal gaa ind og hente ham en Pibe. Pjerrot gaar og
Casander sætter sig og læser, Pjerrot kommer
ind med en lang Kridtpibe med Tobak i, og en lang tændt
Fidipus, og kommer af Vanvare til at brænde Casander paa
Næsen. Denne truer ad Pjerrot og tager Piben. Pjerrot
tænder Piben med sin Fidipus, og kaster den (Fidipussen)
ind i Kulisen, og stiller sig bag Casander og læser
lidt med i Avisen (gjør mange Mundgrimasser); gaar
lidt ud paa Senen og viser at han har Lyst til at ryge, han
lister sig hen paa Siden af Casander, og lægger sig paa
Knæ og brækker Piben over saaledes at Casander
beholder et Stykke af Rørret i Munden, og tager selv
den underste Deel i Munden og ryger, gaar meget stolt, med
opslaaet Hat frem og tilbage paa Senen. Casander ryger og
ryger men opdager at han kun har Pibestilken, hvilken han
kaster ind i Kulisen og sætter Stolen hen til Bordet.
Han opdager at Pjerrot staar og ryger paa hans Pibe, gaar
hen og giver ham et Slag paa Skulderen og et Ørefigen
saa Pjerrot taber Piben, han bukker sig og tager Pibehovedet
op giver Casander det i Haanden. Han brænder sig og
kaster det bort. I det Samme banker det i Kulisen til
venstre, Pjerrot gaa ud og lukker op og kommer baglængs
ind bukkende og skrabende for Harlekin. Casander tager
Pjerrot i Armen og kaster ham til Side og spørger
Harlekin hvad han vil. Harlekin viser at han ønsker
at arbeide i hvad som helst og viser med Armen at han har
megen Kraft (Pjerrot gjør alle Fagter efter). Casander
siger til Pjerrot, at han skal gaa ud og hente Columbine. Han
gaar ud, Columbine kommer ind og neier for Casander, og
spørger hvad han vil hende. Casander spørger
hende, om hun synes om at tage Harlekin i Tjeneste, hvilket
hun bejager. I det Samme trækker Pjerrot Casander hen
til Siden og spørger om han ikke skal dække
Bord, samtidig løber Harlekin og kurtiserer
med Columbine, det seer Pjerrot og hvisker
det til Casander, som tager Harlekin i Armen og dreier ham
rundt og Pjerrot tager ham igjen i Armen og kaster ham ud
til venstre. Casander jager Columbine ud og siger til
Pjerrot at han skal børste hans Kjole og Hat, og
gaar. Pjerrot tager Stativet frem og begynder at
børste med sin Hat, men viser at han vil gaa ud
og hente en Børste; naar han er gaaet kommer
Harlekin ind, og viser at han vil gjøre lidt Spas
med Pjerrot. Han stiller sig i Stativets Sted med Casanders
Frakke og Hat paa med Frakkeryggen forpaa og Ærmerne
ud til Siden. Pjerrot kommer ind med Børsten og
sætter sin Hat paa Gulvet og begynder at børste
paa Kjolen, han bukker sig lidt ned og børster ned af
Skjøderne, idet samme slaar Harlekin ham et Slag over
Ryggen med Haanden. Pjerrot vender sig om men seer Ingen, han
børster igjen, og Harlekin giver ham atter et Slag;
idet samme kommer Casander ind og Pjerrot dreier sig rundt
og giver Casander et vældigt Ørefigen. Casander
bliver vred og truer af ham. Pjerrot forklarer at Nogen har
slaaet ham 2 Gange paa Ryggen. Casander siger at han er nok
ikke rigtig klog og at han skal børste færdig,
og gaar. Pjerrot børster vidrer men opdager at det
er Harlekin og gaar med lange Skridt ud og henter Casander
ind; imedens tager Harlekin og sætter Stativet hen
som før, og gaar. Pjerrot kommer trækkende
med Casander i Haanden og viser at det er Harlekin. Casander
hæver sin Stok til Slag, og Pjerrot tager sin Hat og
begynder at prygle løs. De staar lidt forbausede.
Pjerrot fortæller at han har seet at Harlekin stod
der saadan. Casander truer ad ham og siger til ham at han
skal hjelpe ham sin Kjole paa, og de gaar ud til
højre. Harlekin kommer ind fra venstre og seer sig
forsigtig om, gaar over til den anden Side og klapper 3
Gange i Hænderne; Columbine kommer ind, de hilser
paa hinanden og tager hvær en Stol og sætter
Dem (Stolene) midt paa Senen, Columbine viser at hun er
træt, De sætter Dem. Harlekin vil omarme hende
men hun bliver vred og skyder ham fra sig, og dreier sin
Stol om til høiere Side (hun sider paa Stolen til
høiere) Harlekin tager sin Stol og flytter den saa
han kommer til at sidde vis à vis med hende, saaledes
2 Gange frem og tilbage, tredie Gang dreier De Dem saaledes
rundt at begge Stolenes Rygge komme sammen, De sidder begge,
meget vrede, men lidt efter angrer De det Begge og vender
Dem paa én Gang saa de møde hinanden. Harlekin
knæler for hende og beder om Forladelse, hun
rækker ham sin Haand som han kysser, hun viser at
hun er søvnig og de sætter Dem Begge, hun
har sin Arm om hans Hals (hun sidder med Fødderne
over hinanden). De sover og strækker sig. Pjerrot
kommer løbende ind og standser lige ved Dem, han
bliver forstenet ved at see Dem sove, og vender sig om
og gaar med lange Skridt ud og henter Casander, Pjerrot
kommer trækkende med Casander og viser ham De
sovende. Casander bliver vred over at see det og vil
prygle Columbine med sin Stok, men Pjerrot afværger
det og dreier Casander rundt og giver ham et Spark i Bagen
saa han kommer hurtig ud af Kulisen. Pjerrot spekulerer
paa hvad han nu skal gjøre, han faar en Ide, han
gaa bag ved Stolene og tager Columbines Haand og kysser
den, (det gjør ham godt) han lægger hendes
Haand ned i hendes Skjød og dreier hendes
Hoved om til Siden, og dreier ogsaa Harlekins Hoved om
til den anden Side med en truende Gebærde, gaar
om paa Siden og kigger Columbine lige i Ansigtet saa
at Næserne berørers, han gaar frem paa
Scenen og gnider sig paa Maven, det har gjordt ham
godt, han faar en lys Ide, han lægger sig paa
Knæ ved Siden af Columbine, og tager hendes Arm
og lægger om sin Hals og kjærtegner og
klapper den anden Haand, (han gotter sig umaadelig
over den Ide). Han tager hende om Livet med den ene
Arm og under Haserne med den anden Arm og reiser sig
med hende, han bærer hende ud og kommer i Latter
tilbage og seer at Harlekin endnu sidder og sover. Han
finder en Ide. Han sætter sig paa Stolen istedet
for Columbine, tager Harlekin om Halsen og
kjærtegner og klapper ham, men Klapningen bliver
haard, og han lægger sine Ben op paa
Skjødet af Harlekin som vaagner derved. De seer
paa hinanden. Harlekin kaster Pjerrot ned af Stolen.
Harlekin sætter sin Stol hen til Bordet. Pjerrot
tager sin Stol og vil slaa Harlekin med. Harlekin
løber hen ved Kulisen og Pjerrot efter ham
med Stolen for at slaa ham, idet samme kommer Casander
ind og Pjerrot kommer til at slaa ham med Stolen i
Hovedet saa han falder om, idet samme kommer Frieren
ind fra venstre Side og lægger sin Hat og sit
Lommetørklæde paa den Stol, som staar
ved Kulisen til venstre. Pjerrot vender sig om og
støder lige paa Frieren, denne støder
paa Pjerrot som igjen kommer til at støde til
Casander som har reist sig efter Slaget. Pjerrot
pressenterer Dem for hinanden. Casander spørger
Frieren om han har seet at Pjerrot slog ham i Hovedet
med Stolen, De hilser hinanden med Hænderne og
omfavne hinanden. Pjerrot omfavner Dem Begge paa en
Gang baade med Arme og Ben men faar et Ørefigen
af Casander saa han falder paa Enden. Casander siger
at han skal staa op, men han bliver siddende paa
Gulvet. Casander sparker til hans Ben saa at han dreier
sig rundt og slaar Frieren over Skinnebenene og Casander
over Læggene saa at Frieren falder forover og
Casander bagover. De reiser sig op og true ad Pjerrot.
Casander tager en Stol og sætter frem paa Scenen
hen til venstre Kulise, Pjerrot troer at den er til ham
og sætter sig. Casander byder Frieren at sidde
ned (De seer ikke Pjerrot). Frieren sætter sig
paa Skjødet af Pjerrot, som vipper ham et Par
Gange op og ned og kaster ham væk fra sit
Skjød. Casander har sat en Stol hen ved Siden
af for selv at vilde side paa den, men ser Pjerrot paa
den anden Stol og kaster ham væk derfra saa at
Pjerrot kommer til at sidde paa Casanders Stol. Casander
bliver vred, tager ham op fra Stolen og giver ham et
ordentlig Ørefigen, han befaler Pjerrot at
dække Bodet (de to Stole bliver staaende). Pjerrot
sætter Bordet lidt frem paa Scenen og tager Stolene
og sætter dem hen til Bordet. Casander og Frieren
troer at Stolene staar bag Dem og vil sætte sig men
falder paa Enden. De reiser sig op, truer ad Pjerrot, som
er ganske altereret og viser at naar De skal spise saa maa
De jo ogsaa have Stole. De tager Stolene frem igjen og
sætter Dem. Frieren tager en stor Tegnebog op af
Lommen og viser Casander mange Værdipapirer og
Sædelpenge, som Columbine skal have i Medgift.
Idet samme kommer Pjerrot ind med en Dug, han kommer
til at træde i den, saa at han falder paa Maven,
lige hen ved Casander og Frieren, De bliver
forskrækkede og reiser sig og befaler Pjerrot
at han skal dække Bordet. De sætter sig
igjen og gjennemgaar de forskjellige Papirer, og Pjerrot
lægger Dugen paa Bordet og gaar ud for at hente The.
Harlekin kommer ind og vender Bordet saa at Benene kommer
opefter og lægger Dugen paa Bordbenene og
løber ud. Pjerrot kommer ind med en Presenterbakke
med 2 Kopper paa, han slikker lidt af det med Fingerne;
han vil sætte det paa Bordet men falder imellem
Bordbenene. Casander og Frieren forskrækkes og
reiser sig, og gaa hen og truer ad Pjerrot, som
som ligger paa Knæ i Bordet
og beder med foldede Hænder og mange Grimasser
med Munden. Han reiser sig og samler Stumperne op paa
Bakken og reiser Bordet op. Frieren siger, at han skal
gaa ud med Bakken. Pjerrot tager noget af Levningerne
og smører Frieren om Munden. Frieren giver ham et
Stød, saa at han falder med Skaarene. Casander
bliver vred og tager sin Stok og vil prygle Pjerrot. De
løber alle et Par Gange rundt paa Scenen, med et,
saa vælter Pjerrot en Stol hvorover Casander og
Frieren falder, Pjerrot vælter et
Bordet og falder deri. De reiser sig Alle op, Casander vil
prygle Pjerrot, men Pjerrot tager Bordet paa Hovedet, saa
at Casander slaar paa Bordpladen. Casander siger, at
Pjerrot skal gaa ud og hente The, men idet at Pjerrot
skal passerer forbi Casander, vil denne
prygle ham, men Pjerrot løber over til den anden
Side og skjuler sig bag en Stol. Casander løber
efter ham med sin Stok. Pjerrot rettirerer og sætter
Stolen ved Bordet. Frieren er blevet gansk alterer og
sætter sig ved Bordet og taler med Casander. Pjerrot
kommer ganske langsomt med en Presenterbakke, med 2 Par
Kopper og en Flødekande, og sætter den paa
Bordet, efter først at have undersøgt
Bordet. Casander og Frieren gaar lidt frem paa Scenen og
taler sammen, imidlertid sætter Pjerrot sig paa
Casanders Stol, De gaar tilbage, sætter dem ved
Bordet. Casander sætter sig paa Skjødet af
Pjerrot. Pjerrot gynger ham lidt og kaster ham tilveiers.
Casander seer hvem det er og bliver vred og kaster Pjerrot
bort fra Stolen, og drejer ham saadan rundt at Pjerrot
kommer til at sidde paa Skjødet af Frieren. Casander
vil give Pjerrot et Ørefigen, men Pjerrot ser det og
løber bort saa at Frieren faar Ørefigenet,
han springer omkring, larmenterer sig.
Casander beder om at undskylde ham, og de sætter sig til
Bordet igjen og taler sammen. Pjerrot kommer med en
Kaffekjedel, og vil sætte den paa Bordet, men Casander
viser ham at Kjedelen er sort. Pjerrot vil gaa ud for at
tørre Kjedelen af, men ser Frierens
Lommetørklæde, som ligger paa Stolen, han tager
det og tører Kjedelen af med det, og lægger det
igjen paa Stolen. Idet at Pjerrot dreier sig om kommer han
til at helde noget af Kjedelen paa Frierens Hoved, denne
springer op af Stolen og farer rundt paa Senen og søger
sit Lommetørklæde som han saa finder paa Stolen,
han tørrer sig med det i Ansigtet, saa at han bliver
sort. Pjerrot har skænket The og staar med
Flødekanden og vil komme Fløde i Kopperne. Han
kommer til at see paa Frieren at han er sort i Ansigtet, og
kommer saa hjertelig til at lee at han af bare Latter kommer
til at helde Casander Fløden i Ansigtet. Casander
reiser sig og gaar lidt frem paa Scenen, han ser at Frieren
er sort, og Frieren ser at Casander er hvid, de leer Begge
af hinanden. Pjerrot tørrer Dem Begge i Ansigtet og
viser at de ere sorte og hvide, og leer af Dem. Casander og
Frieren gaar ud hver til sin Side (Frieren gaar ud og vadsker
sig ren). Pjerrot sætter sig ved Bordet og drikker The,
den er varm han puster paa den og drikker. Han tager Kjedelen
og vil drikke af Tuden men brænder Munden og
løber ud, men rydder først Senen.
Gade med Hus til højre
En Fiskerkone kommer ind med en flad Kurv, med Fisk og en stor Hummer i, paa Hovedet, tager Kurven ned og sætter den paa Gulvet til venstre, og viser, at hun vil gaa ind til Casander. Pjerrot er kommet og gaar hen og roder i Kurven, Konen ser det og slaar ham over Fingerne, og beder ham om at hjelpe sig Kurven op paa Hovedet. Konen vil gaa ind i Huset. Pjerrot bag efter hende og stjæler en Fisk af Kurven. Fisken er levende saa at Pjerrot neppe kan holde den. Konen mærker, at der er Nogen der rørrer ved Kurven, og sætter den ned og ser at der mangler en Fisk, hun gaar hen til Pjerrot og spørger ham, om han har taget Fisken, han siger nu, hun vil visitere ham, Pjerrot gjemmer Fisken snart i den ene og snart i den anden Haand og frem og tilbage; endelig faar Konen fat paa Fisken og giver Pjerrot et Ørefigen med Fisken og gaar over og trækker Kurven paa den Side til Pjerrot, og beder ham om at hjelpe sig Kurven op paa Hovedet, hun dreier sig om og vil gaa, Pjerrot giver hende et Spark paa Bagen saa hun falder paa Næsen, hun reiser sig op og tager en Fisk og vil slaa Pjerrot paa Øret med den, men idet samme kommer Frieren ind, saa at han faar Ørefignet istedet for Pjerrot. Frieren bliver vred og kaster Konen hen til Siden og vil gaa, men Konen efter ham og trække det ene Frakkeskjød af ham. Frieren farer paa hende og prygler og vil gaa. Konen river det andet Skjød af. Frieren bliver vred og springer op paa Konen og prygler hende. I al denne Virvar har Pjerrot taget alle Fiskene og stoppet dem op paa Maven under sin Frakke, han tager Hummeren, der bider ham i Fingeren, han skriger og gaar hen og sætter den i Enden paa Frieren som springer ned fra Konen. Harlekin kommer ind og kalder Columbine ud fra Huset og løber bort med hende. Casander kommer ind. Pjerrot tager en Fisk og banker dem Alle dermed. De løber Alle ud. Pjerrot staa ganske forstenet og seer efter Dem, idet han staar falder alle Fiskene ned, han tager dem Alle op i Kurven og kaster dem ud af Kulisen, han vil gaa men ser Hummeren paa Gulvet, han tager den op, den bider ham i Fingeren, han kaster den ud. Pjerrot gaar.
Forvandling til Tableau
hvor Alle stiller sig op som De bedst kan; eller De kommer Alle ind paa en Gang, og Columbine og Harlekin beder Casander om sit Ja til deres Forening. Han siger Ja og lægger deres Hænder sammen og gjør Kompliment.
Tæppet falder ved noget bengalsk Ild, hvis man har Noget.
Ord udvalgt af Erik Østergaard. /
Words selected by Erik Østergaard.
- altereret
- ophidset, nogen som er meget vred eller præget af stærke følelser; forældet alterere 'bringe i sindsbevægelse' egentlig 'forandre'
- bakke
- en flad plade af træ eller metal med lav kant til at bære f.eks. kopper og tallerkner på
- bede
- bede til nogen, tale til Gud for at takke for eller opnå noget
- bejae
- bekræfte, sige ja (til noget)
- bengalsk belysning
- stærkt, farvet fyrværkerilys; også om stærkt elektrisk lys (hindi Bangal en provins i Indien hvis østlige del nu er det selvstændige Bangladesh)
- bordkurv
- kurv, hvori dækketøj osv. bæres til og fra bordet
- dækkefad
- stort fad, især af kobber, hvorpå dækketøjet blev båret frem
- dækkekurv
- (nu lidt brugt); det samme som bordkurv (jævnfør dækkefad); også det samme som dækketøjskurv
- dækketøj
- (ældre) det linned som bruges i forbindelse med borddækning; f.eks. duge og servietter; undertiden også om håndklæder, lagener og lignende som opbevares i dækketøjsskabet; bordlinned
- dækketøjskurv
- stor kurv til at bære dækketøj og lignende (specielt vasketøj) i; klædekurv
- fatalitet
- en ubehagelig oplevelse
- fidibus
- en sammenfoldet papirsstrimmel, brugt til at tænde for eksempel en pibe med
- flødekande
- fløde + kande; fløde, en tyk hvidgul væske der samler sig på overfladen af frisk mælk; har et højt fedtindhold (svarende til 'skum af sur mælk'; egentlig 'hvad der flyder ovenpå'); kande, en beholder med hank og tud til at hælde væske ud af
- frakkeskød
- frakke + skød; frakke, et stykke langt, varmt overtøj som lukkes foran med knapper (jævnfør tysk Rock; oprindelig om et klædningsstykke med skøder); skød eller skøde, hver af de nedhængende dele som rygstykket er delt op i på et kjolesæt eller en jaket
- ganske
- i allerhøjeste grad; (ældre) som omfatter det hele af noget = hel (omdannet af nedertysk eller tysk ganz 'hel, fuldstændig')
- godte
- godte sig over noget, glæde sig over noget på en skadefro måde = fryde sig, gnide sig i hænderne; forældet gottes 'gå godt, blive bedre'
- grimasse
- et unaturligt, forvrænget ansigtsudtryk
- hase
- en hulning på knæets bagside = knæhase
- kedel
- en lille beholder med tud til at koge vand i; kan være af metal til at sætte på komfur
- kjole
- herrekjole; jakken i et kjolesæt, en sort selskabsdragt til mænd; jakken har langt rygstykke der er delt i to fra livet og ned, og til skjorten hører hvid sløjfe = kjole og hvidt
- klædekurv
- (nu næppe brugt) kurv til transport af vasketøj; tøjkurv
- kompliment
- en rosende bemærkning, især om en persons udseende eller egenskaber (egentlig 'opfyldelse af et høflighedskrav')
- kridtpibe
- et rør med en lille skålformet beholder i den ene ende som stoppes med tobak, og som man ryger på, lavet af kridt, en hvid, finkornet kalkbjergart som består af skaller af bittesmå havdyr
- kurtisere
- (ældre) gøre kur til eller være indsmigrende over for nogen, især om en mand over for en kvinde
- kurv
- en let, lukket eller åben beholder af fletværk af f.eks. strå, spån, vidjer og lignende i almindelighed med hank(e) til at bære ting i
- lamentere
- (dialekt (med tilknytning til larm) larmentere); (ældre, formentlig) = klage, beklagelse, hyle, jamre, frembringe høje, klagende lyde, som regel fordi man har fysiske smerter, (nedsættende) beklage sig = klynke, lamentere
- larm
- høje, generende lyde = støj, spektakel
- larmentere
- se lamentere
- levning
- noget som er blevet til overs; især om mad som ikke er blevet spist op
- læg
- bageste del af benet fra knæet til ankelen
- neje
- hilse (på nogen) ved at bøje ned i knæene
- omarme
- (nu lidt brugt, især spøgende); omslutte med armene (især som udtryk for kærlighed); omfavne
- omfavne
- lægge armene omkring nogen; især for at udtrykke kærlige eller ømme følelser
- præsenterbakke
- (jævnfør -tallerken); bakke, hvorpå spise- eller drikkevarer ombydes; bakke hvorpå noget fremvises; nu næsten kun i sammenligninger eller billedligt; især i udtryk for, at noget befinder sig udsat for manges blikke og lignende
- præsentertallerken
- (nu næppe brugt); stor tallerken, anvendt på lignende måde som en præsenterbakke
- retirere
- (form.) trække sig tilbage (fransk retirer - re- + tirer 'trække, drage'). I 1800-tallet finder man hos menigmand hyppigt dette fremmedord skrevet "rederere", en skrivemåde der antagelig afspejler den fordanskede udtale. Man finder også skrivemåder som "retterere" o.l.
- rettorere
- se retirere
- scene
- det gulv hvor en kunstnerisk fremførelse, f.eks. skuespil, opera eller ballet, finder sted
- skinneben
- en knogle på forsiden af benet mellem knæ og ankel
- skød
- området mellem talje og knæ på en siddende person - se også frakkeskød
- spas
- spøg, noget man gør eller siger for at more andre
- spølkop
- (lav, bred) kop uden hank (og underkop); (lille) spølkum
- spølkum
- (tidligere også spyl-, spil-; men spøl- samme (1764)); egentlig om skylleskål (specielt til afskylning af tekopper i varmt vand før brugen); nu navnlig om stor, flad kop (som regel uden hank og underkop)
- tegnebog
- en større pung med flere rum til mønter, pengesedler, kørekort m.m.; bruges især af mænd; oprindelig 'optegnelsesbog, notesbog', derpå 'notesbog hvori der opbevares pengesedler'
- tøjkurv
- (klæde)kurv til vasketøj og lignende
- vis-a-vis
- med beliggenhed lige ud for = over for
- ørefigen
- lussing, slag med flad hånd på siden af hovedet
|