Erik Østergaard - Manuskript 'Pjerrots fataliteter', afskrift (på dansk) / Manuscript 'Pierrot's Misfortunes', copy (in Danish)

Manuskript 'Pjerrots fataliteter'
komisk Pantomime i 1 Akt af Volkersen,
afskrift /
Manuscript 'Pierrot's Misfortunes'
comic Pantomime Play in 1 act by Volkersen,
copy

Forord /
Introduction

Manuskript på dansk til den komiske Pantomimeforestilling "Pjerrots fataliteter" i 1 akt af Niels Henrik Volkersen (2. marts 1820 - 31. august 1893). /
Manuscript in Danish for the comic Pantomime Play "Pierrot's Misfortunes" in 1 act by Niels Henrik Volkersen (March 2, 1820 - August 31, 1893).

Bestilt af Valdemar Vold's far til opførelse ca. 1890 i Ystad, svensk by, der menes grundlagt ca. 1150, og er nævnt fra 1240, beliggende på sydkysten af Skåne i Sverige. Ystad er en søgt badeby med mange gamle huse og krogede, smalle gader og en stor havn med skibsrute til den danske ø Bornholm i Danmark. /
Ordered by Valdemar Vold's father for performance circa 1890 in Ystad, Swedish town, which is considered founded circa 1150 and is mentioned from 1240 situated at the south coast of Scania in Sweden. Ystad is a popular bathing town with many old houses and twisted narrow streets and a large harbour with shipping route to the Danish island Bornholm in Denmark.

Afskrevet efter en hektografering på silkepapir oprindelig hektograferet med en hektograf. 14 blade sammenhængende to og to. I blåt kartonomslag med noter om oprindelsen. /
Copied after a hectographing on tissue paper originally hectographed with a hectograph. 14 sheets coherent two and two. In blue boarding cover with notes about the origin.

En hektograf [hekto'graf] er et apparat fra omkring 1880 til mangfoldiggørelse af skrift og tegninger m.m. Apparatet består af en lav, firkantet blikbakke med hektografmassen, en blanding af gelatine, glycerin og vand, som smeltes forsigtigt og afkøles langsomt. Originalen skrives på almindeligt papir med en særlig slags stærkt farveholdigt blæk, hektografblæk (anilinfarve opløst i alkohol og tilsat gummi). Når blækket er tørt, lægges det beskrevne ark mod hektografmassen med blæksiden nedad. Så stryges det let med hånden eller en børste. Herefter lader man det ligge lidt, før man endelig trækker det af. Så er det meste af blækket, som er meget tykt og klæbrigt, overført til og opsuget af hektografmassen, der nu (ved afsmitning) kan afgive op til 50, i reglen dog kun 20-30, læselige aftryk på det ene rene papirark efter det andet. /
A hectograph [hec-to-graph (-graf)] is a duplicating device from about 1880 by which written or drawing matter etc. is duplicated. The device consists of a low square tin tray with the hectograph gelatine, a glycerine-coated sheet of gelatine and water, carefully melted and cooled off slowly. The original is written on commonly paper with a special type of strongly coloured ink, copying ink (aniline dye dissolved in alcohol and with an admixture of gum). When the ink is dry the sheet covered with writing is put against the hectograph gelatine with the ink side downwards. Then it is stroked lightly with the hand or a brush. After this it has to be left for a little time before finally pulling it off. Then the most of the ink, which is very thick and adhesive, is transferred to and absorb by the hectograph gelatine, which now (by set-off) can give off up to 50, but generally only 20-30, legible copies on clean sheets of paper one after the other.

Anilin [ani'lin] er en farveløs, olieagtig, meget giftig, stærkt lysbrydende væske aminobenzol C₆H₅NH₂, som når den indeholder spor af forurening, f.eks. svovlforbindelser, snart farves gul til rødbrun. Væsken har en karakteristisk lugt. Udvindes med jernspåner og saltsyre af nitrobenzol og er udgangsstof ved syntese af hovedsagelig forskellige farvestoffer (som i farver). Ordet anilin er afledt fra det specifikke navn, anil fra indigo (plante), idet portugiserne indførte indigo til Europa under dette navn, som atter er afledt fra det Sanskritiske ord nila ("blå" eller "indigo"). Anilin blev opdaget i 1826, og var oprindelig lavet ved tør destillation af indigo, blåviolet plante farve, fået fra planter af slægten Indigofera tilhørende bælgplanterne, men er nu erstattet med et syntetisk produkt. Anilins fremstilling af nitrobenzol opdagedes 1852 af Zinin. Anilin smelter ved -6,2° C (20,8° F) og koger ved 184,3° C (363,8° F); vægtfylde 1,03. I duplikatorer af den hektografiske type bruges en blæk indeholdende en stor koncentration af farve i en glycerin eller alkohol (sprit) opløsning. /
Aniline [an-i-line] is an oily highly toxic strongly refractive liquid amine C₆H₅NH₂ or phenylamine obtained esp. by the reduction of nitrobenzene by iron and hydrochloric acid and used chiefly in organic synthesis (as of dyes). When pure, it is a colourless oily liquid; it has a characteristic odour, and turns brown on contact with air. The word aniline is derived from the specific name, anil, of the indigo plant, as the Portuguese imported indigo to Europe under this name, which in turn is derived from the Sanskrit word nila ("blue" or "indigo"). Aniline was discovered in 1826, and was originally prepared by the dry distillation of indigo, violet-blue vegetable dye obtained from plants of the genus Indigofera, family Leguminosae, but is now replaced by a synthetic product. Aniline's obtaining of nitrobenzene was discovered 1852 by Zinin. Aniline melts at -6.2° C (20.8° F) and boils at 184.3° C (363.8° F); specific gravity 1.03. In duplicators of the hectograph type, ink containing a large concentration of dye in a glycerine or alcohol (spirit) solution is used.

Volkersen, dansk artist og mimiker, var Danmarks, Københavns, forlystelseshave Tivolis Pjerrot i 50 år - fra åbningssæsonen i 1843 til 50 års jubilæumsfesten i 1893. Sammen med Harald Hesse (1817 - 1897) (Harlekin) og Peter Busholm Senior (1815 - 1886) (Kassander) skabte han en dansk udgave af den italienske pantomime-tradition. Om vinteren havde Volkersen bevilling til at optræde i provinsbyerne. /
Volkersen, Danish artiste and mimic, was Denmark's, Copenhagen's, amusement park the Tivoli Gardens' Pierrot in 50 years - from the opening season in 1843 to the 50 years jubilee celebration in 1893. Together with Harald Hesse (1817 - 1897) (Harlequin) and Peter Busholm Senior (1815 - 1886) (Cassander) he created a Danish version of the Italian pantomime tradition. In the winter time Volkersen had a licence to perform in provincial towns.

En pantomime er et skuespil, hvor personerne kun udtrykker sig ved at mime (det at illudere ved minespil (skift mellem ansigtsudtryk = mimik) og gebærder) ledsaget af musik, men som det klart fremgår af manuskriptets tekst, benyttes vendingen, at figurerne "taler", f.eks. "Casander siger til Pjerrot at ...". /
A pantomime is a play in which the characters only express themselves by mime (giving a convincing representation by shifting facial expressions (changing between facial expressions = facial gestures) and gesticulations) accompanied by music but as it clearly appears from the text of the manuscript the phrase that the characters are "speaking" is used for example "Cassander says to Pierrot that ...".

Fejl i originalmanuskriptet er ikke rettede! /
Errors in writing in the original manuscript are not corrected!

København, Danmark, 25. oktober 2002 /
Copenhagen, Denmark, October 25, 2002

Erik Østergaard

Manuskript /
Manuscript

...gade 33

Valdemar Vold

Til Muhammed fra Abubekr

19-9/1-34.

Pjerrots Fataliteter.

Hektograferet efter Volkersens (1820-93) Manuskript, c. 1890 hentede jeg (Vald. Vold) det hos ham.

Pantomimen blev bestilt af Far til Opførelse i Ystad c. 1890.

EXLIBRIS

VALD · VOLD

Pjerrots Fataliteter

komisk Pantomine i 1 Akt

af

Volkersen

Personer:

Casander

Columbine

Harlekin

Pjerrot. Casanders Karl

En Frier

En Fiskerkone (en Herre)

(Frieren maa have 2 Kjoler, en med Skjøder til at rive af)

Dekorationer:

Rekvisitter:

1 Bord. 3 Stole. En Tegnebog med flere Papirer i. 1 Stativ til Frakke og Hat. 1 Børste. 1 Dug. 1 Presenterbakke med 2 Spølkopper. 1 Bakke med 2 Par Thekopper, en Flødekande med Meel i. En Kjedel som er sort i Bunden. 1 hvidt Lommetørklæde. En lille Dækkekurv med 6 Torsk og en rød Hummer af Lærred.

Stue

     Casander kommer ind fra høiere Side i Skjorteærmer og med en Avis i Haanden. Sætter sig paa Stolen til høiere og læser, han reiser sig og gaar hen til Kulisen til høiere og tramper i Gulvet. paa Pjerrot Denne kommer ind og gjør mange Komplimenter. Casander siger at han skal gaa ind og hente ham en Pibe. Pjerrot gaar og Casander sætter sig og læser, Pjerrot kommer ind med en lang Kridtpibe med Tobak i, og en lang tændt Fidipus, og kommer af Vanvare til at brænde Casander paa Næsen. Denne truer ad Pjerrot og tager Piben. Pjerrot tænder Piben med sin Fidipus, og kaster den (Fidipussen) ind i Kulisen, og stiller sig bag Casander og læser lidt med i Avisen (gjør mange Mundgrimasser); gaar lidt ud paa Senen og viser at han har Lyst til at ryge, han lister sig hen paa Siden af Casander, og lægger sig paa Knæ og brækker Piben over saaledes at Casander beholder et Stykke af Rørret i Munden, og tager selv den underste Deel i Munden og ryger, gaar meget stolt, med opslaaet Hat frem og tilbage paa Senen. Casander ryger og ryger men opdager at han kun har Pibestilken, hvilken han kaster ind i Kulisen og sætter Stolen hen til Bordet. Han opdager at Pjerrot staar og ryger paa hans Pibe, gaar hen og giver ham et Slag paa Skulderen og et Ørefigen saa Pjerrot taber Piben, han bukker sig og tager Pibehovedet op giver Casander det i Haanden. Han brænder sig og kaster det bort. I det Samme banker det i Kulisen til venstre, Pjerrot gaa ud og lukker op og kommer baglængs ind bukkende og skrabende for Harlekin. Casander tager Pjerrot i Armen og kaster ham til Side og spørger Harlekin hvad han vil. Harlekin viser at han ønsker at arbeide i hvad som helst og viser med Armen at han har megen Kraft (Pjerrot gjør alle Fagter efter). Casander siger til Pjerrot, at han skal gaa ud og hente Columbine. Han gaar ud, Columbine kommer ind og neier for Casander, og spørger hvad han vil hende. Casander spørger hende, om hun synes om at tage Harlekin i Tjeneste, hvilket hun bejager. I det Samme trækker Pjerrot Casander hen til Siden og spørger om han ikke skal dække Bord, samtidig løber Harlekin og kurtiserer med Columbine, det seer Pjerrot og hvisker det til Casander, som tager Harlekin i Armen og dreier ham rundt og Pjerrot tager ham igjen i Armen og kaster ham ud til venstre. Casander jager Columbine ud og siger til Pjerrot at han skal børste hans Kjole og Hat, og gaar. Pjerrot tager Stativet frem og begynder at børste med sin Hat, men viser at han vil gaa ud og hente en Børste; naar han er gaaet kommer Harlekin ind, og viser at han vil gjøre lidt Spas med Pjerrot. Han stiller sig i Stativets Sted med Casanders Frakke og Hat paa med Frakkeryggen forpaa og Ærmerne ud til Siden. Pjerrot kommer ind med Børsten og sætter sin Hat paa Gulvet og begynder at børste paa Kjolen, han bukker sig lidt ned og børster ned af Skjøderne, idet samme slaar Harlekin ham et Slag over Ryggen med Haanden. Pjerrot vender sig om men seer Ingen, han børster igjen, og Harlekin giver ham atter et Slag; idet samme kommer Casander ind og Pjerrot dreier sig rundt og giver Casander et vældigt Ørefigen. Casander bliver vred og truer af ham. Pjerrot forklarer at Nogen har slaaet ham 2 Gange paa Ryggen. Casander siger at han er nok ikke rigtig klog og at han skal børste færdig, og gaar. Pjerrot børster vidrer men opdager at det er Harlekin og gaar med lange Skridt ud og henter Casander ind; imedens tager Harlekin og sætter Stativet hen som før, og gaar. Pjerrot kommer trækkende med Casander i Haanden og viser at det er Harlekin. Casander hæver sin Stok til Slag, og Pjerrot tager sin Hat og begynder at prygle løs. De staar lidt forbausede. Pjerrot fortæller at han har seet at Harlekin stod der saadan. Casander truer ad ham og siger til ham at han skal hjelpe ham sin Kjole paa, og de gaar ud til højre. Harlekin kommer ind fra venstre og seer sig forsigtig om, gaar over til den anden Side og klapper 3 Gange i Hænderne; Columbine kommer ind, de hilser paa hinanden og tager hvær en Stol og sætter Dem (Stolene) midt paa Senen, Columbine viser at hun er træt, De sætter Dem. Harlekin vil omarme hende men hun bliver vred og skyder ham fra sig, og dreier sin Stol om til høiere Side (hun sider paa Stolen til høiere) Harlekin tager sin Stol og flytter den saa han kommer til at sidde vis à vis med hende, saaledes 2 Gange frem og tilbage, tredie Gang dreier De Dem saaledes rundt at begge Stolenes Rygge komme sammen, De sidder begge, meget vrede, men lidt efter angrer De det Begge og vender Dem paa én Gang saa de møde hinanden. Harlekin knæler for hende og beder om Forladelse, hun rækker ham sin Haand som han kysser, hun viser at hun er søvnig og de sætter Dem Begge, hun har sin Arm om hans Hals (hun sidder med Fødderne over hinanden). De sover og strækker sig. Pjerrot kommer løbende ind og standser lige ved Dem, han bliver forstenet ved at see Dem sove, og vender sig om og gaar med lange Skridt ud og henter Casander, Pjerrot kommer trækkende med Casander og viser ham De sovende. Casander bliver vred over at see det og vil prygle Columbine med sin Stok, men Pjerrot afværger det og dreier Casander rundt og giver ham et Spark i Bagen saa han kommer hurtig ud af Kulisen. Pjerrot spekulerer paa hvad han nu skal gjøre, han faar en Ide, han gaa bag ved Stolene og tager Columbines Haand og kysser den, (det gjør ham godt) han lægger hendes Haand ned i hendes Skjød og dreier hendes Hoved om til Siden, og dreier ogsaa Harlekins Hoved om til den anden Side med en truende Gebærde, gaar om paa Siden og kigger Columbine lige i Ansigtet saa at Næserne berørers, han gaar frem paa Scenen og gnider sig paa Maven, det har gjordt ham godt, han faar en lys Ide, han lægger sig paa Knæ ved Siden af Columbine, og tager hendes Arm og lægger om sin Hals og kjærtegner og klapper den anden Haand, (han gotter sig umaadelig over den Ide). Han tager hende om Livet med den ene Arm og under Haserne med den anden Arm og reiser sig med hende, han bærer hende ud og kommer i Latter tilbage og seer at Harlekin endnu sidder og sover. Han finder en Ide. Han sætter sig paa Stolen istedet for Columbine, tager Harlekin om Halsen og kjærtegner og klapper ham, men Klapningen bliver haard, og han lægger sine Ben op paa Skjødet af Harlekin som vaagner derved. De seer paa hinanden. Harlekin kaster Pjerrot ned af Stolen. Harlekin sætter sin Stol hen til Bordet. Pjerrot tager sin Stol og vil slaa Harlekin med. Harlekin løber hen ved Kulisen og Pjerrot efter ham med Stolen for at slaa ham, idet samme kommer Casander ind og Pjerrot kommer til at slaa ham med Stolen i Hovedet saa han falder om, idet samme kommer Frieren ind fra venstre Side og lægger sin Hat og sit Lommetørklæde paa den Stol, som staar ved Kulisen til venstre. Pjerrot vender sig om og støder lige paa Frieren, denne støder paa Pjerrot som igjen kommer til at støde til Casander som har reist sig efter Slaget. Pjerrot pressenterer Dem for hinanden. Casander spørger Frieren om han har seet at Pjerrot slog ham i Hovedet med Stolen, De hilser hinanden med Hænderne og omfavne hinanden. Pjerrot omfavner Dem Begge paa en Gang baade med Arme og Ben men faar et Ørefigen af Casander saa han falder paa Enden. Casander siger at han skal staa op, men han bliver siddende paa Gulvet. Casander sparker til hans Ben saa at han dreier sig rundt og slaar Frieren over Skinnebenene og Casander over Læggene saa at Frieren falder forover og Casander bagover. De reiser sig op og true ad Pjerrot. Casander tager en Stol og sætter frem paa Scenen hen til venstre Kulise, Pjerrot troer at den er til ham og sætter sig. Casander byder Frieren at sidde ned (De seer ikke Pjerrot). Frieren sætter sig paa Skjødet af Pjerrot, som vipper ham et Par Gange op og ned og kaster ham væk fra sit Skjød. Casander har sat en Stol hen ved Siden af for selv at vilde side paa den, men ser Pjerrot paa den anden Stol og kaster ham væk derfra saa at Pjerrot kommer til at sidde paa Casanders Stol. Casander bliver vred, tager ham op fra Stolen og giver ham et ordentlig Ørefigen, han befaler Pjerrot at dække Bodet (de to Stole bliver staaende). Pjerrot sætter Bordet lidt frem paa Scenen og tager Stolene og sætter dem hen til Bordet. Casander og Frieren troer at Stolene staar bag Dem og vil sætte sig men falder paa Enden. De reiser sig op, truer ad Pjerrot, som er ganske altereret og viser at naar De skal spise saa maa De jo ogsaa have Stole. De tager Stolene frem igjen og sætter Dem. Frieren tager en stor Tegnebog op af Lommen og viser Casander mange Værdipapirer og Sædelpenge, som Columbine skal have i Medgift. Idet samme kommer Pjerrot ind med en Dug, han kommer til at træde i den, saa at han falder paa Maven, lige hen ved Casander og Frieren, De bliver forskrækkede og reiser sig og befaler Pjerrot at han skal dække Bordet. De sætter sig igjen og gjennemgaar de forskjellige Papirer, og Pjerrot lægger Dugen paa Bordet og gaar ud for at hente The. Harlekin kommer ind og vender Bordet saa at Benene kommer opefter og lægger Dugen paa Bordbenene og løber ud. Pjerrot kommer ind med en Presenterbakke med 2 Kopper paa, han slikker lidt af det med Fingerne; han vil sætte det paa Bordet men falder imellem Bordbenene. Casander og Frieren forskrækkes og reiser sig, og gaa hen og truer ad Pjerrot, som som ligger paa Knæ i Bordet og beder med foldede Hænder og mange Grimasser med Munden. Han reiser sig og samler Stumperne op paa Bakken og reiser Bordet op. Frieren siger, at han skal gaa ud med Bakken. Pjerrot tager noget af Levningerne og smører Frieren om Munden. Frieren giver ham et Stød, saa at han falder med Skaarene. Casander bliver vred og tager sin Stok og vil prygle Pjerrot. De løber alle et Par Gange rundt paa Scenen, med et, saa vælter Pjerrot en Stol hvorover Casander og Frieren falder, Pjerrot vælter et Bordet og falder deri. De reiser sig Alle op, Casander vil prygle Pjerrot, men Pjerrot tager Bordet paa Hovedet, saa at Casander slaar paa Bordpladen. Casander siger, at Pjerrot skal gaa ud og hente The, men idet at Pjerrot skal passerer forbi Casander, vil denne prygle ham, men Pjerrot løber over til den anden Side og skjuler sig bag en Stol. Casander løber efter ham med sin Stok. Pjerrot rettirerer og sætter Stolen ved Bordet. Frieren er blevet gansk alterer og sætter sig ved Bordet og taler med Casander. Pjerrot kommer ganske langsomt med en Presenterbakke, med 2 Par Kopper og en Flødekande, og sætter den paa Bordet, efter først at have undersøgt Bordet. Casander og Frieren gaar lidt frem paa Scenen og taler sammen, imidlertid sætter Pjerrot sig paa Casanders Stol, De gaar tilbage, sætter dem ved Bordet. Casander sætter sig paa Skjødet af Pjerrot. Pjerrot gynger ham lidt og kaster ham tilveiers. Casander seer hvem det er og bliver vred og kaster Pjerrot bort fra Stolen, og drejer ham saadan rundt at Pjerrot kommer til at sidde paa Skjødet af Frieren. Casander vil give Pjerrot et Ørefigen, men Pjerrot ser det og løber bort saa at Frieren faar Ørefigenet, han springer omkring, larmenterer sig. Casander beder om at undskylde ham, og de sætter sig til Bordet igjen og taler sammen. Pjerrot kommer med en Kaffekjedel, og vil sætte den paa Bordet, men Casander viser ham at Kjedelen er sort. Pjerrot vil gaa ud for at tørre Kjedelen af, men ser Frierens Lommetørklæde, som ligger paa Stolen, han tager det og tører Kjedelen af med det, og lægger det igjen paa Stolen. Idet at Pjerrot dreier sig om kommer han til at helde noget af Kjedelen paa Frierens Hoved, denne springer op af Stolen og farer rundt paa Senen og søger sit Lommetørklæde som han saa finder paa Stolen, han tørrer sig med det i Ansigtet, saa at han bliver sort. Pjerrot har skænket The og staar med Flødekanden og vil komme Fløde i Kopperne. Han kommer til at see paa Frieren at han er sort i Ansigtet, og kommer saa hjertelig til at lee at han af bare Latter kommer til at helde Casander Fløden i Ansigtet. Casander reiser sig og gaar lidt frem paa Scenen, han ser at Frieren er sort, og Frieren ser at Casander er hvid, de leer Begge af hinanden. Pjerrot tørrer Dem Begge i Ansigtet og viser at de ere sorte og hvide, og leer af Dem. Casander og Frieren gaar ud hver til sin Side (Frieren gaar ud og vadsker sig ren). Pjerrot sætter sig ved Bordet og drikker The, den er varm han puster paa den og drikker. Han tager Kjedelen og vil drikke af Tuden men brænder Munden og løber ud, men rydder først Senen.

Gade med Hus til højre

     En Fiskerkone kommer ind med en flad Kurv, med Fisk og en stor Hummer i, paa Hovedet, tager Kurven ned og sætter den paa Gulvet til venstre, og viser, at hun vil gaa ind til Casander. Pjerrot er kommet og gaar hen og roder i Kurven, Konen ser det og slaar ham over Fingerne, og beder ham om at hjelpe sig Kurven op paa Hovedet. Konen vil gaa ind i Huset. Pjerrot bag efter hende og stjæler en Fisk af Kurven. Fisken er levende saa at Pjerrot neppe kan holde den. Konen mærker, at der er Nogen der rørrer ved Kurven, og sætter den ned og ser at der mangler en Fisk, hun gaar hen til Pjerrot og spørger ham, om han har taget Fisken, han siger nu, hun vil visitere ham, Pjerrot gjemmer Fisken snart i den ene og snart i den anden Haand og frem og tilbage; endelig faar Konen fat paa Fisken og giver Pjerrot et Ørefigen med Fisken og gaar over og trækker Kurven paa den Side til Pjerrot, og beder ham om at hjelpe sig Kurven op paa Hovedet, hun dreier sig om og vil gaa, Pjerrot giver hende et Spark paa Bagen saa hun falder paa Næsen, hun reiser sig op og tager en Fisk og vil slaa Pjerrot paa Øret med den, men idet samme kommer Frieren ind, saa at han faar Ørefignet istedet for Pjerrot. Frieren bliver vred og kaster Konen hen til Siden og vil gaa, men Konen efter ham og trække det ene Frakkeskjød af ham. Frieren farer paa hende og prygler og vil gaa. Konen river det andet Skjød af. Frieren bliver vred og springer op paa Konen og prygler hende. I al denne Virvar har Pjerrot taget alle Fiskene og stoppet dem op paa Maven under sin Frakke, han tager Hummeren, der bider ham i Fingeren, han skriger og gaar hen og sætter den i Enden paa Frieren som springer ned fra Konen. Harlekin kommer ind og kalder Columbine ud fra Huset og løber bort med hende. Casander kommer ind. Pjerrot tager en Fisk og banker dem Alle dermed. De løber Alle ud. Pjerrot staa ganske forstenet og seer efter Dem, idet han staar falder alle Fiskene ned, han tager dem Alle op i Kurven og kaster dem ud af Kulisen, han vil gaa men ser Hummeren paa Gulvet, han tager den op, den bider ham i Fingeren, han kaster den ud. Pjerrot gaar.

Forvandling til Tableau

hvor Alle stiller sig op som De bedst kan; eller De kommer Alle ind paa en Gang, og Columbine og Harlekin beder Casander om sit Ja til deres Forening. Han siger Ja og lægger deres Hænder sammen og gjør Kompliment.

     Tæppet falder ved noget bengalsk Ild, hvis man har Noget.

Ordliste /
Glossary

altereret

ophidset, nogen som er meget vred eller præget af stærke følelser; forældet alterere 'bringe i sindsbevægelse' egentlig 'forandre'

bakke

en flad plade af træ eller metal med lav kant til at bære f.eks. kopper og tallerkner på

bede

bede til nogen, tale til Gud for at takke for eller opnå noget

bejae

bekræfte, sige ja (til noget)

bengalsk belysning

stærkt, farvet fyrværkerilys; også om stærkt elektrisk lys (hindi Bangal en provins i Indien hvis østlige del nu er det selvstændige Bangladesh)

bordkurv

kurv, hvori dækketøj osv. bæres til og fra bordet

dækkefad

stort fad, især af kobber, hvorpå dækketøjet blev båret frem

dækkekurv

(nu lidt brugt); det samme som bordkurv (jævnfør dækkefad); også det samme som dækketøjskurv

dækketøj

(ældre) det linned som bruges i forbindelse med borddækning; f.eks. duge og servietter; undertiden også om håndklæder, lagener og lignende som opbevares i dækketøjsskabet; bordlinned

dækketøjskurv

stor kurv til at bære dækketøj og lignende (specielt vasketøj) i; klædekurv

fatalitet

en ubehagelig oplevelse

fidibus

en sammenfoldet papirsstrimmel, brugt til at tænde for eksempel en pibe med

flødekande

fløde + kande; fløde, en tyk hvidgul væske der samler sig på overfladen af frisk mælk; har et højt fedtindhold (svarende til 'skum af sur mælk'; egentlig 'hvad der flyder ovenpå'); kande, en beholder med hank og tud til at hælde væske ud af

frakkeskød

frakke + skød; frakke, et stykke langt, varmt overtøj som lukkes foran med knapper (jævnfør tysk Rock; oprindelig om et klædningsstykke med skøder); skød eller skøde, hver af de nedhængende dele som rygstykket er delt op i på et kjolesæt eller en jaket

ganske

i allerhøjeste grad; (ældre) som omfatter det hele af noget = hel (omdannet af nedertysk eller tysk ganz 'hel, fuldstændig')

godte

godte sig over noget, glæde sig over noget på en skadefro måde = fryde sig, gnide sig i hænderne; forældet gottes 'gå godt, blive bedre'

grimasse

et unaturligt, forvrænget ansigtsudtryk

hase

en hulning på knæets bagside = knæhase

kedel

en lille beholder med tud til at koge vand i; kan være af metal til at sætte på komfur

kjole

herrekjole; jakken i et kjolesæt, en sort selskabsdragt til mænd; jakken har langt rygstykke der er delt i to fra livet og ned, og til skjorten hører hvid sløjfe = kjole og hvidt

klædekurv

(nu næppe brugt) kurv til transport af vasketøj; tøjkurv

kompliment

en rosende bemærkning, især om en persons udseende eller egenskaber (egentlig 'opfyldelse af et høflighedskrav')

kridtpibe

et rør med en lille skålformet beholder i den ene ende som stoppes med tobak, og som man ryger på, lavet af kridt, en hvid, finkornet kalkbjergart som består af skaller af bittesmå havdyr

kurtisere

(ældre) gøre kur til eller være indsmigrende over for nogen, især om en mand over for en kvinde

kurv

en let, lukket eller åben beholder af fletværk af f.eks. strå, spån, vidjer og lignende i almindelighed med hank(e) til at bære ting i

lamentere

(dialekt (med tilknytning til larm) larmentere); (ældre, formentlig) = klage, beklagelse, hyle, jamre, frembringe høje, klagende lyde, som regel fordi man har fysiske smerter, (nedsættende) beklage sig = klynke, lamentere

larm

høje, generende lyde = støj, spektakel

larmentere

se lamentere

levning

noget som er blevet til overs; især om mad som ikke er blevet spist op

læg

bageste del af benet fra knæet til ankelen

neje

hilse (på nogen) ved at bøje ned i knæene

omarme

(nu lidt brugt, især spøgende); omslutte med armene (især som udtryk for kærlighed); omfavne

omfavne

lægge armene omkring nogen; især for at udtrykke kærlige eller ømme følelser

præsenterbakke

(jævnfør -tallerken); bakke, hvorpå spise- eller drikkevarer ombydes; bakke hvorpå noget fremvises; nu næsten kun i sammenligninger eller billedligt; især i udtryk for, at noget befinder sig udsat for manges blikke og lignende

præsentertallerken

(nu næppe brugt); stor tallerken, anvendt på lignende måde som en præsenterbakke

retirere

(form.) trække sig tilbage (fransk retirer - re- + tirer 'trække, drage'). I 1800-tallet finder man hos menigmand hyppigt dette fremmedord skrevet "rederere", en skrivemåde der antagelig afspejler den fordanskede udtale. Man finder også skrivemåder som "retterere" o.l.

rettorere

se retirere

scene

det gulv hvor en kunstnerisk fremførelse, f.eks. skuespil, opera eller ballet, finder sted

skinneben

en knogle på forsiden af benet mellem knæ og ankel

skød

området mellem talje og knæ på en siddende person - se også frakkeskød

spas

spøg, noget man gør eller siger for at more andre

spølkop

(lav, bred) kop uden hank (og underkop); (lille) spølkum

spølkum

(tidligere også spyl-, spil-; men spøl- samme (1764)); egentlig om skylleskål (specielt til afskylning af tekopper i varmt vand før brugen); nu navnlig om stor, flad kop (som regel uden hank og underkop)

tegnebog

en større pung med flere rum til mønter, pengesedler, kørekort m.m.; bruges især af mænd; oprindelig 'optegnelsesbog, notesbog', derpå 'notesbog hvori der opbevares pengesedler'

tøjkurv

(klæde)kurv til vasketøj og lignende

vis-a-vis

med beliggenhed lige ud for = over for

ørefigen

lussing, slag med flad hånd på siden af hovedet