|
Erik Østergaard - Manuskript 'Kærlighed og Selvmord', afskrift (på dansk) / Manuscript 'Love and Suicide', copy (in Danish) |
|
|
|
Erik Østergaard - Manuskript 'Kærlighed og Selvmord', afskrift (på dansk) / Manuscript 'Love and Suicide', copy (in Danish) |
|
|
|
|
|
| Bottom of This Page |
Manuskript på dansk til
Pantomimeforestillingen "Kærlighed og Selvmord"
eller "Pierrot som Sejerherre"
i 1 akt af den danske forfatter Gustav Johannes Wied
(
6. marts 1858 -
24. oktober 1914) som er
kendt for sine bidende vittige pessimistiske satiriske
værker. Pantomimestykkets tekst og scenario er bygget
over samme handling som i forestillingerne på
Pantomimeteatret i Tivoli, København
Manuscript in Danish for the Pantomime
Play "Love and Suicide"
or "Pierrot as Conqueror"
in 1 act by the Danish author Gustav Johannes Wied
(March 6, 1858 -
October 24, 1914) who is
known for his biting witty pessimistic satiric works. The
pantomime play's text and scenario is based on the same
plot as in the performances on the Pantomime Theatre in
the Tivoli Gardens, Copenhagen
Afskrevet efter en maskinskrevet kopi af
det originale manuskript fra Det Kongelige Bibliotek,
Dramatisk Bibliotek, Danmark mærket
"1979-166". /
Copied after a typewritten copy of the original manuscript
from The Royal Library, Dramatic Library, Denmark labelled
"1979-166".
En pantomime er et skuespil, hvor personerne
kun udtrykker sig ved at mime (det at illudere ved minespil
(skift mellem ansigtsudtryk = mimik) og gebærder)
ledsaget af musik, men som det klart fremgår af
manuskriptets tekst, benyttes vendingen, at figurerne
"taler", f.eks. "Casander
siger til Pjerrot at ...". /
A pantomime is a play in which the characters only express
themselves by mime (giving a convincing representation by shifting
facial expressions (changing between facial expressions = facial
gestures) and gesticulations) accompanied by music but as it
clearly appears from the text of the manuscript the phrase
that the characters are "speaking" is used
for example "Cassander says to Pierrot that ...".
Fejl i originalmanuskriptet er ikke rettede! /
Errors in writing in the original manuscript are not corrected!
København, Danmark, 7. februar 2004 /
Copenhagen, Denmark, February 7, 2004
Erik Østergaard
Kærlighed og Selvmord
eller
Pierrot som Sejerherre.
Pantomime i 1 Akt
af
Gustav Wied.
Personerne: |
|||||||||
| Kassander, Gaardejer. | |||||||||
| Madam Kassander. | |||||||||
| Kolumbine. | |||||||||
|
|||||||||
|
|||||||||
| Stine. | |||||||||
| [Dreng.] | |||||||||
| Sognefogden. | |||||||||
| Degnen. | |||||||||
| Gæster: Mænd, Koner, Piger og Karle. | |||||||||
| Den sande Kærligheds gode Fe. |
Bondestue. Dør til højre (til Køkkenet) og til venstre (til Forstuen). I Baggrunden en bred Dør op til Storstuen, hvor Piger og Koner har travlt med at pynte op med Grønt og Flag. Der skal være Høstgilde.
Langs de to Sidevægge i den forreste Stue staar to lange Borde med Bænke foran og bagved.
I Væggen til venstre to Fag Vinduer. Det ene Fag er dækket af et Flag.
Pierrot sidder ved Bordet til højre syg af Kærlighed til Kolumbine, der med et stort Forklæde paa sysler med Opdækningen af Bordet til venstre. Hans Øjne følger sorg- og elskovsfulde enhver af hendes Bevægelser. Hun ændser ham ikke.
Ane-Sofie ind fra Storstuen. Hun opdager Pierrot: Sidder han her endnu?
Kolumbine nikker.
Begge Pigerne gør Nar af ham. Han sukker og stønner.
Ane-Sofie: Kommer Harlekin her i Aften?
Kolumbine: Ja. (Tager sin Poesibog frem af Lommen:) Harlekin har skrevet i den!
Ane-Sofie nysgerrig: Hvad har han skrevet?
Kolumbine: Det faar Du ikke at se.
Ane-Sofie: Jo, lad mig!
Kolumbine: Ikke tale om! (Putter Bogen i Lommen.)
Ane-Sofie tager sin Bog frem: Han skal ogsaa skrive i min!
Kolumbine: Det gør han ikke!
Ane-Sofie: Det skal jeg vise Dig!
Kolumbine: Du kan jo lade Pierrot skrive.
Ane-Sofie leende: Vil Du skrive i min Poesibog, Pierrot?
Pierrot: Næi, jeg vil ikke. Jeg vil kun skrive i Kolumbines!
Pigerne ler ham ud.
Ane-Sofie løber tilbage op i Storstuen.
Kolumbine sysler videre med Bordet.
Pierrots Øjne følger hende bedende.
Stine (halt) kommer fra Køkkenet med to store Kurve i et Aag over Skulderen. Hun peger paa Bordet, hvorved Pierrot sidder: Kan jeg læsse Sagerne af her?
Kolumbine nikker: Ja.
Stine læsser en Del Pakker, Flasker og Hvedekager fra den ene Kurv op paa Bordet.
Ane-Sofie og Rikke ind fra Storstuen.
Ane-Sofie: Hvad har Du i den anden Kurv, Stine?
Stine: Drengen. Væk ham ikke!
Pigerne: Maa vi se ham?
Stine løfter forsigtig Tørklædet, der ligger over Kurven.
Pigerne falder i Henrykkelse. Men pludselig rejser Drengen sig og truer af dem og skælder ud.
Stine taler ham til Rette, lægger ham ned igen og breder Tørklædet over. - Peger derpaa mod Pierrot: Hvad sidder han der og hænger efter?
Pierrot stønner.
Ane-Sofie: Det er af Kærlighed .. til Kolumbine.
Stine: Aa, .. Herregud. .. Men det kan ikke nytte, Du sidder der og jamrer, Pierrot. Du maa gøre noget forat Kolumbine kan komme til at elske Dig. Du maa gøre en eller anden Heltegærning. Du maa skyde eller hænge Dig; før gi'r hun sig sgu ikke.
Pierrot forfærdet: Skal jeg hænge mig!
Stine: Ja vel; ellers ta'r hun Dig ikke.
Pigerne haaner ham: Det tør han ikke, den Kryster!
Kolumbine puffer til ham: Flyt Dig, dit store Komfur! Jeg skal til her!
Pierrot rejser sig fortvivlet og gaar ud i Køkkenet.
Ane-Sofie og Rikke leende op i Storstuen.
Kolumbine og Stine sysler med Borddækningen.
Mdm.Kassander og Pierrot ind fra Køkkenet.
Pierrot bærer i den ene Haand en Tallerken Æbleskiver, som han spiser af.
Mdm.Kassander: Sæt Dig ned og spis, Pierrot.
Pierrot: Jeg maa ikke for Kolumbine.
Mdm.Kassander: Jovel maa Du saa.
Pierrot sætter sig og spiser.
Stine viser Mdm.Kassander Sagerne, hun har bragt.
Mdm.Kassander: Hvad har Du i den anden Kurv?
Stine løfter Klædet.
Drengen farer rasende op.
Stine dækker ham hurtig til igen.
Mdm.Kassander: Du kommer vel til Dansen i Aften?
Stine med nogle Valsetrin: Forstaar sig! (Bort med Kurvene igennem Køkkenet.)
Mdm.Kassander til Pierrot, der har tømt Tallerkenen: Vil Du ha' et Par Æbleskiver til?
Pierrot: Ja - e ...
Mdm.Kassander: Ja, Du vil vel ikke hente dem, Kolumbine?
Kolumbine: Nej.
Mdm.Kassander sagtmodig: Nej, det vil Du vel ikke ... (Gaar selv med Tallerkenen ud i Køkkenet.)
Kolumbine til Pierrot: Gaa din Vej! Hvad sidder Du her og lumrer efter? Jeg vil hverken eje eller ha' Dig!
Pierrot rejser sig og lusker ud efter Mdm.Kassander.
Kolumbine peger Fingre af ham.
Men ligesom Døren har lukket sig efter ham, kommer han og Mdm.Kassander ind igen. Hun bærer paa en frisk Tallerken Æbleskiver; anbringer den paa Bordet: Sæt Dig kun ned og spis, Pierrot.
Pierrot sætter sig og hugger ind paa Æbleskiverne.
Mdm.Kassander: Er Kolumbine ond ved Dig, Pierrot?
Pierrot: Ja - e ...
Kolumbine: Jeg vil hverken eje eller ha' den Drøvtygger!
Pierrot græder og æder. Tørrer Øjnene med en Æbleskive.
Kolumbine: Vil Du høre, hvad Harlekin har skrevet i min Poesibog?
Pierrot: Næi, jeg vil ikke.
Kolumbine tager Bogen frem og læser:
Min søde, lille Pigelil,
jeg elsker Dig saa inderlig;
og vil Du være min fuldtro Ven,
saa vil jeg være din igen.
Pierrot knytter Hænderne og kaster sig højt grædende ned over Bordet.
Mdm.Kassander: Saa, saa, saa, bitte Pierrot ... Du er ogsaa en Skarnspige, Kolumbine!
Kolumbine ler og løber op til Storstuen og kalder.
Ane-Sofie og Rikke ind.
Kolumbine peger paa Pierrot: Er der ingen af Jer, der vil hente en Graasten og tørre hans Øjne med.
Ane-Sofie tager en af de store Hvedekager og vil tørre Pierrots Øjne.
Pierrot slaar vredt til hende, saa hun taber Kagen.
Pigerne ler.
Mdm.Kassander: Saa, saa, Tøse; lad ham være i Fred. Gaa op og bestil noget!
Ane-Sofie og Rikke op i Storstuen.
Mdm.Kassander: Spis, Pierrot; der er flere Æbleskiver.
Pierrot: Jeg kan ikke faa flere ned for Sorg.
Mdm.Kassander: Jo, vist kan Du saa; spis Du bare.
Pierrot spiser.
Kassander ind fra Forstuen med en Trælysekrone omvundet med de forskellige Kornsorter: Se her! Er den ikke storartet ha, ha! (Opdager Pierrot:) Sidder Du der!
Mdm.Kassander: Kolumbine vil ikke ha' ham.
Kassander: Vil hun ikke ha' ham?
Mdm.Kassander: Nej, hun vil ikke ha' ham.
Kassander: Vil Du ikke ha' ham, Kolumbine?
Kolumbine, der er ved at tage sit Forklæde af: Nej!
Mdm.Kassander: Det er Harlekin, der har sat hende Fluer i Hovedet.
Kassander: Harlekin, den Stodder.
Pierrot: Ta' mig, Kolumbine; jeg er saa ulykkelig.
Kolumbine: Jeg ta'r Dig aldrig i Evighed! (Kaster Forklædet fra sig paa Bænken og gaar op i Storstuen.)
Kassander betuttet: Nu gik hun sgu!
Mdm.Kassander: Ja, nu gik hun.
Pierrot spisende: Jeg gør en Ulykke paa mig sæl!
Kassander: Naa, naa, lille Pierrot, det klarer sig nok ... Men jeg maa ind og hænge Lysekronen op. (Bort i Storstuen.)
Mdm.Kassander: Saa, saa, lille Pierrot, det retter sig nok altsammen ... (Husker pludselig paa et eller andet og gaar ud i Køkkenet.)
Pierrot sidder ene og sønderknust tilbage.
Rikke forsigtig ind fra Storstuen: Er det meget trist for Dig, Pierrot?
Pierrot: Hvad vil Du?
Rikke: Jeg har saa ondt af Dig ...
Pierrot: Skrup af med Dig!
Rikke: Og saadan snakker Du til En, der vil trøste Dig ...
Pierrot: Gaa din Vej, siger jeg!
Rikke: Hvor er det dog kedeligt -! (Tilbage i Storstuen.)
Pierrot ene; han græder og piller alt imedens nogle Smuler af Æbleskiverne op og spiser.
Harlekin ind fra Forstuen. Han har en Buket Blomster i Haanden. Ser sig om. Opdager Pierrot: Nej, se Goddag Per Pjok! Sidder Du her? Hvordan er det Du ser ud i Ansigtet?
Pierrot: Hvad rager det Dig?
Harlekin ler. Finder Kolumbines Forklæde. Slaar Armen om det, som var hun selv i det, og danser rundt.
Pierrot rejser sig med knyttede Næver.
Harlekin ler og trykker Forklædet i sine Arme.
Pierrot gaar løs paa ham.
Harlekin lader, som om han bliver bange og flygter om bag Bordet.
Mdm.Kassander ind fra Køkkenet. Da hun ser Harlekin, gaar hun forfærdet hen til Storstuen og kalder paa sin Mand.
Kolumbine, Ane-Sofie og Rikke ind. De omringer henrykte Harlekin, der galant overrækker Kolumbine Blomsterne.
Pierrot imod ham med knyttede Næver.
Ane-Sofie og Rikke: Hvad har Du til os, Harlekin?
Harlekin tilbyder dem hver et Kys; men de flygter leende.
Pierrot hen til Kolumbine, der puffer ham fra sig.
Harlekin overrækker Mdm.Kassander en Pakke Chocolade.
Mdm.Kassander smælter: Du bliver her vel til Dansen i Aften?
Harlekin takker glad. (Lægger en Arm om Livet paa Kolumbine og tager nogle Dansetrin.)
Pierrot griber fat i ham: Du maa ikke røre ved hende!
Harlekin tager end fastere om Kolumbine.
Pierrot gaar løs paa ham.
Harlekin sætter sig til Modværge.
Kolumbine vil skille dem.
Mdm.Kassander forfærdet op mod Storstuen: Fatter, Fatter, nu slaas de!
Kassander ind: Hvad Fanden gaar her for sig? (Til Harlekin:) Hvad vil Du her, din Stodder?
Harlekin overrækker ham en Pakke.
Kassander: Hvad er det? (Aabner Pakken og finder et pragtfuldt Cigarrør.)
Harlekin: Det er til Dig.
Mdm.Kassander viser sin Mand Chocoladen.
Kolumbine viser ham Blomsterne.
Kassander til Harlekin: Du er Satan til Karl! (Rækker ham Haanden:) Du bliver her vel til Dansen?
Harlekin slaar Armen om Kolumbine og valser op i Storstuen med hende.
Ane-Sofie og Rikke efter.
Pierrot slaar Hænderne for Ansigtet og sætter i Hyl: Æ-heue! Jeg gør en Ulykke paa mig selv! (Synker tilintetgjort ned paa en Bænk.)
Kassander og Madammen søger forgæves at trøste ham.
Pludselig giver Mdm.Kassander ham i sit Hjærtes Godhed Harlekins Chocolade.
Pierrot aabner straks Pakken og begynder at gnave i sig.
Mdm.Kassander opfordrer derpaa sin Mand til at forære Pierrot Cigarrøret.
Pierrot hører til med stive Øjne. Og da Kassander nægter at give ham Røret, rejser han sig grædende: Farvel Madam og Tak for alt godt!
Mdm.Kassander ligeledes grædende: Farvel, Pierrot! Og sæl Tak!
Pierrot stikker paa Næven: Farvel Kassander, og Tak for alt godt.
Kassander leende: Farvel, Pierrot ... Ja, vi ser Dig vel til Dansen?
Pierrot: Nej, I ser mig aldrig mere ... Nu gaar jeg hen og hænger mig.
Kassander leende: Aa nej, Fa'en vel!
Pierrot tragisk ud gennem Forstuen gumlende paa Chocoladen.
Mdm.Kassander napper Mandens Cigarrør og vil efter Pierrot for at give ham det. Men
Kassander napper det igen; skælder hende ud og gaar op i Storstuen.
Mdm.Kassander grædende ud i Køkkenet.
Kolumbine hurtig ind fra Storstuen. Søger at skjule sig bag Bordet.
Harlekin kommer efter og finder hende: Kys mig!
Kolumbine: Nej!
Harlekin: Vil Du kysse mig, siger jeg!
Kolumbine: Nej, jeg vil ikke!
Harlekin søger at tiltvinge sig et Kys; men Kolumbine smutter fra ham og op i Storstuen. Harlekin hurtig efter.
Ane-Sofie og Rikke bærende paa Sager fra Køkkenet.
Ane-Sofie peger efter Parret: Se, hvor de tosser rundt.
Rikke trækker genert i hende og viser hende sin Poesibog: Se, Harlekin har ogsaa skrevet i min.
Ane-Sofie ligegyldig: Saa?
Rikke: Vil Du høre det?
Ane-Sofie: Ja, hvis det kan more Dig.
Rikke læser:
Min søde, lille Pigelil,
jeg elsker Dig saa inderlig ...
Ane-Sofie river Bogen fra hende: Nej, det er den stiveste; han har skrevet det samme i min!
Rikke: Hvor er det dog kedelig!
Ane-Sofie tager sin Bog frem og viser hende.
Rikke læser og gentager: Hvor er det dog kedelig!
Ane-Sofie truer ind mod Storstuen og sværger Hævn.
Kassander ind fra Køkkenet med nogle Flasker. Hen til Pigerne: Hvad er det, I to Høns stikker Hovederne sammen efter?
Pigerne stopper Bøgerne i Lommen og løber op i Storstuen.
Mdm.Kassander ind fra Køkkenet med Sager til Bordet.
Kassander anbringer Flaskerne: Skal I ogsaa ha' Brændevin ovre ved Jert Bord.
Mdm.Kassander: Ja-e, det plejer vi jo da.
Kassander stiller leende en Flaske over paa Kvindebordet, det nærmest Køkkenet.
Stine ophidset og højt-tudende ind fra Forstuen: Aa Gud, aa Gud, se i Naade til vos allesammen!
Kassander: Hvad er der i Vejen?
Stine: Aa Gud, aa Gud, at En skulde opleve det, inden En døde!
Mdm.Kassander: Hvad er der, Stine?
Stine: Aa, Gud i sin lyse Himmel, Pierrot har gaaet hen og har hængt sig!
Mdm.Kassander med et Hyl ned paa en Bænk.
Kassander griber fat i Stine: Hva' har han, siger Du?
Stine: Han har gaaet hen og har hængt sig! (Trækker Flaget for Vinduet til Side. Man ser Pierrot hænge i et Træ udenfor.) Se der hænger han! (Lader Flaget falde ned igen.)
Kassander slaar forfærdet Hænderne sammen; griber derpaa en Kniv fra Bordet og styrter ud gennem Forstuen.
Stine synker ned paa Bænken modsat Mdm.Kassander. Og der sidder de begge og hyler.
Kolumbine ind fra Storstuen. Dansende. Standser forundret: Hvad sidder I to der og tuder for?
Mdm.Kassander: Sig Du det Stine. -
Stine: Pierrot er - -
Mdm.Kassander: gaaet hen og ...
Stine: har hængt sig!
Kolumbine i Rædsel: Men Du Levende!
Stine: Og det af Kærlighed til Dig!
Kolumbine: Ih, Du Levende!
Mdm.Kassander: Hvor kunde Du være saa haard imod ham?
Kolumbine brister i Graad: Aa, hvor han har maattet elske mig!
Stine peger forfærdet mod Forstuen: Der kommer Kassander med Liget!
Kolumbine flygter med et Skrig op i Storstuen.
Kassander kommer fra Forstuen med Pierrot, som han støtter og bringer til Sæde paa Bænken i Forgrunden til venstre.
Pierrot sidder tavs og tankefuld. Han har en rød Stribe om Halsen. Vrikker af og til Hovedet i Lave.
Kassander tørrer omhyggelig Kniven af i sin Frakke og lægger den tilbage paa Bordet.
Kolumbine, Ane-Sofie og Rikke viser sig i Døren til Storstuen.
Koner og Piger kommer til Syne i Køkkendøren.
Alle betragter en Stund Pierrot med skrækblandet Ærefrygt.
Stine grædende: Mon der ikke skulde stikkes noget blødt under ham?
Mdm.Kassander: Jo, hent den store, rødstribede Hovedpude.
Stine gaar og kommer straks tilbage med den rødstribede.
Mdm.Kassander og Stine anbringer Puden under Pierrot, hvem Kassander hjælper med at rejse sig.
Mdm.Kassander grædende: Jeg synes, Du skulde give ham dit Rør, Fatter.
Kassander: Vil Du ha' mit Rør, Pierrot?
Pierrot napper grisk Røret og putter det i Lommen.
Mdm.Kassander: Mon han ikke vil ha' en Kop Kaffe, Fatter?
Kassander: Vil Du ha' en Kop Kaffe, Pierrot?
Pierrot nikker.
Mdm.Kassander: Nu skal jeg ...
Kolumbine standser hende; grædende af Sindsbevægelse: Næ, nu skal jeg ... (Ud i Køkkenet.)
Ane-Sofie, Rikke, Konerne og Pigerne har nærmet sig.
Stine retter paa Puden.
Pierrot sidder stiv og tavs og ruller med Øjnene.
Kolumbine ind med Kaffe og Æbleskiver: Værsgod, Pierrot.
Pierrot spiser og drikker med Appetit.
Alle ser paa ham med glade Øjne.
Kolumbine: Se, hvor han ser mandig ud!
Ane-Sofie: Ja, han ligner en hel Helt.
Rikke: Jeg er saa ked af, at jeg grinte af Dig før, Pierrot.
Pierrot hugger til hende.
Rikke: Hvor er det dog kedelig.
Kolumbine: Er Du ogsaa vred paa mig, Pierrot?
Pierrot spisende: Næ - i ...
Gæsterne er nu begyndt at komme: Mænd, Koner, Piger og Karle.
Kassander og Mdm.Kassander sætter dem hviskende ind i Situationen, og alle betragter de Pierrot med nysgerrige, rædde Øjne.
Kolumbine, Ane-Sofie og Rikke staar stadig forsamlet om ham. Af og til stikker han til Kolumbine med en prøvende Tommelfinger. Hun optager det velvilligt.
Kassander og Mdm.Kassander byder nu Gæsterne at sidde. Mændene tager Plads ved Bordet til venstre, Kvinderne ved Bordet til højre.
Mdm.Kassander, Kolumbine, Ane-Sofie, Rikke og Stine besørger Opvartningen. De tre unge Piger har særlig deres Opmærksomhed henvendt paa Pierrot, hvem de forsyner med megen Føde.
Harlekin ind fra Forstuen med en stor Pakke Tobak, han har været ude at købe: Har de smaa Damer savnet mig?
Pigerne vender ham Ryggen.
Harlekin opdager Pierrot paa Puden. Slaar sig paa Laarene og ler.
Pierrot dukker sig.
Kassander trækker Harlekin til Side og fortæller ham Sagens Sammenhæng.
Harlekin faar et nyt Anfald af Latter.
Kassander skammer ham ud, fører ham hen til Bordet og sætter ham paa Plads.
Harlekin op igen og vil tale til Pierrot.
Sognefogden og Degnen skænder paa ham.
Harlekin sætter sig leende.
Pigerne sværmer stadig om Pierrot og byder ham af Fadene.
Mændene skænker for ham: Skaal, Pierrot!
Pierrot skænker igen og bliver mere og mere oplivet. Hans Fødder tager Dansetrin under Bordet. Han blinker til Kolumbine og stikker hende dristigere med Tommelfingeren.
Sognefogden rejser sig og holder Tale for ham.
Mændene: Skaal, Pierrot!
Pierrot: Skaal! Skaal!
Degnen rejser sig og holder ligeledes en Tale for ham.
Mændene: Skaal, Pierrot!
Pierrot lyksalig: Skaal! Skaal!
Harlekin vil ogsaa tale, men hales af Mændene ned paa Bænken.
Kassander byder Velbekomme.
Gæsterne rejser sig og gaar rundt og trykker paa Næven.
Pierrot vandrer bredt smilende omkring med en dampende Cigar i det nye Rør.
Harlekin slaar nogle haanlige Slag omkring ham. - Henter Puden fra Bænken og holder den hen under hans Bag.
Mandfolkene ler.
Men Kvinderne bliver forargede.
Og Kolumbine puffer Harlekin til Side.
Musikken i Storstuen stemmer Instrumenterne.
Kolumbine hen til Pierrot: Nu skal vi to aabne Ballet.
Pierrot tager henrykt et Par Dansetrin.
Harlekin hen foran ham: Det er jo Kassanders Rør, Du gaar og blærer Dig med!
Pierrot lægger lyksalig sine Arme om hans Hals.
Harlekin ryster ham af sig: Det er jo Kassanders Rør!
Pierrot: Ja - ha! Fidelej - fideleja!
Kolumbine: Far har givet ham det! (Sætter Harlekins Blomster i Pierrots Frakkeopslag.)
Harlekin vil rive dem af. Men
Kolumbine forhindrer det.
Musikken sætter i med en Dans.
Harlekin slaar en Arm om Kolumbine og vil føre hende med sig; men hun river sig løs og trækker af med Pierrot, der polkerer af Henrykkelse.
Harlekin truer efter Parret. Gaar derpaa hen og lægger Armen om Ane-Sofie for at revanchere sig. Men hun tager en anden Kavaler og vrænger Næse af Harlekin.
Rikke frem. Nejer genert for Harlekin. Men han vender hende arrig Ryggen: Aa, gaa Fa'en i Vold!
Kassander og en tre fire andre Mandfolk, deriblandt Sognefogden, sætter sig til at spille Kort.
Degnen derimod byder Mdm.Kassander op til Dans.
Kolumbine og Pierrot tilbage fra Storstuen skinnende af Fryd.
En Flok Piger stimler sammen om Pierrot, der trakterer dem med Chocolade. En af Pigerne haler af med ham til Dansen.
Kassander fra Spillebordet: Vinden har nok vendt sig, lille Harlekin, ha, ha!
Harlekin: Jeg er lige glad!
Ane-Sofie, der er kommet tilbage med sin Kavaler, til Kolumbine: Maa jeg nu se, hvad Harlekin har skrevet i din Poesibog?
Kolumbine foragtelig: Værsgod! Det Skidt! (Rækker hende Bogen.)
Ane-Sofie kigger i den: Nej, det er den stiveste! Se her, han har skrevet det samme i min!
Kolumbine: Hva' har han?
Ane-Sofie viser sin Bog: Ja, se her! Og han har ogsaa skrevet det samme i Rikkes! ... Rikke, kom lidt!
Rikke, der har siddet bedrøvet i en Krog, kommer.
Ane-Sofie: Vis Kolumbine din Poesibog!
Rikke vil nødig.
Ane-Sofie: Naa, blir det til noget!
Rikke trækker tøvende Bogen frem.
Kolumbine napper den og læser. Knytter Hænderne mod Harlekin: der staar og ser paa de Spillende: Næ, det skal han faa betalt! (Hen til ham:) Du har jo skrevet det samme i vores alle tres Poesibøger!
Harlekin ler haanligt.
Kolumbine river det Blad, han har skrevet paa, ud af sin Bog og slaar det ned i Bordet foran ham: Værsgod! Og Tak for Laan! Nu Du, Ane-Sofie!
Ane-Sofie (som Kolumbine): Værsgod! Og Tak for Laan! - Nu Du, Rikke!
Rikke tøver: Det er saa kønt ...
Kolumbine: Sludder, Tøs!
Rikke gør som de andre, men er meget ked af det.
Kassander og de andre Spillende ler og gramser efter Papirerne. Men
Harlekin skynder sig at nappe dem og putte dem i Lommen.
Pigerne ind med Pierrot fra Storstuen. Han trakterer dem stadig med Chocolade.
Harlekin hen foran ham: Nu skal Du ha' Klø, min Dreng!
Kolumbine imellem dem: Du rører ham ikke!
Harlekin: Det er min Sjuggerlade; og det er mit Cigarrør; og det er mine Blomster!
Pierrot vil glad og leende stikke ham et Stykke Chocolade i Munden.
Harlekin slaar til det og griber fat i ham.
Kolumbine skriger: Far, Far!
Mdm.Kassander ligeledes: Fatter, Fatter, nu slaas de!
Kassander og de Spillende op fra Bordet.
Kassander til Harlekin: Laver Du nu Komedie igen!
Sognefogden: Vil Du se, Du opfører Dig ordentlig, Harlekin!
Harlekin: Næ, jeg vil ikke!
Mandfolkene stimler truende sammen om ham og Pierrot.
Musikken i Storstuen tier.
Degnen fredsæl: Saa, saa, saa, vær nu rolig, kære Harlekin.
Harlekin hugger til ham, saa at han er ved at falde.
Gæsterne er indignerede; og Mandfolkene gaar løs paa Harlekin: Vil Du herud med Dig, din Tølper!
Harlekin: Næ, jeg vil ikke.
Kolumbine trækker Pierrot bort: Du skal ikke blande Dig op i det.
Pierrot: Nej, nej! (Gemmer sig bag Pigerne.)
Kassander: Gaa nu din Vej, Harlekin!
Harlekin grædende af Ophidselse: Næ, jeg vil ikke! Jeg har ligesaagodt Lov til at være her som de andre!
Pigerne ler og peger Fingre af ham.
Mandfolkene ind paa ham: Kommer Du saa afsted!
Harlekin slaar fra sig: Næi!
Slagsmaal, Larm og Tummel.
Harlekin søger at gøre Modstand. Men efter en hidsig Kamp overvindes han og kastes ud gennem Forstuen.
Pierrot vover sig grinende frem.
Kolumbine hen til ham: Vil Du saa ha' mig, Pierrot?
Pierrot stikker til hende med Tommelfingeren.
Kolumbine ind til ham: Næ, Du maa ta' fastere om mig! Slaa Armene fra hinanden. (Hun hjælper ham. Og naar hans Arme staar vidt udbredt, kaster hun sig til hans Bryst.)
Almindelig Lykønskning.
Pludselig aabner Baggrunden sig, og den sande Kærligheds gode Fe stiger frem.
Forsamlingen danner Spalier, Mændene til venstre, Kvinderne til højre.
Pierrot og Kolumbine vandrer tæt omfavnede op gennem Rækkerne.
Feen velsigner dem og forsvinder.
Musikken i Balsalen sætter i med en Gallopade.
Alle styrter sig ud i Dansen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|