Erik Østergaard - Miscellaneous Writings / Blandet indhold

Contents / Indhold

• Amagerbanken - Amagermanden
• Irma - Irmapigen
• Tuborg - Tuborg paraply
• Tuborg - Tuborg flasken
• Yin og Yang
• Nipper, the dog

Amagerbanken - Amagermanden

Den er god nok!

Hvis man synes, at Amagermanden minder om Irma-pigen, så er det rigtigt nok. Ophavsmanden til såvel pigen med indkøbskurven som Amagerbankens bomærke er nemlig grafikeren Erik Ellegaard Frederiksen (29. april 1924 i København - 21. juni 1997); dansk industriel grafiker; elev af G. Biilmann Petersen og Jan Tschichold. Freelance-grafiker 1950. Forestod størstedelen af G.E.C. Gads forlagsproduktion fra 1956, det svenske Forumbiblioteks klassikerserie, Det danske Bibelselskabs udgivelser m.fl. Lærer ved Den grafiske Højskole 1951-79; tegnede Julemærket 1978. Skrev Bogens funktion og æstetik (1955) og Knud V. Engelhardt (1965) m.fl.

Bankens bomærke, som Ellegaard Frederiksen fornyede i 1978, viser en Amager-bonde på vej til markedet med grøntsager, iført den traditionelle hollandsk-inspirerede klædedragt med de vide bukser. I hånden holder han, hvad de fleste mener må være et såkaldt kornmål - i hvert fald er det ikke en bankbog!

Bankens hollandsk-klædte Amagermand stammer fra det officielle segl fra Amager Birk (retskreds), og han er meget ældre end sin søster med indkøbskurven, faktisk går hans historie helt tilbage til Christian II. Kongen lokkede nederlandske gartnere til St. Magleby på Amager, og de fik snart omdannet øen til en gigantisk køkkenhave for hovedstaden.

Hollænderne har sat sig mange andre spor på Amager end bomærket til Amagerbanken. I september (1996) var det 475 år siden, de første kom hertil - og dét blev fejret, blandt andet gæstede dronning Margrethe Dragør og St. Magleby.

Citat fra "Økonomi & Kultur", 3. Årgang forår 1997, Amagerbanken Aktieselskab, Amagerbrogade 25, 2300 København S.

Amagermanden

For at symbolisere bankens gode købmandskab og lokalkendskab samt øens historiske baggrund som kongeligt spisekammer, dyrket af hollandske bønder, valgte Amagerbanken i 1906 en hollandsk bonde fra 1500-tallet som sit bomærke. Amagermanden på vej til markedet med grøntsager stammer oprindeligt fra et segl fra 1600-tallet. På hovedet har han en blå floshat, som kan være op til 60 centimeter i diameter og veje op til fem kilo. Desuden bærer han et tørklæde - en såkaldt daskeklud - og posebukser fremstillet af adskillige meter stof. I hånden holder han, så vidt man ved, et kornmål.

Amagermanden er blevet moderniseret få gange, men den karakteristiske hollandske bondedragt, hatten og grøntsagskurven er forblevet næsten uændret. Amagerbanken er dermed en af de få virksomheder, der har haft det samme bomærke gennem næsten 100 år. Amagermanden, som han ser ud i dag, blev tegnet i 1978 af Erik Ellegaard Frederiksen, som også er 'far' til Irma-pigen.

Amagerbankens logo

Bankens bomærke - i alt fald i sin oprindelige udformning - er langt ældre end banken selv. Historien går tilbage til året 1521, hvor Christian II indkaldte et antal hollandske familier til Danmark og lod dem bosætte sig i Store Magleby på Amager. Store Magleby kaldtes herefter ofte Hollænderbyen.

Deres fornemste opgave skulle være at forsyne hoffet og Københavns indbyggere i mere bred forstand med friske grønsager.

Hollænderne fik vidtstrakte privilegier og en vis grad af selvstyre under ledelse af en livstidsvalgt foged - en schout.

Det hollandske samfund voksede sig gennem årene stort og stærkt og bevarede i enestående grad sprog, skikke og klædedragter, i en sådan grad at også danske Amagere i et vist omfang overtog særpræget.

I administrativ henseende hørte hele Amager, såvel den hollandske som den danske del, under Københavns Amt.

Engang i slutningen af 1600-årene skete det, at amtmand Adam Levin V. Knuth lod udsende en ordre til schoutembedet i Store Magleby. Schouten havde åbenbart ikke stor lyst til at efterkomme ordren og undskyldte sig med, at han ikke kendte amtmandens "hånd", d.v.s. underskrift.

For at undgå gentagelser, besluttede amtmanden, at der fremover i alle skrivelser fra amtet til schoutembedet skulle benyttes et specielt segl visende "en Amager i fuld corpore".

Seglet kom til at se således ud:

Ved schoutembedets nedlæggelse i 1821 - nøjagtigt 300 år efter dets oprettelse - overgik seglet til Amager Birk og blev benyttet som retssegl i en længere årrække.

Det var imidlertid gået af brug, da Amagerbanken i 1906 søgte efter et passende bomærke. Kancelliråd H. A. Busch, der i 1906 blev optaget i bankrådet, kendte fra sit mangeårige virke som birkefuldmægtig seglet, og banken overtog da brugen og benyttede frem til 1973 en ret nøje gengivelse af de gamle segl som bomærke. Bomærket blev første gang registreret og dermed beskyttet i 1934, men det havde allerede da været brugt længe.

I 1973 indførtes en moderniseret udgave - med anvendelse af de samme elementer, men også her var forbilledet ældre. Det blev hentet fra det af billedhuggeren Anker Hoffmann i midten af 1930'erne udførte relief, som pryder indgangen til bankens hovedkontor. Anker Hoffmann havde ladet sig inspirere af et kobberstik udført omkring 1806 af den schweiziske kunstner Jacob Rieter.

I 1978 blev figuren atter moderniseret i grafikeren Erik Ellegaard Frederiksens streg. Erik Ellegaard Frederiksen er også "far" til Irma-pigen, så hvis man synes figurerne er i familie, er det ingen tilfældighed.

1906-1973	1973-1978
	1978-

Figuren viser en stiliseret udgave af 1500-tallets hollandsk-frisiske bonde/sømandsdragt, som den med få og små ændringer havde holdt sig på Amager henimod år 1800.

På hovedet bæres en blå floshat som kunne have en diameter på ca. 60 cm, og veje indtil ca. 5 kg, og som - hvis det skulle være rigtigt - blev fremstillet af kameluld i Holland.

Om halsen bæres et tørklæde, en såkaldt daskeklud og til de omfangsrige posebukser anvendtes adskillige meter stof.

Kurven med grønsager symboliserer hovederhvervet: jordbruget med vægt på produktion af grønsager.

I den løftede højre hånd holdes et bæger, men meningerne om dette er delte. Nogle mener, der er tale om et smørkop, andre at der er tale om en hollandsk vægt.

Irma - Irmapigen

Irmapigen

Irma blev grundlagt i 1886 af Carl Frederik Jens Schepler (1870 i Blovstrød - 1942). I starten var der blot tale om en lille kælderbutik - MÆLKEFORSYNINGEN "RAVNSBORG", der solgte et lille udvalg af smør, æg, margarine og mælk. Antallet af butikker blev dog hurtigt udvidet. Den første "Irma" butik lå i Ravnsborggade 13, København.

Først i 1904 dukkede Irma-pigen op. I 1907 blev Irma-navnet registreret i forbindelse med margarine. Senere slog navnet an og i stedet for at skilte med "Carl Scheplers udsalg", kom der til at stå Irma. Den daværende næringslov sagde, at man kun måtte eje ét udsalg i hver kommune, med mindre man selv fabrikerede og pakkede varerne. Det blev tilskyndelsen til, at Carl Schepler selv begyndte at producere sine varer. Kaffe, te, kakao og kaffetilsætning kom ind i sortimentet, senere også mel og sukker. Med det større sortiment voksede antallet af forretninger også.

Efter Carl Scheplers død i 1942, blev Irma, der da bestod af 88 butikker, overtaget af fire store firmaer (æg-grossister).

Irmapigen blev registreret som varemærke i 1943 efter at have været brugt som kendetegn for forretningerne siden 1910. Logoet blev omtegnet i 1975 og 1978 af arkitekt Bent Mackeprang og grafiker Erik Ellegaard Frederiksen (29. april 1924 i København - 21. juni 1997); dansk industriel grafiker; elev af G. Biilmann Petersen og Jan Tschichold. Freelance-grafiker 1950. Forestod størstedelen af G.E.C. Gads forlagsproduktion fra 1956, det svenske Forumbiblioteks klassikerserie, Det danske Bibelselskabs udgivelser m.fl. Lærer ved Den grafiske Højskole 1951-79; tegnede Julemærket 1978. Skrev Bogens funktion og æstetik (1955) og Knud V. Engelhardt (1965) m.fl. I 1948 blev Børge Olsen udnævnt til underdirektør, hvorefter butikkerne blev moderniseret til Cirkelbutikker, som var overgangen fra disk til selvbetjening. I slutningen af 1940'erne startede Irma med åben prismærkning, og i begyndelsen af 50'erne indførte Irma "dato'en" på varerne. I 1950 blev den første selvbetjeningsbutik åbnet. Børge Olsen blev udnævnt til administrerende direktør i 1951 og virkede på denne post til 1979.

I løbet af 60'erne kom vinen ind i butikkerne, og ved en massiv markedsføringsindsats lykkedes det Irma at fastslå sig selv på markedet som stedet, hvor man købte vin. I 1965 så de første "nationaluger" dagens lys i markedsføringen. Slutningen af 60'erne og 70'erne blev brugt til at justere og konsolidere nye tiltag. Ved indgangen til det nye årti skiftede markedsføringen radikalt. Nu gjaldt det om at fastholde og uddybe det image, der var opnået. De første 4-farvede aviser så dagens lys i 1970, lige som sortimentet af papirbæreposer blev udvidet med de plastikposer, vi også kender i dag (1999), hvor der er kunst trykt på. Efter stigende konkurrence i starten af 80'erne fra discountbutikker satsede Irma som modspil på bedre service i form af bedre varer og god betjening over for kunderne.

I 1982 valgte aktionærerne i Irma, på trods af store demonstrationer fra samtlige Irma-medarbejdere, at sælge Irma til FDB. Irma skulle dog fortsætte som en selvstændig enhed med egen profil, varedisponering o.s.v.

I 1986 fejrede Irma sit 100 års jubilæum. På varesiden blev sortimentet udvidet med mange eksotiske frugter og blomster, Nonfood-området med elektroniske husholdningsartikler samt forskellige mærkevarer. I slutningen af 80'erne slog kartoffelkuren igennem på kundernes forbrug, hvorved konkurrencesituationen blev skærpet yderligere, og en del mindre Irma-butikker måtte lukke.

I 1993 erklærede FDB, at de ville sælge Irma. 30 butikker blev omdannet til SuperBrugsen og 23 til Fakta, og antallet af Irma-butikker blev indskrænket til 62 butikker.

Mediebevågenheden omkring et eventuelt salg af Irma gav god reklame, og efterhånden som kartoffelkuren var forbi vendte de købelystne kunder tilbage til Irmas kvalitetsvarer og gode service.

Gennem de seneste år har Irma gået forrest i udviklingen af etisk rigtige produkter, ligesom Irmas produkter indeholder færrest muligt tilsætningsstoffer og er så miljøvenlige som muligt. Endvidere har Irma indført et stort udvalg af økologiske varer og kød-serier, hvor både smagsaspektet og dyrevelfærden er i top.

Så Irma's lysreklame ved Søerne, København med den æglæggende høne bøjet i neon tændes og slukkes stadig i 1999 hver aften, mens den lægger sine æg.

Tuborg - Tuborg paraply

Maleren Carl Lund tegnede Tuborg-paraplyen, som siden 1880'erne har smykket Tuborgs distributionsvogne ved særlige lejligheder.

1873 - 1880
I 1870'erne drev forretningsmanden, Philip W. Heyman allerede en koncern af virksomheder. Den driftige Heyman opererede under mottoet "Stilstand er tilbagegang", og i 1873 stiftede han endnu et selskab, A/S Tuborgs Fabrikker, sammen med en række erhvervsfolk, blandt andre C.F. Tietgen.

Nu skulle der brygges øl til eksport, og verdensmarkedet skulle erobres af det gode danske øl. Tuborg tappede i foråret 1875 sin første øl, en mørk lagerøl, der fik navnet Rød Tuborg. Hjemmemarkedet tog godt fra, så godt at Danmarks første pilsnerøl, Grøn Tuborg, blev sendt på markedet fem år senere.

1 flaske Tuborg: 10 øre (1875).

Tuborg-paraplyen, som siden 1880'erne har smykket Tuborgs distributionsvogne ved særlige lejligheder, blev tegnet af teatermaler Carl Christian Lund (Odense 21. april 1855 - Frederiksberg 10. februar 1940). Malersvend. Akademiet 1873, lærte hos onklen Carl Frederik Aagaard og hos Knud Ove Schinkil Hilkier (før 1905 Hilkjær). 1878-1882 i Syden. Teatermaler ved Dagmarteatret 1883 og derefter ved de fleste københavnske privatteatre, bl.a. Det Ny Teater, Folketeatret, Casino og Frederiksberg Teater, samt Tivoli, hvor hans naturalistisk prægede udførte dekorationer passede til folkekomedien og faldt i tidens smag. En kort tid også ansat ved Det kongelige Teater. Yderligere tegnede han også talrige skiftende rundbilleder, som fremstillede forskellige interieurer fra Tuborg "øllets intimeste liv", opsat indvendig i Tuborg-flasken, som blev opført i anledning af den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling i Tivoli i 1888.

Tuborg - Tuborg flasken

Tuborg-flasken i Tivoli. Flasken ville kunne rumme indholdet af 1,5 millioner flasker øl i almindelig størrelse.

1880'erne
Pilsneren Grøn Tuborg og den røde bayerske solgte efter få år så godt, at ejerne af Tuborgs Fabrikker afhændende al øvrig industriproduktion og satte alle kræfter ind på at brygge øl. Bryggeriet blev moderniseret, blandt andet med et nyt aftapningsanlæg, der gjorde Tuborg til det første bryggeri i Danmark, der tappede øl på flasker til salg direkte til detailhandlen. I anledning af den store nordiske industri- og landbrugsudstilling i Tivoli i 1888 byggede Tuborg en 26 meter høj flaske - et udsigtstårn, der i dag står på Tuborgs gamle grund i Hellerup nord for København.

1 flaske Tuborg: 8 øre (1887).

"Den nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling 1888"

Udstillingen var åben i perioden 18. maj 1888 - 2. oktober 1888.

Udstillingen omfattede bl.a. den endnu eksisterende "Store Tuborgflaske", som var et udsigtstårn - en kæmpeflaske - bygget af Tuborgs Fabrikker til udstillingen. Tuborgflasken var 25,5 m høj, heraf ca. 2,5 m et 8-10 kantet bræddebeklædt fodstykke med en diameter på 7,7 m. Flaskens diameter var på 7,1 m. Flasken indeholdt Danmarks første hydrauliske hejseværk (elevator), der kunne bringe publikum op til "proppen". Der var ingen udskænkning derfra, og turen derop var uden entré, men når publikum var nået derop, så man et prægtigt panorama, der i forgrunden bredte sig ud over udstillingsarealet og Tivoli og bag dem Kalvebodernes blinkende vandmasser begrænset af byens udstrakte bygningskomplekser. Flasken blev konstrueret af træ og beklædt med buede metalkanter. Den stod færdig den 16. maj 1888 og havde da kostet ca. 11.000 kr. Oprindelig var flasken forsynet med en lagerøls etiket, som senere blev ændret til en pilsner etiket. På turen op gennem kæmpeflasken kunne publikum på flaskens indre side se på talrige skiftende rundbilleder, som fremstillede forskellige interieurer fra Tuborg - øllets intimeste liv: Fabrikken, hvorfra en af de velkendte vogne kører ud, viser fødestedet, og derfra går farten til cafeer, ølpavilloner etc., alle i tro kopi af københavnerlivet, hvor øllet præsenteres i de forskellige faser af dets tilværelse. Livligt og morsomt er billederne malet af teatermaler Carl Christian Lund (Odense 21. april 1855 - Frederiksberg 10. februar 1940). Malersvend. Akademiet 1873, lærte hos onklen Carl Frederik Aagaard og hos Knud Ove Schinkil Hilkier (før 1905 Hilkjær). 1878-1882 i Syden. Teatermaler ved Dagmarteatret 1883 og derefter ved de fleste københavnske privatteatre, bl.a. Det Ny Teater, Folketeatret, Casino og Frederiksberg Teater, samt Tivoli, hvor hans naturalistisk prægede udførte dekorationer passede til folkekomedien og faldt i tidens smag. En kort tid også ansat ved Det kongelige Teater. Yderligere tegnede han også den kendte Tuborg-paraply, som siden 1880'erne har smykket Tuborgs distributionsvogne ved særlige lejligheder. Tuborgflasken står i dag (2005) på Tuborgs gamle grund i Hellerup nord for København (Dessaus Boulevard, Strandvejen bag tankstationen).

Yin og Yang

Til venstre ses symbolet på den evige ligevægt mellem den lyse, mandlige, positive og befrugtende kraft yang og den mørke, kvindelige, negative og befrugtede kraft yin. Cirklen viser, hvorledes positiv på sit laveste punkt glider over i negativ, og hvorledes negativ på sit højeste naturligt skifter til positiv på laveste punkt. De to prikker inden i hver halvdel betyder, at positivt rummer spiren til negativt og omvendt.

Verdensordenens rundgang gennem dag og nat, sommer og vinter, i evig skiften mellem lys og mørke, varme og kulde, kaldes tao i den kinesiske religion ved år 1500 f. Kr.

Tao var således en evig ligevægt mellem positiv kraft, kaldet yang, og negativ kraft kaldet yin. Blandt levende væsener tilhører de mandlige yang og de kvindelige yin. Den befrugtende og den befrugtede bidrog med hver sin kraft til at holde verdensmaskineriet i gang og i ligevægt. Andre repræsentanter for tvedelingen af naturen var himmel og jord, sol og måne. Himmelen t'ien synes dog fra tidlig tid at have indtaget en særstilling som øverste guddom, shang ti.

Senere overtog taoisterne begreberne tao og te. Laotse har skrevet Taoismens hovedværk "Tao Te King". Begrebet tao har givet bevægelsen dens navn - Taoismen, som var en anarkistisk religion: jo mindre mennesket griber ind i tingenes naturlige udfoldelse des bedre, ethvert styre er af det onde. For taoisterne var tao verdensordenen, enheden over alle modsætninger, den naturens harmoni, som mennesket viljesløst skal underkaste sig for at kunne fyldes med livskraften, te. Te er hverken skæbne eller dyd, men den fuldkommenhedens kraft, som gør enhver skabning til netop det, han er og bør være. Den, der stritter imod, går på tværs af tao, bliver skæv og vind, åndelig og legemlig forkrøblet. Fremhævelse af en egenskab på den modsatte egenskabs bekostning er imod naturen og skaber manglende ligevægt, varme kræver sin modsætning kulde, godhed sin modsætning ondskab; den, der prøver at fremelske moral skaber i lige målestok synd. Oplevelsen af harmonien og dens kraft var en mystisk oplevelse. Selv om ord som tao og te bruges til at referere dertil, kunne de ikke forklare den. Taoismens grundoplevelse var uudsigelig.

"Tao Te King" er et kongespejl, en række forskrifter for den ideelle fyrste. Grundfilosofien gælder dog ethvert menneske: Kun gennem passivitet udretter man noget og bidrager til at genskabe tingenes balance. Den gode fyrste blander sig ikke i sine undersåtters forhold - fejlen ved samfundet var ikke, at det var hensmuldrende, men at det ikke var hensmuldret nok. Regler og ritualer er en indgriben i naturens verden, opfundet for at bøje af fra den rette ligevægt, nogle til gavn - andre til skade.

Taoismen havde sine tilhængere blandt de utilfredse og skuffede. Måske oprindelig i samarbejde med gamle oppositionskredse, tilhængere af det tidligere Shang-dynasti (ca. 1500 - 1028 f. Kr.), modstandere af Chou-dynastiet (ca. 1027 - 256 f. Kr.). Dens doktriner fremsattes på et alt andet end ligetil og letforståeligt sprog. Denne karakter af opposition, i forening med noget delvis lyssky, bevarede taoismen ned gennem tiden. Ofte i forbindelse med dannelsen af hemmelige, samfundsfjendtlige selskaber.

Til taoismens noget fordægtige karakter bidrog også dens forbindelse med shamanismens trolddomslære. Man blev ikke ved naturmystikken, det frigjorte individs oplevelse af evigheden, men tog sin tilflugt til allehånde trick og kneb, hvorved naturens magiske kræfter kunne beherskes og bringes i anvendelse. Gennem åndedrætsøvelser og andre legemsøvelser, ved indtagelsen af hemmelige urteblandinger og ved opøvelsen af særlige seksualvaner, kunne den mystiske oplevelse fremkaldes og forstærkes og dens resultater forlænges. Udødeligheden blev det endelige mål. Ikke mindst i de taoistiske, hemmelige selskaber eksperimenteredes og jongleredes med disse kræfter. Så sent som i år 1900 forsøgte man at vælte Manchu-dynastiet.

Taoismen kunne i sin traditionelle form byde på eskapisme og romantik, magi og mystik. Den var en adspredelse i fritiden, en trøst i modgangen, og en udrugningsmekanisme for oppositionelle og revolutionære tanker.

Nipper, the dog

The History of Nipper and His Master's Voice - What is the story? Nipper the dog was born in Bristol in Gloucester, England in 1884 and so named because of his tendency to nip the backs of visitors' legs. When his first master Mark Barraud died ...