Erik Østergaard - Janteloven og Den positive Jantelov etc.

The (Danish) principle of "just who do you think you are?" and the (Danish) positive version etcetera (in Danish)

Indhold på side

• Janteloven
• Den positive Jantelov
• Viljen til sejr - De ti bud
• Baggrundsinformation

§

Janteloven

1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Janteloven er skrevet af Aksel Sandemose.

§

Den positive Jantelov

Janteloven i minus første

Opskriften på TEAMWORK

1. Du skal vide, vi andre regner med dig.
2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig.
3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
6. Du skal vide, at du hører sammen med os.
7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.
9. Vi - du og jeg - kan løse problemerne i fællesskab.

Den positive Jantelov er skrevet af lærer og forfatter Poul A. Jørgensen, Hårby. Udgivet i forbindelse med Danmarks Radio P1s "Ved dagens begyndelse", januar 1978. Kilde: Forfatter Frede Asgaard, bror til Poul A. Jørgensen. Herdis Møllehave udgav en bog i begyndelsen af 1980'erne, der havde disse (sine) Positive sætninger med.

§

Viljen til sejr - De ti bud

1. Du er genial.
2. Du kan noget.
3. Du har alt i dig selv til at skabe fremtidens succes.
4. Du bliver respekteret.
5. Der er nogen, der regner med dig.
6. Der ligger altid en god oplevelse og venter.
7. Du skaber en god dag.
8. Du kan gøre andre bedre.
9. Du er noget helt specielt.
10. Du viser begejstring.

Bliver du bedømt hårdt af andre, fordi du f.eks. giver udtryk for, at du er noget, jamen så er det jo netop, fordi andre ikke har opgivet at leve efter Jantelovens bud.

- Men lad dig ikke kue:

Fortsæt med at vise begejstring. Erfaringen viser jo, at begejstring smitter!

Ukendt forfatter.

§

Baggrundsinformation

Janteloven

jante subst. -n, -r, -rne: lille blyknap til at spille klink med; foragteligt om penge i almindelighed; (slang) en mønt, f.eks. en krone. Eksempler: jeg har ikke en jante; hun fortjente hver en jante; stik mig lige et par janter!

j/ant+e: egentlig 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil'; vist forkortelse af blyjante omdannet af blyant (idet en blyant oprindeligt indeholdt bly ligesom blyknappen).

Jantelov subst. -en: det forhold at folk, især i mindre samfund, holder hinanden nede og ikke tillader nogen at gøre sig bemærket for dygtighed osv.

j/ant/e+lov første led jante-: det fiktive bynavn Jante i Aksel Sandemoses roman En Flygtning krydser sit Spor (1933); vel efter jante 'noget af ringe værdi' egentligt 'en flad blyknap af ringeste værdi i klinkspil'.

Janteloven: begreb, skabt af Aksel Sandemose i En flygtning krydser sit spor (1933). I denne selvbiografiske roman skildrer Sandemose under navnet Jante sin fødeby Nykøbing Mors i begyndelsen af det 20. århundrede som et åndeligt torturkammer, hvor alle kæmper indædt for at holde hinanden nede. Janteloven har ti bud, men de er i virkeligheden alle ens: Du skal ikke bilde dig ind, at du er noget. Enhver er selv offer for Janteloven og bruger den nådeløst mod de andre. Byen fremstår som én stor kollektiv neurose; men Sandemose indrømmer selv i bogens sidste kapitel, at neurosen først og fremmest er forfatterens egen. Jante er et almindeligt, noget knugende provinsmiljø, set gennem et rigt begavet, fantasifuldt, men også yderst sårbart sind. Såvel nykøbingensere som samtidige fra mange andre skandinaviske provinsbyer har dog hævdet, at Jante er truffet på kornet og at Janteloven er en dræbende realitet. Sandemose føjede til de ti bud en "straffelov", der lyder: Du tror måske ikke, at vi ved noget om dig? Med denne forblommede trussel kues enhver, der viser tilbøjelighed til at hæve sig over den grå masse.

Janteloven, som den kendes i dag, er i virkeligheden en amputeret udgave af den ægte jantelov.

Forfatteren Aksel Sandemoses far var driftsleder på en fabrik og en stærk formand for afholdsforeningen i Nykøbing Mors. Aksel Sandemose begyndte tidligt at drikke og fortsatte, til han døde.

Han ændrede den ægte jantelov, der findes i faderens dagbog. Den ægte jantelov lyder:

Du skal ikke tro, du er noget, når du drikker. Du skal ikke tro, du er lige så meget som os, når du drikker. Du skal ikke tro, du er klogere end os, når du drikker. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os, når du drikker. Du skal ikke tro, du ved mere end os, når du drikker. Du skal ikke tro, du er mere end os, når du drikker. Du skal ikke tro, at du duer til noget, når du drikker. Du skal ikke le ad os, når du drikker. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig, når du drikker. Du skal ikke tro, du kan lære os noget, når du drikker.

Den lille ændring med den store virkning!

Og så er der endnu en udgave af janteloven, den uskrevne, som i det lille drikkeglade Danmark anvendes over for afholdsfolk:

Du skal ikke tro, du er noget, når du ikke drikker...

Sandemose, Aksel

Sandemose, Aksel (19. marts 1899 - 6. august 1965): egentlig Axel Nielsen (til 1921); dansk-norsk forfatter; født i Nykøbing på Mors, Danmark; søn af arbejdsmand, senere plovsmed Jørgen Nielsen (1928) og hustru Amalie, født Jakobsdotter (Sandermosen) (født i Norge - 1936); stak til søs da han var 15; senere skovhugger i Newfoundland; slog sig ned i Norge (1929). Debut 1923 med Fortællinger fra Labrador; derefter kom bl.a. Klabavtermanden (1927; norsk 1932; filmatiseret 1969) og Ross Dane (1928) på dansk, inden Sandemose 1930 bosatte sig i Norge. Hans senere forfatterskab er på norsk. I romanerne indskydes bestandig erindringer, associationer og tilbagespring i handlingen; drivkraften er en higen efter at finde et psykologisk mønster bag om menneskers irrationelle handlinger. En sømand går i land (1931; dansk 1962), hovedværket En flygtning krydser sit spor (1933; dansk 1938), med den berømte Jantelov, og Der stod en benk i haven (1937) har samme motiv: et uopdaget mord i en fjern fortid og de psykologiske tråde, der kan føres tilbage dertil. Den betydelige roman Det svundne er en drøm udkom først i svensk oversættelse (Det gångne är en dröm) 1944, 1946 på norsk og dansk. I det sene hovedværk Varulven (1958; dansk 1959) og i Felicias bryllup (1961; dansk 1962) skildres begivenheder, hvis psykologiske forudsætninger føres tilbage til 2. verdenskrig. Rejsen til Kjørkelvik (1954; dansk 1967) og Murene omkring Jeriko (1960; dansk 1961) er udpræget selvbiografiske. Andre vigtige værker er sømandsromanen Vi pynter os med horn (1936; dansk 1953), Alice Atkinson og hendes elskere (1949; dansk 1963) samt den erotiske roman Tjærehandleren (1945; dansk 1963; filmatiseret 1971). Endvidere lettere romaner som En palmegrøn ø (1950; dansk 1955) og Mytteriet på barken "Zuiderzee" (1964; dansk samme år). Andre udgivelser Brudulje (1938), den mest afklarede og ligevægtige Fortællinger fra andre tider (1940), Eventyret (1950) samt udgivet (og selv skrevet) tidsskriftet Årstiderne siden 1951. Posthumt udkom novelleudvalget Dans, dans Roselil (1965; dansk samme år) samt en række samlinger af noveller, artikler, breve og erindringer.

Møllehave, Herdis

Møllehave, Herdis (26. august 1936 - 8. juni 2001), født Poulsen: dansk forfatter og socialrådgiver; født i Flensborg, Tyskland; var gift med Johannes Møllehave. Medforfatter til bl.a. Socialt set - en grundbog (1976). Skrev en bog hvor hun havde disse (sine) Positive sætninger med fra Den positive Jantelov i begyndelsen af 1980'erne. Udgav endvidere "protestbogen" Måske blir du gammel (1979), artikelsamlingen ... men i virkeligheden (1981), debat- og opslagsbogen En bog uden navn (1986) og romaner om kvinders situation, "knudemænd" og parforhold, Le (1977), Lene (1980) og Helene (1983).