Erik Østergaard - Typografiske og grafik udtryk m.m. (på dansk) / Typographical and graphic terms etc. (in Danish)

Typografiske og grafik udtryk m.m.

Indhold på side

• Typografiske effekter
• Typografier
• Skrifter
• Bogstavers anatomi
• Bogstavers form
• Brug af skrifttyper
• Skydning og justering
• Justering
• Skydning
• Uncialer
• Knibning
• Grafik
• Grafiktyper
• Bitmap
• Vektorgrafik
• Udbredte filtyper
• Redigere grafik og objekter
• Skalere
• Beskære
• Rotere
• Spejlvending
• Udskrivning til trykning
• Trykkerier: Skrifter
• Trykkerier: Farver
• Staffage-farver
• Fire-farver

Typografiske effekter

Denne side gennemgår nogle af de grundlæggende begreber for at håndtere tekst og grafik. På samme måde som man dog ikke bliver håndværker ved at få en hammer i hånden, bliver man heller ikke typograf eller grafiker af at lære de grundlæggende muligheder for design af publikationer og Internet-sider.

Denne sides omfang giver selvsagt ikke mulighed for at give nogen en typografisk eller grafisk uddannelse. I stedet får man her nogle tips og vink, som kan hjælpe en til at lave bedre publikationer og Internet-sider.

Hvis man finder inspiration ved at læse denne side, opfordres man til selv at søge mere viden andetsteds.

Typografi er en kunst eller som Gyldendals fremmedordbog definerer det: "Bogtrykkerkunst".

At betragte typografi som en kunst, er sikkert ikke det første, man tænker på, men det er nu ikke helt forkert. En smukt æstetisk opsat side kan sagtens give en rig oplevelse. Hvordan dette opnås, er præcist det denne side forsøger at give et grundlæggende indblik i.

Typografier

En typografi indeholder en beskrivelse af tekstens skriftstørrelse, type, snit, linieafstand osv. som går igennem hele dokumentet.

Ved at bruge typografier kan man på denne måde opnå en ensartethed i et dokument. Man slipper for at rette mange forskellige steder, hvis man ønsker en generel ændring af f.eks. skrifttypen for en tekst.

Når man bruger en typografi på et afsnit, vil alle de typografiske indstillinger blive kopieret ind på afsnittet. Endnu smartere er det, at når typografier senere ændres, vil det slå igennem på alle de afsnit, hvor den pågældende typografi var anvendt.

Skrifter

Når man f.eks. installerer Desktop Publishing (DtP) programmet Microsoft Publisher, får man hundredvis af forskellige skrifttyper. Mange ligner hinanden, men har dog hver deres lille særpræg. Hvilke skrifter skal man vælge og hvorfor?

De næste afsnit giver en ide om de grundlæggende typografiske begreber, der behandler skrifter, samt nogle ideer til hvordan man kan bruge skrifter i sine egne publikationer.

Bogstavers anatomi

Når typografer taler om bogstaver, bruger de en række begreber (typografiske betegnelser) som bedst kan illustreres med et eksempel, som viser et udsnit af nogle af de betegnelser, der i typografien anvendes omkring bogstaver:

En serif er en lille tværstreg på bogstavernes grundstreg.

Store bogstaver kaldes for majuskler og små bogstaver for minuskler. Begreberne ovenfor uddybes i de følgende afsnit.

Bogstavers form

Formen og udseende af bogstaverne har også nogle særlige betegnelser (typografiske betegnelser). Af hensyn til overskuelighed og omfang er også det opstillet som et eksempel:

På basis af begreberne ovenfor kan man nu som et eksempel udtrykke, at den grundlæggende skrift, der er anvendt i dette afsnit, er en grotesk skrift i familien Arial eller Helvetica, afhængig af under hvilket system PC-Windows (Arial) eller Macintosh (Helvetica) som browseren, man ser dette i, afvikles under. Hvis dette afsnit var skrevet i en trykt publikation omhandlende en betjeningsvejledning til et edb-program, kunne beskrivelsen eventuelt fortsætte som følger: »Til illustration af tastetryk er der anvendt kapitæler og angivelser af knapper, faner og menupunkter er skrevet med halvfed«.

Brug af skrifttyper

Skrifterne signalerer noget forskelligt. Antikva-skrifter, altså skrifter med seriffer, er af en ældre type og signalerer ofte noget klassisk og konservativt. Fordi de enkelte bogstaver er meget individuelle, er antikva-skrifter gode til at danne ordbilleder. Ordbillederne giver en let og flydende læsning. Derfor bruges antikva-skrifter ofte i aviser og i skønlitterær sammenhæng.

Grotesk-skriften er opstået i maskinsatsens barndom som et teknisk kompromis. Nu om stunder opfattes den som udtryk for industrialisme, effektivitet og organisation. Den betragtes som særlig brugbar til f.eks. opslag eller sætninger og slagord, der skal opfattes hurtigt - og er dermed særlig brugbar til overskrifter.

En antikva-skrift er fin og feminin, mens en grotesk-skrift er massiv og maskulin.

Det er dårlig latin at blande flere skrifter i samme publikation. Ved kun at bruge én eller to skrifter og kombinere med kursiv, halvfed og fed opnår man et roligt og overskueligt ordbillede.

Når man laver en publikation, så skal man gøre sig klart, hvad ens budskab er, og hvem ens målgruppe er. Vælg så en skrift, som understøtter budskab og målgruppe. Brug nu den skrift i hele ens publikation og kombiner den kun med andre skrifter, når man har brug for at variere udtrykket. Undgå brug af et virvar af skrifter, størrelser og opsætninger. Sørg for en konsekvent opstilling.

Til brug på Internettet kan man selvfølgelig frit designe sin hjemmeside. Men eftersom hjemmesiden indgår som en del af ens facade udadtil, kan det anbefales, at man tilpasser den med det ansigt, man ellers viser udadtil. Der er et par ting vedrørende skrifter, opsætning osv., man særligt skal være opmærksom på i denne forbindelse.

Når man laver en HTML-side skriver man noget tekst, indsætter nogle kæder (URLs) til grafik og muligvis lyd og andre objekter, men det er jo gæstens browser, der formaterer og stiller det op.

Det betyder, at man godt kan vælge en bestemt skrifttype og nogle særlige skriftstørrelser, men det er ikke sikkert, at brugeren har installeret præcis den skrifttype. Resultatet bliver meget anderledes end forventet og sjældent pænt. Løsningen er, at man bruger de standard-skrifttyper, der findes til alle brugere - eller at man opsætter sine hjemmesider til at bruge andre skrifttyper, som ligner dem, man egentlig ønsker at bruge.

Et klassisk eksempel: Macintosh-brugere har skrifttypen Helvetica. Windows-brugere har en skrifttype, der ligner og hedder Arial. Hvis såvel Macintosh-brugere, som PC-brugere skal kunne se ens hjemmeside, og man ønsker at bruge denne skriftfamilie, så kan man bruge både Helvetica og Arial på alle sine sider. Den enkelte browser kan så, alt efter hvilke skrifter der er installeret på brugermaskinen, vise enten Helvetica eller Arial.

Man kan ikke bruge sjældne eller eksotiske skrifttyper, og man skal være opmærksom på, hvilke skrifter den målgruppe, der ville bruge ens hjemmeside, kan forventes at have installeret.

Hvis man på Internettet vil være sikker på, at en kort tekst altid vises med en bestemt skrifttype, kan man gemme teksten som et billede. Det er bl.a. brugt på denne side ved skrifttype-eksemplerne.

Skydning og justering

Det er vigtigt hvordan de enkelte linier justeres, og hvilken linieafstand - kaldet skydning - ens tekst har. Herunder behandles de to begreber adskilt.

Justering

Skriftjustering kendes fra mange tekstbehandlingsprogrammer. I fagjargon hedder det bare noget andet, derfor denne korte introduktion:

• Venstrejusteret opstilling er brugbar for selv meget korte spalter. Venstrejusteret skriftopstilling kaldes for løs bagkant.
• Centreret opstilling bruges mest, hvis man ønsker at gøre opmærksom på et enkelt eller få ord i en linie. Typografer kalder også denne opstilling for centreret.
• Højrejusteret skrift kan bruges, hvis man ønsker at lave en slags form ud af ens skrift. Man kan f.eks. bruge højrejustering, hvis man har tekstombrydning om et billede, der står til venstre for teksten. Fagfolk kalder dette for løs forkant.
• Lige margener giver en klassisk opstilling af tekst. Den bør dog kun bruges, hvis spalterne er brede nok. Lige margener bruges f.eks. i avisspalter og bøger. Fagfolk kalder lige margener for fast forkant og fast bagkant.

Skydning

Skydning er det typografiske ord for linieafstand. Den måles altid i punkter ligesom skriften. I tekstbehandlingsprogrammer arbejder man med en linieafstand på 1, 1½ eller 2. En skydning på f.eks. 12 punkt med en 10-punkts skrift kaldes i de fleste tekstbehandlingsprogrammer for en linieafstand på 1, hvilket betyder, at det er en normal linieafstand eller normal skydning.

Man kan lave en mindre skydning, hvilket betyder, at linierne står lidt tættere, eller en større skydning, så linierne står mere spredt.

Skydning kaldes i nogle programmer for linieafstand. I nogle programmer har man f.eks. tre indstillingsmuligheder. Man kan vælge linieafstanden mellem linier, som svarer til skydningen, og man kan vælge, hvor meget luft der skal være før og efter et afsnit.

Uncialer

En uncial er en typografisk betegnelse for et stort begyndelsesbogstav, der fylder flere normalliniers højde i en spaltetekst.

En uncial er iøjnefaldende, hvilket skal hjælpe læseren med at finde et bestemt sted på siden. Uncialer signalerer starten på noget væsentligt.

Ved indsætning af en uncial kan man normalt vælge placering, størrelse og skrifttype. Man kan vælge, om uncialen skal stå sænket eller hævet i forhold til den tekst, den er indledningsbogstav til. Man kan vælge, over hvor mange linier uncialen skal strække sig og hvor mange bogstaver, der skal medtages. Standard er ét bogstav og tre linier.

Knibning

Knibning - eller spatiering - er afstanden mellem bogstaverne. Den har stor betydning for en teksts udseende. En forkert spatiering vil ødelægge læsevenligheden.

VALHALLA
GUDERNES HJEM

Eksemplet: "VALHALLA GUDERNES HJEM" indeholder nogle af de værste kombinationer, man kan komme ud for: VA, AL og LA kræver parvis knibning. Parvis knibning bruges til at finjustere afstanden mellem to tegn.

Nogle programmer, såsom Microsoft Publisher, laver automatisk knibning på tekster, og derfor er det kun overskrifter, man egentligt selv behøver at lave knibning på. Knibningen kaldes i nogle programmer for tegnafstand.

F.eks. kan man i Desktop Publishing (DtP) programmet Microsoft Publisher vælge, om man ønsker at skalere - strække eller formindske - sin tekst, så den f.eks. udfylder hele linien. Dertil kan man vælge spatiering og parvis spatiering: Ved valg af spatiering angiver man, om linieteksten generelt skal være tættere eller løsere end almindelige linier. I parvis spatiering kan man angive, om afstanden mellem to bogstaver skal finjusteres. Man kan vælge normal, udvidet og komprimeret, og hvor mange punkter, man ønsker at rykke de enkelte bogstaver.

Programmet Microsoft Publisher opsætter automatisk parvis spatiering ved 14 punkt og derover - fordi 14 punkt normalt er den mindste overskrift, man arbejder med.

Grafik

I en publikation vil tekst kunne siges at være den egentlige budbringer. Publikationer, som kun består af tekst, vil ofte være uinspirerende og ikke appetitvækkende. Derfor bør man forsøge at integrere grafik og tekst i publikationer både for at øge læsbarheden og for at fastslå sit budskab klarere.

Hvis man på Internettet vil være sikker på, at en kort tekst altid vises med en bestemt skrifttype, kan man gemme teksten som et billede. Det er bl.a. brugt på denne side ved skrifttype-eksemplerne.

Grafiktyper

Selv om et billede ganske enkelt burde være et billede, så er der faktisk stor forskel på de mange billedformater, hvilket bliver specielt iøjnefaldende, når man arbejder med professionelle tryksager i Desktop Publishing (DtP) eller med billeder på Internettet.

Internettet er langsomt. Meget langsomt. Når man laver sin hjemmeside, skal man være opmærksom på dette. Af samme grund bruger man nogle særlige standarder på Internettet til billeder, lyd osv.

Det betyder således, at illustrationer og lignende skal tilpasses til Internettet, så det er ikke nok, at man bare uden en grundig bearbejdning lægger f.eks. tekniske tegninger på Internettet. Man er nødt til at tilpasse dem for at opnå en tilfredsstillende hastighed - og en tilfredsstillende hastighed er altafgørende for, om budskabet kommer igennem til brugerne. Det gamle mundheld: "Et billede siger mere end tusind ord" kan på Internettet let omskrives til: "Et billede fylder mere end tusind ord". Med andre ord: Brug billeder og andet grafik med omtanke og sørg for at bearbejde billederne så de fylder så lidt som muligt.

Der findes et virvar af filtyper. Stort set hver eneste producent med respekt for sig selv har opfundet sit eget filformat - og det er ikke altid, at man kan bruge det format i alle dine programmer. Derfor er her en kort introduktion til de forskellige klasser af grafik og en introduktion til de mest udbredte filtyper, så man kan vide, hvornår man skal bruge hvad.

Bitmap

Et bitmap-billede er bygget op af punkter kaldet pixels. Der er to ting, der styrer størrelsen på et bitmap-billede: Antallet af farver og opløsningen.

Er der tale om et sort/hvid-billede repræsenteres hver pixel af én bit, der enten kan være 0 eller 1, dvs. sort eller hvid. Et bitmap-billede kan være i op til 16,7 millioner farver, hvis hver pixel er repræsenteret ved 24 bit. Dvs. at antallet af bit anvendt på hver pixel, også kaldet bitdybden, bestemmer antallet af farver i billedet:

Et skærmbillede med en opløsning på 800 x 600 pixels i 256 farver vil fylde 480 KB. Årsagen er, at hvert punkt skal gengives med 256 farver, hvilket kræver 1 byte (B). Da der er 800 x 600 punkter = 480.000 punkter á 1 byte, fås altså en størrelse på ca. 480 KB.

Arbejder man i 1024 x 768 punkter i 16 millioner farver (24-bit) vil hvert punkt fylde 3 byte, og da man har 768 K af dem vil ens billede fylde ca. 2 MB.

Som man kan se fylder bitmap-billeder meget. Men der er andre ulemper ved bitmap-billeder.

Eftersom et bitmap-billede er opbygget af punkter, bliver der, hvis man skalerer det, f.eks. så det bliver mindre, fjernet punkter. Hvis man skalerer det, så det bliver større, bliver der større afstand mellem punkterne eller rettere: Nogle punkter bliver gentaget. I begge tilfælde vil man få en dårlig kvalitet, idet ens billede bliver hakket eller kantet. Det betyder med andre ord, at bitmap-billeder ikke er velegnede til skalering.

Bitmap-billeder har en anden ulempe: Hvis man ønsker at udskrive sit bitmap-billede i den bedst mulige kvalitet, så er man nødt til på forhånd at vide, hvilken kvalitet det skal være, fordi antallet af punkter i bitmap-billedet skal passe med antallet af punkter ved udskrivningen. Og selv om 1024 x 768 punkter lyder meget stort for et bitmap-billede, så er det faktisk intet i forhold til den kvalitet, man kan få hos en professionel trykker.

Vektorgrafik

Billeder baseret på vektorgrafik indeholder oplysninger om, hvordan grafikken skal se ud. Man kan sige, at bitmappen er et fotografi, mens den vektorbaserede grafik er en arbejdstegning.

Vektorgrafik kan også frit skaleres op og ned, uden at det går ud over kvaliteten.

Vektorbilleder bliver altså vist i den bedst mulige opløsning, uanset hvilket medie man bruger: Printer, skærm, fotosætter eller lignende.

Udbredte filtyper

Når man skal vælge, hvilke grafiske objekter man ønsker at inkludere i sit dokument, kan man bruge ovenstående sammenligning mellem bitmap og vektorgrafik.

Redigere grafik og objekter

Efter at have lavet henholdsvis indsat grafik, billeder og objekter i sin publikation, er det ikke sikkert, man er tilfreds med deres størrelse, placering osv. I så fald må man manipulere med objekterne.

Skalere

Hvis man ikke er tilfreds med størrelsen af et indsat objekt, kan man skalere det, dvs. ændre dets højde eller bredde. Man kan også bevare forholdet uændret mellem højde og bredde, når man gør objektet større eller mindre. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man skalerer sine objekter, så vil de blive tegnet i en ny størrelse. Skalering af bitmap-billeder vil reducere kvaliteten ganske væsentligt. Skaleringen ændrer intet ved originalen, medmindre der benyttes et tegneprogram.

Beskære

Hvis man har indsat et billede i sin publikation, som indeholder mere information, end man har brug for, kan man beskære det. Man kan f.eks. skære den nederste del af et billede bort. Ved beskæring i f.eks. Microsoft Publisher ændrer beskæringen intet ved originalen. Det er kun i Publisher, at billedet fremstår beskåret. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man med et tegneprogram beskærer et billede. I så fald er informationen tabt, når man gemmer det beskårne billede.

Rotere

Hvis f.eks. en overskrift i en publikation skal stå på skrå eller lodret, har man mulighed for f.eks. i Microsoft Publisher at rotere den. Tilsvarende kan andre billeder og objekter også drejes til en valgfri vinkel. Det er kun i Publisher, at billedet fremstår roteret. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man med et tegneprogram roterer et billede. I så fald er det originale udseende tabt, når man gemmer det roterede billede.

Spejlvending

Hvis man ønsker at spejlvende et billede, så det passer bedre til udformningen af en side i ens publikation, kan man f.eks. i Microsoft Publisher spejlvende det vandret eller lodret. Hvis man f.eks. vælger at spejlvende et billede vandret, vil Publisher så at sige bytte rundt på alle pixels på billedet omkring en lodret akse. Det er kun i Publisher, at billedet fremstår spejlvendt. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man med et tegneprogram spejlvender et billede. I så fald er det originale udseende tabt, når man gemmer det spejlvendte billede.

Udskrivning til trykning

Dette afsnit skal ses som en kortfattet introduktion til et par af de væsentligste problemer, der kan opstå, når man arbejder med et trykkeri: Trykkeriet arbejder med PostScript-teknologi, og det skal have de samme skrifter, man har brugt, og eventuelle farver i form af såkaldte farveseparationer. Yderligere er der naturligvis flere problemstillinger og flere ting, man skal tage i ed for at opnå et vellykket resultat efter trykning af ens publikation, end der er nævnt her på denne side.

Udskrivning i DtP-regi er noget af det sværeste at håndtere.

Eller rettere, udskrivning fra et Desktop Publishing (DtP) program som f.eks. Microsoft Publisher er nemt, men det er ikke sikkert, at den kan bruges til noget, specielt ikke hvis man skal have trykt materialet.

Årsagen er, at professionelle trykkerier sandsynligvis bruger andre værktøjer til udskrivning end en selv.

Selv hvis trykkeriet også har samme Desktop Publishing (DtP) program under styresystemet Microsoft Windows som én selv, er det ikke sikkert, at trykkeriet har alle de finurlige TrueType-skrifttyper, der findes i Verden. Derfor skal man huske, at hvis man har benyttet TrueType-skrifter i sin publikation også at sende disse med til trykkeren sammen med billeder/grafik, som måtte være indsat som en kæde i ens publikation.

De fleste trykkerier arbejder med fotosættere, som bruger det tidligere omtalte PostScript-format (se afsnittet "Udbredte filtyper": EPS (Encapsulated PostScript)). Man kan derfor gemme sin publikation som en fil i filformatet PostScript eller udskrive publikationen til en fil via en PostScript-printerdriver før afsendelse til trykning.

Man kan f.eks. installere en printer-driver til en PostScript-printer, hvor printer-enheden er en disk-fil. Efterfølgende kan man udskrive, som man plejer, men i stedet for at få resultatet ud på en printer, vil det blive gemt i en fil, som man kan sende til et trykkeri.

Hvis man gemmer sin publikation som en PostScript fil, bliver der gemt et billede af publikationen, som den ser ud her og nu. Bemærk, at foretager man senere ændringer, skal man igen vælge at gemme som PostScript. Vær opmærksom på at en PostScript-fil fylder væsentligt mere end f.eks. en Publisher-fil.

Yderligere nogle væsentlige forhold, som man skal være opmærksom på og tage særligt stilling til, når man laver trykte publikationer, behandles herunder.

Trykkerier: Skrifter

Hvis man arbejder med Microsoft Publisher, så arbejder man i Microsoft Windows. Windows arbejder med TrueType-skrifter, filtype: TTF (True Type Font), som er vektorbaserede softfonte, der kan udskives på en printer i praktisk talt enhver størrelse.

Samspillet mellem PostScript og TrueType lader noget tilbage at ønske. Der kan ske det, at når man sender en fil til trykkeren med en TrueType-skrift, vil PostScript-printeren enten nægte at udskrive dokumentet eller vælge en skrift, der ligger tæt op af den oprindelige. I det sidste tilfælde kan skriften være smuk nok, men knibningen og anden opsætning vil være tabt. Det kan medføre, at man får et helt andet resultat end det, man havde ventet.

Derfor bør man altid sørge for, at trykkeren har de samme skrifter som dem man har brugt i publikationen. Brug som udgangspunkt kun skrifter der findes i PostScript-formatet - eksempelvis Adobes skrifter.

Trykkerier: Farver

Farver er en hel videnskab. Man har sikkert prøvet at lave farver på skærmen og efterfølgende skrevet dem ud på en farveprinter. Resultatet er vidt forskelligt, da skærmen arbejder med RGB-farver (rød, grøn og blå), mens en printer eller en trykmaskine arbejder med CMYK-farver (cyan, magenta, yellow, black).

Når man arbejder med en publikation på skærmen, ser man skærmfarver, men de er forskellige fra trykfarver. Derfor er det vigtigt, at man farvejusterer - kalibrerer - sin skærm så tæt på de farver, der vil komme på tryk. Alternativt kan man bruge en standardiseret farveskala, så trykkeren ved hvilke farver, man rent faktisk ønsker. Det kan man bl.a. gøre ved at bruge Pantones farveskala og farvekort i stedet for farverne på skærmen - farvekortene har nemlig samme farve, som ens publikation vil få på tryk.

Hvis man laver et stort oplag, f.eks. 10.000, 20.000 eller 100.000, kan man også bede trykkeren om at lave en såkaldt chromalin. En chromalin er et specielt tryk, som viser én de farver trykkeren trykker, ud fra det oplæg man har leveret.

En chromalin er normalt dyr at få udarbejdet (ca. 1.000 kr. prisniveau år 2000), så inden man sender sin næste tryksag af sted, skal man gøre sig klart, hvad man må ofre på chromaliner.

Der findes grundlæggende to typer farver, man kan bruge i sine tryksager: Staffage-farver og fire-farvet tryk.

Staffage-farver

Staffage-farver er rene farver. Hvis man eksempelvis på et hvidt ark trykker med sort tekst og laver en blå streg, så kan den blå streg være en staffage-farve og specielt blandet til formålet. Tryk med staffage-farver er relativt billigt, fordi man betaler for tryk pr. farve, hvilket i dette tilfælde er en sort og en blå.

Staffage-farver kan skabe liv på ens sider for en billig penge.

Fire-farver

Til trods for navnet er fire-farvet tryk ægte farver. Ved at blande de fire CMYK-farver kan stort set hele farvespektret dannes. Nu vil man måske undre sig, og sige: "Man burde da kunne blande sort af de tre andre?".

Svaret er ja, men hvis man gør det, får man en grumset sort, og det er årsagen til, at sort er med i CMYK-farverne. Med et fire-farvet tryk kan man danne samtlige farver, fordi man kan trykke farver oven på hinanden eller næsten oven på hinanden, så der skabes nuancer, idet farverne bliver blandet.

Fire-farvet tryk er relativ dyrt, for det kræver stor præcision af trykkeren at indstille trykmaskinerne til at lægge farverne præcist.

Man har sandsynligvis set tryksager, hvor noget var gået galt i farvelægningen, og en eller flere sider så helt forkert ud farvemæssigt - årsagen er, at trykmaskinen ikke har været kalibreret rigtigt, og at en eller flere af farverne er lagt forkert i forhold til de andre.

Problemet i fire-farvet tryk er, at der skal laves en original for hver farve. Sådanne originaler kaldes for farveseparationer.

Hvis man arbejder med farvebrochurer i f.eks. Microsoft Publisher, er man således nødt til at lave farveseparationer til sin trykker.

See also... / Se også...

• Color Depth (Bit Depth) / Farvedybde (Bitdybde)