DK-Flag Erik Østergaard - Opskrifter (på dansk) / Recipes (in Danish) Go to Home Page
 Symbol of Chef's cap / Kokkehat - symbol Return
  
  

Drømmekage fra Brovst 3

A bunch of blue grapes

Kategori:

Kager og brød etcetera.

JokerWhat / Hvad: Vælg en tilfældig opskrift (på dansk) fra gruppe
    Joker: Random / Joker: Tilfaeldig

Serveres kold / Served coldAlkoholfri / Non-alcoholic

Picture Gallery / Billedgalleri


Tilberedning:

(6-8 pers.)

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

1: Før du rører kagen.

Tænd ovnen på 175°C (varmluftovn 160°C). Smør og mel en springform uden hul i midten (22-24 cm i diameter).

2: Sådan rører du dejen.

Kom indholdet fra pose "1" i en skål. Tilsæt 50 g smeltet smør eller margarine eller ½ dl olie og 1¾ dl vand og rør dejen godt sammen ca. 1 minut med et piskeris. Hæld dejen i springformen.

3: Sådan bager du kagen.

Sæt kagen nederst i den varme ovn. Bag kagen i ca. 25 minutter. Tag kagen ud af ovnen. Skru ovnen op til 200°C (varmluft 180°C). De sidste 5 minutter af bagetiden tilberedes kokosmassen.

4: ...og til sidst, kokosmasse.

· I de sidste 5 minutter af bagetiden smeltes 65 g smør eller margarine i en gryde, og indholdet fra pose "2" og ¼ dl vand tilsættes. Det hele gives et opkog.

· Hæld den varme kokosmasse over den varme kage, og fordel det jævnt. Sæt kagen tilbage i ovnen, og bag den færdig i ca. 5-10 minutter.

Kilde: Amo (Cerealia Foods, Cerealia Danmark A/S, Vejle).

Servering:

Kan serveres sammen med f.eks. kaffe.

Information:

Under bagning må man aldrig åbne ovnlågen før kagen er stivnet og ved at få lidt farve.

Springform:
En dyb metalring med en løs bund der spændes fast med en lukkeanordning. Bunden kan henholdsvis være med og uden hul i midten. Bruges til høje kager og desserter som ikke skal vendes ud, f.eks. frugtkager og mousser.
Smøring af bageforme:
Kageforme smøres med fedtstof, mel eller begge dele for at give kagen en glat, gylden overflade. For at gøre det lettere at få kagen ud af formen, beklædes den med bagepapir. Visse kager, især dem der indeholder æggehvider, bages i en form, der ikke er smurt - her er det meningen, at dejen skal klæbe fast til formen. Teflonbelagte forme og lignende er specielt velegnede til fugtige deje. Det er ikke nødvendigt at smøre disse forme, medmindre de også skal drysses eller formen skal beklædes med bagepapir. Når man smører formen, er det nemmere at få kagen ud, når den er bagt. Det fedtstof, man smører med, bør være af samme slags som det, der indgår i kagen. Smelt eller blødgør fedtstoffet, brug en bagepensel og pensl et jævnt, tyndt lag på og sørg for at komme ud i alle hjørner og kanter.
Drysning af bageforme:
Det kan være nødvendigt at drysse formen med et tyndt lag hvedemel efter den er blevet smurt. Formen kan også drysses med sukker, rasp, og hakkede nødder eller nøddeflager.

Alle kager skal stå lidt, når de er kommet ud af ovnen, inden de tages ud af formen. Kager af pisket og rørt dej skal ud af formen efter to til tre minutter, så dampen kan slippe væk. Meget lette, luftige kager og cheesecakes skal afkøles i formen, ellers falder de sammen, og kompakte kager med frugt køler også af i formen for at bevare fugtigheden. Man kan lade bunden af en springform sidde, hvis kagen er skrøbelig - det giver lidt stabilitet.

Tips:

Opbevares tørt ved stuetemperatur (20°-25°C) tildækket løst med plastfilm i en tætsluttende beholder så snart kagen er kølet af.

Historie:

Drømmekagen fra Brovst blev opdaget af en Amo bagekonsulent, Knud Brorsen, tilbage i 1960 i forbindelse med en bagedemonstration i husmoderforeningen i Brovst, Nordjylland. Det var en husmor fra byen, der havde bagt den. Konsulenten syntes, den var så god, at han fik den skrevet ned, så andre også kunne få glæde af den. Siden har den bredt sig, og hvem kender ikke denne helt specielle kage, som nu kan bages på rekordtid.

Drømmekage - den Originale fra Brovst. Den smager, som navnet antyder...

Kilde: Amo (Cerealia Foods, Cerealia Danmark A/S, Vejle).


E-mail Contact (Chef) / E-mail kontakt (Kok)   Return
   Go to Home Page